Ny chef for Arla Sverige

Ny chef for Arla Sverige

Patrik Hansson bliver ny chef for Arlas svenske forretning fra den 1. november.

Patrik Hansson kommer fra en stilling som ansvarlig for Arlas forretning i Sydøstasien. Han overtager chefstolen fra Henri de Sauvage, som forlader Arla for at forfølge nye muligheder eksternt.

I foråret meddelte Henri de Sauvage, at han ville forlade Arla i slutningen af året for at forfølge eksterne muligheder, og der blev iværksat en proces for at finde hans efterfølger. Henri de Sauvage vil dog stadig være tilknyttet Arla som ekstern strategisk rådgiver for at udvikle Arlas Foodservice-forretning i Europa.

- Henri har udført et fremragende stykke arbejde for Arla, både i Sverige og på koncernniveau. Jeg ville gerne have beholdt ham i hans nuværende rolle, men Henri har valgt at søge videre. Derfor glæder det mig meget, at han har indvilliget i fortsat at være tilknyttet Arla og samarbejde med os om at videreudvikle vores Foodservice-forretning i Europa, siger Peder Tuborgh.

Succesfuld Arla-leder tager over i Sverige
Patrik Hansson har et indgående kendskab til det svenske marked og kender Arlas styrker og udfordringer.

Han kom til Arla Sverige i 2011 som ansvarlig for forretningen for ost, smør og frugtdrikke i Sverige. Inden da havde han næsten 20 års erfaring med marketing, salg og økonomi hos internationale producenter af hurtigt omsættelige forbrugsvarer.

I 2015 Patrik Hansson blev udnævnt til chef for Arlas forretning i Sydøstasien, hvor han har gjort SEA til en af Arlas hurtigst voksende regioner globalt.

- Jeg glæder mig til at vende tilbage til den fantastiske organisation i Sverige og stå i spidsen for den fremtidige udvikling af vores produkter til forbrugere og kunder. Arla er en stor virksomhed, der dog for nylig har været igennem en hård periode. Jeg er sikker på, at vores naturligt sunde produkter sammen med andelsmodellen er opskriften på succes hos fremtidens forbrugere, fortæller Patrik Hansson.

Peter Giørtz-Carlsen, Executive Vice President for Arlas europæiske aktiviteter, byder Patrik velkommen i hans nye rolle.

- Patrik er en særdeles kompetent leder og stærk inden for markedsføring, og jeg er sikker på, at han kan styrke vores svenske team og udvikle vores fantastiske brands og aktiviteter i dette meget vigtige marked. Han har opnået flotte resultater i sin karriere hos Arla og som erhvervsleder. Han har skarpt fokus på at imødekomme kundernes og forbrugernes behov, og møde vores ejeres forventninger om kommerciel fremgang, siger Peter Giørtz-Carlsen.

Henri de Sauvage fortsætter som strategisk rådgiver for Arlas europæiske organisation for at hjælpe med at opbygge virksomhedens europæiske Foodservice-forretning.

Peter Giørtz-Carlsen ser frem til fortsat at arbejde sammen med Henri og drage fordel af hans kompetencer inden for fødevaresektoren.

Henri vil indtil den 1. december hjælpe med at sikre en gnidningsløs overdragelse til Patrik, hvor det også formaliseres at Reijo Kiskola, chef for Arlas finske forretning, og Jakob Bernhard Knudsen, chef for Arlas danske forretning, refererer direkte til Peter Giørtz-Carlsen.

Der er påbegyndt en proces for at finde Patrik Hanssons efterfølger.

-hawin

15/9 2016
  • Gigtforening nominerer låg til emballagepris

    Gigtforening nominerer låg til emballagepris

    emballage ›Det todelte Orbit-låg, som er let at åbne, er af det svenske Reumatikerförbundet meldt ind i konkurrencen til en Packnorth Award, som afsløres sidst i september
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2