Pantsvindel betaler sig ikke

Pantsvindel betaler sig ikke

Der er faldet afgørelse i sag om svindel med falske pantetiketter. Dansk Retursystem er tilfredse med dommen

Retten i Glostrup er netop kommet med en afgørelse i sagen om svindel med falske etiketter og dermed svindel med pantmærker og gebyrer.

Dansk Retursystem, der driver det danske pantsystem, er tilfredse med, at lovovertræderne har fået deres straf.

I mere end et år har der pågået en sag vedrørende svindel med falske etiketter og pantmærker. Der er tale om varemærkekrænkelse af så grov karakter, at det også betragtes som dokumentfalsk.

- Det er betryggende for os at se, at sager som disse bliver forfulgt og har en alvorlig konsekvens for dem, der overskrider loven. Vi er meget tilfredse med myndighedernes arbejde i denne sag og over, at der er faldet afgørelse i sagen, siger Lars Krejberg Petersen, der er administrerende direktør i Dansk Retursystem.

Ifølge anklageskriftet er svindlen foregået ved, at drikkevarer er blevet købt i udlandet og derefter fragtet til Danmark, hvor der er blevet sat nye etiketter på med falske pantmærker, så det så ud som om, at produkterne var købt eller produceret her i landet.

- I Dansk Retursystem tager vi altid den slags svindel meget alvorligt. Vi overvåger hele tiden markedet tæt i samarbejde med myndighederne og opdager vi svindel, så anmelder vi det. Vi har indbygget forskellige sikkerhedsniveauer, der er med til at vanskeliggøre svindel og begrænse et muligt tab, siger Lars Krejberg Petersen og fortsætter:

- Det er afgørende for os, at forbrugerne kan have tillid til, at de produkter man køber, er lovlige. Forbrugerne og vores kunder skal kunne være trygge ved pantsystemet. Den tillid gør vi alt, hvad vi kan, for at værne om.

På baggrund af denne sag har Dansk Retursystem opgjort et direkte tab i pant og gebyrer på cirka 1,3 millioner kroner.

-hawin

Faktaboks – afgørelsen kort

  • Alle tiltalte er dømt. Den hovedmistænkte er dømt for alle tiltaleforhold, mens de to øvrige er tiltalt i enkelte tiltaleforhold.
  • Hovedtiltalte er kendt skyldig i alle tiltaleforhold – herunder dokumentfalsk og varemærkekrænkelse af særlig grov karakter samt momsunddragelse og bestikkelse. Dommen er ubetinget og lyder på to år og tre måneder samt en bøde på 3,95 millioner kroner. Hovedtiltalte har anket sagen.
  • De to øvrige tiltalte har fået hhv. fire måneders betinget og ubetinget dom. Begge tiltalte har udbedt sig betænkningstid.
1/9 2016
  • Gigtforening nominerer låg til emballagepris

    Gigtforening nominerer låg til emballagepris

    emballage ›Det todelte Orbit-låg, som er let at åbne, er af det svenske Reumatikerförbundet meldt ind i konkurrencen til en Packnorth Award, som afsløres sidst i september
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2