MAN automatiserer materialeforsyningenRobottens griber tilpasser sig automatisk den aktuelle størrelse på KLT-kassen, og bevæger sig fleksibelt til de forskellige slidsker i overførselsstativerne.

MAN automatiserer materialeforsyningen

Robotvirksomheden Magazino har vundet udbuddet til et pilotprojekt, hvor den mobile robot, SOTO, transporterer små lastbærere - såkaldte KLT'ere - med reservedele mellem lager og samlebånd

Af Lisbeth Petersen

Pilotprojektet er startet på MANS Nürnberg-anlæg i motorproduktionen til lastbiler og giver begge parter mulighed for at få erfaringer med robotten til en fremtidig livedrift.

MAN og Magazino har haft et tæt samarbejdet om udviklingen de senere år. Blandt andet har de defineret de krav til hard- og software og miljø, der skal gælde for driften i industrianlægget.

Projektet er planlagt til at køre omkring et år og skal lægge grundlaget for implementeringen af en hel flåde af SOTO-robotter i 2023.

- Vi ønsker et effektivt setup for vores fremtidige logistik og bruger potentialet i digitalisering og automatisering i processen, Ingo Essel, som er fabrikschef i Nürnberg og uddyber:

- Ved hjælp af SOTO kan hele leveringsprocessen fuldautomatiseres - fra depalleteringen i det automatiserede lager for smådele til levering i montagen. På denne måde løfter vi begrebet 'avanceret robotteknologi’ op og bygger en smart forsyningskæde i samspillet mellem mennesker og robotter. Vi er glade for at have fundet en partner i Magazino, der optimalt kan betjene vores høje krav til automatisering i fabrikslogistikken og levere et fleksibelt og skalerbart automatiseringskoncept.

SOTO sørger også for indsamling og rotation af mindre lastbærere.

Paul Seluga, Magazinos projektleder for pilotprojektet med MAN, beskriver processen således:

- Robotten henter KLT'erne fra overdragelsesreolen på det automatiske smådelslager og bringer på samme tid op til 18 KLT'er til produktionslinjen. Her placerer SOTO KLT'erne, som kan veje op til 20 kg, i nogle fælles flowstativer. På bagsiden af dem kan medarbejderne nemt få adgang til de enkelte dele til montering. SOTO kan også hente tomme KLT'er og bringe dem til det centrale indsamlingssted.

Ægte end-to-end automatisering
Fabrikken i Nürnberg anvender KLT-kasser på op til 600x44x280 mm, og robottens griber tilpasser sig automatisk den aktuelle størrelse og bevæger sig fleksibelt til de forskellige slidsker i overførselsstativerne.

Stregkoderne på både stativer og kasser kan aflæses maskinelt og hjælper robotten med at identificere produkterne.

Så mens andre automatiseringsprocesser i fremstillingsindustrien stadig ofte kræver en vis andel af manuelt arbejde, f.eks. genopfyldning af KLT'er, har dette pilotprojekt vist vejen frem til en fuldstændig autonom løsning, siger projektpartnerne, nemlig: Afhentning af forskellige KLT'er fra et lager, autonom transport af flere KLT'er gennem produktionen og nedsættelse af KLT'er i flowstativer tæt på produktionslinje. Indsamling af tomme kasser og rotation af små lastbærere fra 90 grader til 180 grader er også en del af løsningen.

- Automatiseringen og kombinationen af alle disse procestrin adskiller SOTO klart på markedet og muliggør for første gang ægte end-to-end automatisering i materialeforsyningen, lyder det fra MAN og Magazino

  

 

29/6 2022
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa
  • DS Smith roser emballageforordningen

    DS Smith roser emballageforordningen

    emballage ›EU's PPWR regler, som netop er trådt i kraft, er en grøn mulighed og et nødvendigt skifte for at nedbringe de stigende mængder af emballager, mener producenten