Send&Hent: ny digital pakkeløsning

Send&Hent: ny digital pakkeløsning

Dansk Supermarked lancerer sammen med SwipBox og Bring en nem pakkeløsning, der går uden om køer og åbningstider i butikkernes postafdelinger

I 365 Føtex-, Netto- og Bilkabutikker kan danskerne fra nu af både sende og modtage pakker i pakkebokse efter at have bestilt transporten på enten computeren eller telefonen.

–Vi ved, at bekvemmelighed er den vigtigste faktor for danskerne, når det gælder pakkepost. Og med Send&Hent kan danskerne nemt og bekvemt sende pakker til hinanden. Således skal du alene aflevere pakken i en pakkeboks i din nærmeste butik, og med Send&Hent kommer du til med det samme og behøver ikke stå i kø for hverken at sende eller hente din pakke, fortæller Kenneth Nielsen, koncerndirektør for E-commerce og Digital i Dansk Supermarked Group.

Send&Hent-pakkeboksene findes over hele landet i 365 butikker, så pakkerne kan sendes og hentes, når kunderne alligevel er ude at handle, og i hele butikkens åbningstid. I flere butikker vil pakkerne kunne hentes og sendes døgnet rundt.

Send&Hent pakker er label- og adresseløse, så udover at undgå kø til ekspedition i en skranke, slipper kunderne også for at printe og udfylde en adresselabel.

Med Send&Hent er det muligt at sende pakker, der vejer helt op til 20 kg. Og pakken vil være fremme efter 1-3 hverdage.

Stort potentiale
Dansk Supermarked mener, pakkelevering er et marked, der har trængt til konkurrence, fordi der har manglet en enklere måde at sende pakker på.

Og koncernen glæder sig derfor – sammen med SwipBox, som er systemleverandør, og Bring, der står for logistik og levering – til med Send&Hent at skærpe konkurrencen i markedet.

– Vi introducerer en ny løsning, som er hurtig, nem og bekvem. Og ikke mindst billig og prismæssigt konkurrencedygtig. Rigtig mange er allerede vant til at benytte deres lokale butik, når de eksempelvis henter pakker. Med Send&Hent gør vi det nu endnu nemmere, særligt at sende pakke, og vi glæder os meget til at komme i gang, pointerer Kenneth Nielsen fra Dansk Supermarked Group.

-lipe

31/1 2018
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa