Faller Packaging præsenterer nye løsninger til de små oplag

Faller Packaging præsenterer nye løsninger til de små oplag

Effektivt indkøb og digitale supply chain-løsninger er på programmet når specialisten i medicinalemballage åbner sin stand på messen Pharmapack 2020 i Paris den 5. og 6. februar

I hal 7.2 på stand D36 kan de besøgende bl.a. opleve, hvordan man kan bestille emballage i små oplag og samtidig spare tid og penge, og hvordan man med en 100 % digitaliseret supply chain kan foretage indkøb mere transparent, fleksibelt, hurtigere og billigere.

Faller Packaging er specialist i medicinemballager. Virksomheden producerer foldeæsker, indlægssedler og labels på egen fabrik og samler det i skræddersyede totalløsninger.
Som en konsekvens af den stigende efterspørgsel efter stadigt mindre batchstørrelser har Faller Packaging stiftet datterselskabet PackEx GmbH.

PackEx er specialiseret i produktion af foldeæsker i mindre og helt små oplag. Kunderne kan til enhver tid bestille de produkter, de ønsker, online. Produktionsprocessen er digitaliseret hele vejen igennem. Dermed kan PackEx levere ordrer inden for kun 72 timer - og det sker på en særdeles ressourcevenlig måde og til lave omkostninger. Samtidig tilbyder virksomheden masser af muligheder for individuelle og personlige emballager.

For at kunne tilbyde medicinalproducenterne den allerbedste service satser Faller Packaging på digitalisering hele vejen igennem sin supply chain. Det er målet at forstå alle kundens processer bedre, også før og efter den faktiske bestilling, og koordinere dem med processerne i deres egen virksomhed. For at det kan lade sig gøre, kræver det en særdeles omfattende og kontinuerlig dataudveksling. En holistisk forbundet og digitaliseret værdikæde gør det muligt at øge effektiviteten og fleksibiliteten væsentligt i forbindelse med indkøb af emballage og reducere omkostningerne, fx til lager og transport.

Når det drejer sig om serialisering, har Faller Packaging udviklet forskellige kodnings- og sikkerhedsløsninger til sine emballager, som opfylder alle de juridiske krav. Virksomheden bruger også efter behov de såkaldte kryptokoder, som siden januar 2020 har været obligatoriske på emballageløsningerne til det russiske marked. Dermed understøttes producenterne også fuldt ud i deres eksportforretning og er godt rustet til kravene på det internationale marked.

De besøgende kan, allerede dagen inden Pharmapack åbner, deltage gratis på et eksklusivt seminar og høre mere om løsningerne fra Faller Packaging. Under overskriften 'The Future of Pharma Packaging' giver virksomheden den 4. februar om eftermiddagen sit svar på de trends og udfordringer, der er inden for healthcareemballage.

-lipe

22/1 2020
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa