LTP Group ruster sig til vækst med cloudbaseret forretningsløsning

LTP Group ruster sig til vækst med cloudbaseret forretningsløsning

Den danske tekstilproducent har valgt at implementere Infors CloudSuite Fashion med henblik på at integrere ERP og PLM

Danske LTP Group har indledt et samarbejde med Infor, førende leverandør af branchespecifikke forretningsløsninger i skyen, for at sætte yderligere skub i den anerkendte tekstilproducents vækst.

LTP Group har valgt at implementere Infor CloudSuite Fashion i sine fabrikker i Europa og Fjernøsten. Med den valgte løsning kan LTP Group kombinere PLM (product lifecycle management) og ERP, da begge er indeholdt i Infors suite. Derved opnår LTP Group vigtige fordele i form af standardisering og øget kundeværdi.

LTP Group producerer tekstiler på kontrakt for tøjbrands som Kjus, House of Lola og Peak Performance samt for møbelproducenter. Virksomheden beskæftiger mere end 1.200 medarbejdere på syv fabrikker og producerer over tre millioner varenumre om året.

Samtidig med at LTP Group producerer så store volumener, skal virksomheden også kunne håndtere løbende ændringer til designs, der allerede er i produktion. For at kunne agere smidigt under disse dynamiske forhold havde LTP Group behov for en løsning med fuld integration mellem ERP og PLM, samt standardiserede processer.

Infors løsning blev valgt, fordi den er designet til modebranchen og indeholder dyb, branchespecifk funktionalitet. Det klare link mellem ERP og PLM var også en vigtig årsag. Derudover vil Infor CloudSuite Fashion forbedre leveringstider og logistikprocesser gennem hele LTP Groups leverancekæde, herunder også håndtering af underleverandører.

Cloudløsning gør forretningen mere agil

LTP Group har valgt at implementere en cloudløsning. Denne strategi vil gøre det muligt for virksomheden at holde fokus på kerneforretningen, fordi hosting, vedligehold og opgraderinger varetages af Infor. Cloudmodellen sikrer også ensartet implementering på tværs af geografiske lokationer og gør det nemt at håndtere fremtidige ekspansioner.

- I en branche, som er så konkurrencepræget og innovativ som modebranchen, er det en stor fordel at kunne skabe værdi for kunderne ved at integrere produktudvikling og back-end processer. Vores investering i Infors teknologi handler først og fremmest om at ruste os til vækst og sikre, at vi kan imødekomme vores kunders krav hurtigere og mere agilt, siger Morten Østergaard, CEO i LTP Group.

- Producenterne i modebranchen er på udkig efter teknologi, som ikke blot giver økonomiske besparelser i kraft af standardiseringer, men også indeholder innovative vækstværktøjer. Cloudmodellen understøtter begge disse krav og sikrer samtidig ensartethed, standardisering og hastighed, siger Søren Pedersen, Country Manager og Sales Director, Infor Danmark.

-hawin

Om Infor

Infor bygger intuitive og innovative forretningsapplikationer med dyb branchefunktionalitet. Løsningerne leveres som cloudløsninger, men kan også køre on premise. Infor automatiserer kritiske processer i alle brancher og eliminerer behovet for skræddersyede løsninger ved at tilbyde løsninger til alle mikrovertikaler. Infors løsninger styrker både drift og vækst og virksomheder kan hurtigt tilpasse sig nye forretningskrav. Infor har over 14.000 medarbejdere verden over og kunder i over 200 lande.

23/2 2017
  • Gigtforening nominerer låg til emballagepris

    Gigtforening nominerer låg til emballagepris

    emballage ›Det todelte Orbit-låg, som er let at åbne, er af det svenske Reumatikerförbundet meldt ind i konkurrencen til en Packnorth Award, som afsløres sidst i september
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2