Genanvendte råstoffer beskytter designermøblerne

Genanvendte råstoffer beskytter designermøblerne

Nyt projektet bidrager til virksomheders bæredygtighedsstrategi ved at anvende beskyttelsesemballage produceret med kemisk genanvendt plastaffald

Fra november 2021 bruger den norske producent af high-end designmøbler, Ekornes, ekspanderbart polystyren, EPS, af genanvendt materiale til beskyttelsesemballage til sine møbler. 

De fossile råstoffer til produktion af EPS er simpelthen erstattet af genanvendte råstoffer i starten af produktionen. Det genanvendte materiale har lavere CO2-udledning end 'virgin' EPS-materiale, men har de samme egenskaber.

- Vi er virkelig stolte over at være den første virksomhed, der lancerer dette projekt, sammen med Vartdal Plast og BASF inden for designmøbler. Vi bestræber os altid på at have den bedste emballageløsning til at beskytte vores kvalitetsmøbler, og Styropor Ccycled tilbyder præcis, hvad vi efterspørger: de samme egenskaber som EPS-materiale, der udelukkende er produceret med fossile råstoffer, men som samtidig opfylder behovet for at reducere vores CO2-aftryk. Det passer perfekt ind i vores bæredygtighedsstrategi, siger Solveig Gaundal, Compliance- og CSR-chef hos Ekornes.

Samme kvalitet – men mindre CO2-aftryk
På grund af fremstillingsprocessen har Styropor Ccycled de samme egenskaber som konventionel Styropor. Det bibeholder gode emballageegenskaber som enestående stødabsorbering, hvilket er afgørende for at beskytte designmøbler.

I produktionen af emballagematerialet, der er blevet temmelig kendt gennem de sidste 70 år, erstatter pyrolyseolie de fossile råstoffer.

BASF køber olien fra teknologipartnere, som bruger en termokemisk proces, der hedder pyrolyse, til at omdanne plastaffald, som ellers ville blive brugt til energiproduktion eller ende på en losseplads.

BASF bruger olien helt i begyndelsen af produktionsprocessen til at fremstille ny plast og andre produkter.

Senere blandes de genanvendte og fossile råstoffer i produktionen og kan ikke skelnes fra hinanden. Den genanvendte del allokeres til Styropor Ccycled ved hjælp af en mass balance-metode.

Både allokeringsprocessen og selve produktet er blevet certificeret af en uafhængig auditør. Sammenlignet med konventionel Styropor spares der, ifølge BASF, mindst 50 procent CO2 i produktionen af Styropor Ccycled.

Bevarer ressourcerne og beskytter miljøet
For Vartdal Plast, der omdanner EPS-perler fra BASF til formstøbte dele til Stressless-møbler, giver Styropor Ccycled en række fordele, da produktet er identisk med virgin EPS-materiale.

Produktionsprocessen behøver således ikke blive justeret. Virksomheden og deres produkter er certificeret i henhold til ecoloop-certificeringsprogrammet, hvilket bekræfter, at produkterne er lavet af 100 % genanvendt materiale.

- Vi er begejstrede for at arbejde sammen med BASF og Ekornes om dette projekt. Projektet er et vidnesbyrd om vores gensidige forpligtelse mod en mere bæredygtig fremtid, siger Mounir El'Mourabit, product manager hos Vartdal Plast.

- Nuværende miljøpolitikker fokuserer på at reducere udledningen af drivhusgasser, bevare fossile råvarer og undgå affald eller genbruge det. Ved at bruge produkter fra vores ChemCycling-projekt bidrager vores partner Ekornes aktivt til genanvendelse af plastaffald, og at få den brugte plast ind i cirkulært kredsløb, siger Klaus Ries, leder af BASFs Styrene-forretning i Europa.

-Hawin

 

5/11 2021
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa
  • DS Smith roser emballageforordningen

    DS Smith roser emballageforordningen

    emballage ›EU's PPWR regler, som netop er trådt i kraft, er en grøn mulighed og et nødvendigt skifte for at nedbringe de stigende mængder af emballager, mener producenten