Øget omsætning skal skylles ned med flere drikkevarer

Øget omsætning skal skylles ned med flere drikkevarer

Arla vil tredoble sin omsætning på drikkevaremarkedet og ønsker at udfordre sodavandsmarkedet med sundere, mælkebaserede alternativer

En mælke- og frugtdrik med brus, en mælke- og tedrik og en proteinrig energidrik er en del af Arlas nye ambition om at tredoble den del af omsætningen for drikke, der ligger uden for markedet for almindelig hvid mælk.

Et vigtigt tiltag i Arlas 'Good Growth 2020' koncernstrategi er at udnytte mulighederne inden for kategorien drikkevarer med et sortiment, der består af sundere alternativer baseret på mælk og naturlige ingredienser. Målet for 2020 er at tredoble omsætningen af mælkebaserede drikkevarer fra 230 millioner EUR i 2015.

Det globale marked for mælkebaserede drikkevarer udgør ca. 100 milliarder EUR i årligt detailsalg, hvilket svarer til størrelsen af det globale marked for almindelig hvid mælk. Men det vokser meget hurtigere, især uden for Europa.

- Nu tager vi en mere strategisk tilgang til de drikkevarer, som ligger uden for almindelig hvid mælk, og bygger brands på dette område, og dermed udvider vi Arlas spillerum for flydende mælkeprodukter til det dobbelte. Det skaber vigtige vækstmuligheder og mere værdi for andelshaverne, siger koncerndirektør for global marketing og innovation i Arla, Executive Vice President Hanne Søndergaard.

Den moderne livsstil betyder, at man overalt i verden snacker stadigt mere og i højere grad får sin ernæring uden for hjemmet. Man har ikke længere faste spisetider, flere og flere kvinder arbejder, og flere og flere bor i de større byer.

- Vi har en stor mulighed for at tilbyde mennesker ernæring, når de har brug for den, baseret på de naturligt gode egenskaber ved Arlas mælk. Vores mælk skal ikke kun kunne fås i literstore kartoner i supermarkedet, men bør også kunne nydes som en velsmagende drik på farten.

- Vi vil udvide vores sortiment til også at omfatte produkter, som er nærende, energigivende og forfriskende – uanset hvor og hvornår du har brug for det. Dette vil skabe nye afsætningsmuligheder for os på steder som f.eks. nærbutikker, tankstationer, togstationer, fitnesscentre, arbejdspladser, caféer, barer m.m., hvor vi stort set ikke er til stede i dag, siger Hanne Søndergaard.

Inden for drikkevarer har Arla haft succes med datterselskabet Cocio og samarbejdet med Starbucks om kolde kaffedrikke. For nylig er også drikkevarer som Arla Protein, Arla Ajoy og Arla Move med naturlige ingredienser blevet lanceret.

Ny forretningsenhed
For at komme i mål med dette strategiske tiltag oprettes der en ny forretningsenhed for mælkebaserede drikkevarer. Enheden skal ledes af Vice President Lillie Li Valeur og hører til i Marketing & Innovation under Hanne Søndergaard. Den vil være i drift fra 1. oktober og bliver ansvarlig for den strategiske udvikling af alle Arlas mælkebaserede drikkevarer, herunder brands og partnerskaber.

Den nye enhed vil især bygge videre på resultaterne og kompetencerne i datterselskabet Cocio. Datterselskabets nuværende kommercielle team og kommercielle funktioner vil fremover være en del af enheden, mens produktionen kommer til at referere til Senior Vice President Dan Kolding i Arlas globale Supply Chain.

-hawin


Fakta: Arlas udviklingsområder for den nye enhed for mælkebaserede drikkevarer

  • PRODUKTER OG EMBALLAGE: Det nuværende fokus på innovation omfatter udvikling af drikkevarer, der kan opbevares ved stuetemperatur, og hvor hovedindholdet er mælk, yoghurt eller valle. De kan være tilsat smag, kulsyre eller specifikke gode egenskaber som protein, fibre, korn osv. Teamet vil også udvikle produkter, hvor mælk, yoghurt eller valle er ingrediens i andre populære drikke som sportsdrikke, vand, kaffe, te osv.
  • KANALER OG DISTRIBUTION: Det nye strategiske tiltag kræver, at Arlas salg og distribution uden for den traditionelle detailhandel udbygges yderligere for at gøre mælkebaserede drikkevarer et naturligt valg på steder som nærbutikker, tankstationer, togstationer, fitnesscentre, arbejdspladser, caféer, barer m.m.
  • MARKEDER: 2020-målet er at være den førende leverandør af mælkebaserede drikkevarer i Nordeuropa og en af de førende europæiske aktører i Asien, Mellemøsten og Nordafrika. Storbritannien, De Forenede Arabiske Emirater og Singapore er blevet udvalgt som testmarkeder, der får særligt fokus med henblik på at udvikle en vindermodel for distribution, salg og markedsføring, som kan rulles ud i deres respektive regioner.
30/8 2016
  • Gigtforening nominerer låg til emballagepris

    Gigtforening nominerer låg til emballagepris

    emballage ›Det todelte Orbit-låg, som er let at åbne, er af det svenske Reumatikerförbundet meldt ind i konkurrencen til en Packnorth Award, som afsløres sidst i september
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2