Palsgaard udstiller på K 2025

Palsgaard udstiller på K 2025

Med plantebaserede kemikalier til antifouling, antistatiske løsninger og antidugløsninger leverer Palsgaard løsnigner med høj ydeevne til polymerproducenter

Palsgaard producerer plantebaserede emulgatorer og polymeradditiver. Virksomheden præsenterer sine seneste innovationer inden for sikker og ansvarlig kemi på K 2025 i Düsseldorf.

På standen kan besøgende  opleve hvordan Palsgaards fødevaregodkendte, plantebaserede additiver giver produkter fra harpiksproducenter og -forarbejdningsvirksomheder både høj ydeevne og sikkerhed for overholdelse af globale lovkrav.

Det skriver Palsgaard i en pressemeddelelse.

Her skriver man videre, at det nye antifouling-additiv, Einar 987 er centrum for dette års udstilling. Det er udviklet af genanvendelige vegetabilske olier, og er designet som en direkte erstatning for ethoxylerede aminer.

Det er godkendt til kontakt med fødevarer, er effektivt i lave doser (100–300 ppm) og leverer samme reaktoreffektivitet og produktkvalitet, samtidig med at det eliminerer giftige rester.

Ifølge Palsgaard, giver det harpiksproducenter en alternativ løsning, der er i overensstemmelse med forventede ændringer i kemiske sikkerhedskrav.

Sammen med Einar 987 viser Palsgaard sin portefølje af sikre polymeradditiver, herunder:

Antistatiske løsninger såsom Einar 601 og Einar 608 PL – som har vist sig at reducere støvtiltrækning, kontrollere statisk elektricitet og forbedre forarbejdningseffektiviteten i PE-, PP-, EVA-, PLA-, PA- og PVC-applikationer.

Også antidugløsninger såsom Einar 618 og Einar 422 er med i Düsseldorf. De er designet til at holde fødevareemballage klar under varme og kolde opbevaringsforhold, hvilket hjælper med at forlænge holdbarheden og reducere madspild.

Samlet set viser additiverne, hvordan Palsgaard hjælper konvertere, harpiksproducenter og varemærkeejere med at opfylde mål for ydeevne, sikkerhed og bæredygtighed uden kompromiser.

- Einar 987 er designet til at skabe balance mellem ydeevne og sikkerhed, siger Laura Juhl, application manager for Palsgaards Bio-speciality Additives.

Hun fortsætter:

- Det hjælper ikke kun harpiksproducenter med at opretholde en stabil reaktorydelse og ensartet produktkvalitet, men giver også et sikrere alternativ til konventionelle kemikalier, der overholder kravene til kontakt med fødevarer. Denne kombination giver kunderne reel tillid til fremtiden for deres produktion.

Palsgaards direktør, Ulrik Aunskjær kommer ind på, at ansvarlighed har været en del af virksomhedens  DNA i mere end 100 år.

- Vores mål er at være en pålidelig partner, der giver kunderne tryghed. Og det er ikke kun gennem innovative, plantebaserede tilsætningsstoffer som Einar 987, men også gennem vores langsigtede forpligtelser inden for sikkerhed og compliance, siger han og kommer ind på at mere bæredygtige løsningner også er i fokus hos virksomheden.

Palsgaards engagement i innovation er gået i arv i mere end et århundrede. Siden opfindelsen af verdens første plantebaserede emulgator i 1917 har virksomheden, skriver man, været styret af værdier som ansvarlighed, loyalitet og engagement.

I dag har virksomheden 850 medarbejdere i 20 lande og ekspanderer løbende sine produktionsfaciliteter i Danmark, Holland og Malaysia.

Palsgaard ser da også sig selv om en fortsat pålidelig partner i udviklingen af sikrere og mere bæredygtige polymerløsninger til globale markeder.

Palsgaard udstiller på K 2025 i hal 7, niveau 1, stand C15. Messen afholdes fra den 8. til 15 oktober i Düsseldorf. 

-hawin

9/9 2025
  • Besparelser og fleksibilitet

    Besparelser og fleksibilitet

    emballage ›Ny version af pallestableren Palomat Greenline øger fleksibiliteten ved at kunne håndtere mere end 90 procent af markedets standardpaller. Det åbner for besparelser
  • Det fulde sortiment

    Det fulde sortiment

    emballage ›Materialer, emballagematerialer og emballageløsninger til en lang række anvendelser indtager interpack 2026
  • To nye kategorier i Packnorth Award

    To nye kategorier i Packnorth Award

    emballage ›Grafisk emballagedesign og brugervenlig emballage bliver selvstændige kategorier i årets nordiske emballagekonkurrence. Sidstnævnte i samarbejdet med den svenske gigtforening
  • Vellykket forsøg med genbrugskopper

    Vellykket forsøg med genbrugskopper

    emballage ›Genanvendelse af kopper ved store messebegivenheder kan fungere fint, viser et pilotprojekt, Borealis og Messe Düsseldorf gennemførte i efteråret på K-2025 messen
  • Den oplagte løsning

    Den oplagte løsning

    emballage ›Heinz har lanceret verdens første pomfritæske med indbygget dressingbeholder
  • Sorteringsanlæg er opdateret

    Sorteringsanlæg er opdateret

    emballage ›Stadler styrker 25-årigt partnerskab med BZB i Amorebieta-Extano, Baskerlandet, Spanien, gennem levering af en ny generation af sorteringsanlæg
  • Prisbelønnet display sparer materialer og palleplads

    Prisbelønnet display sparer materialer og palleplads

    emballage ›MetsäBoard har modtaget en WorldStar Award for et display af ren kraftliner til Fazer Aito havredrikke
  • Tetra Pak opfører pilotanlæg til barriereteknologi

    Tetra Pak opfører pilotanlæg til barriereteknologi

    emballage ›Tetra Pak investerer 450 mio.kr. i anlæg til udvikling af et innovativt aseptisk emballagemateriale, hvor lag af papirbaseret barriere erstatter aluminiumsfolie