Er der plads til CSR i den danske emballagebranche?

En nylig afsluttet MBA afhandling af Bjarke Arlø, MBA, medejer af Scandinavian Packaging ApS, tager nedenfor temperaturen på CSR i den danske emballageindustri

De 10 principper kaldes UN Global Compact og er nyttige og globalt orienterede fokusområder, der dækker menneskerettigheder, medarbejderes ret til organisering, tvangsarbejde, børnearbejde, diskrimination, miljøhensyn- og forbedringer og korruption.

Acceptable danske forhold
Flere af disse områder synes umiddelbart ikke at være relevante i dagens industrielle Danmark. De fleste danske virksomheder accepterer hverken tvangsarbejde eller børnearbejde og vender sig også mod diskrimination. Men findes der i dag metoder til at sikre, at en udenlandsk underleverandør ikke bryder et af de 10 principper og derved tilbyder deres medarbejdere uacceptable arbejdsforhold efter danske standarder? Her er nye lovforslag netop på vej, der giver kommuner mulighed for at pålægge deres leverandører et såkaldt ’kædeansvar’.

I Danmark har vi desuden love, der sikrer os mod diskrimination - men kan vi sige os fri for, at det alligevel ikke foregår på danske arbejdsplader? Arbejdes der aktivt for en ligelig kønsfordeling og en sikring mod diskrimination af en særlig politisk overbevisning, etnisk herkomst, religion eller fysisk fremtoning?

Disse er nogle af de simplere CSR elementer. Så længe virksomheder sikrer, at de arbejder aktivt indenfor disse 10 principper, er de med på CSR vognen. Men CSR stikker meget dybere, og går helt ind i hjertet på virksomheders strategi og berettigelse og stiller spørgsmål: ”Hvem er virksomheden i grunden til for?”

Hvem er virksomheden til for?
Den amerikanske økonom Milton Friedmann påstod i 1970, at en virksomheds eneste berettigelse er at skabe værdi til sine aktionærer. Modpolen til denne ”aktionær”-tankegang er, at virksomheder ikke bare har et ansvar for deres nærmiljø, men ligeledes for den globale verden. Virksomhedens berettigelse skal derfor ses som værende et delelement i en global organisme. En radikal holdning, som de fleste danske virksomhedsledere og ejer nok vil rynke lidt på næsen af.

Derfor er der et utal af muligheder mellem disse to yderligheder. Dette er bl.a. ønsket om at tilfredsstille alle interessenter til virksomhederne. Vi vil både tilfredsstille vores ejere, vores medarbejdere, vores leverandører, vores nærsamfund og vores miljø. En ambitiøs holdning, der ofte kan skabe splid såfremt interessenterne har forskellige mål. Skal deres fyres medarbejdere for at tjene penge? Skal der investeres i det billigere produktionsanlæg, der forbruger mere energi? Dette leder tanken tilbage til det helt grundlæggende i CSR – hvem er virksomheden til for?

I et forsøg på at overkomme denne problematik har en anden amerikaner, ledelsesteoretikeren Michael Porter udviklet tanken om ”fælles værdi”. Essensen af dette er, at virksomhederne skal udvikle projekter og forretningsområder, der både gavner virksomheden og dens øvrige interessenter. At donere penge til den tredje verden gavner naturligvis modtageren, men er kun en omkostning for afsenderen. Ved at donere midler til fx en mere specifik uddannelse i den tredje verden, og dermed opnå en ny kompetent arbejdsstyrke, der kan fungere som leverandør til virksomheden, opnås der reel værdi for begge partner – også på længere sigt.

Hvorfor CSR i dansk emballage?
CSR er i Danmark specielt relevant for emballagebranchen, da branchen er kendetegnet ved et højt råvareforbrug og ofte af udtømmelige råvarer som olie eller metaller. Desuden benyttes der store mængder energi for at omskabe disse råvarer, og til sidst er der store miljøspekter forbundet med bortskaffelse og genanvendelse af emballage efter brug.

Hypotesen for MBA afhandlingen var, at CSR i danske emballagevirksomheder blev håndteret med venstre hånd. At det udelukkende var en sag for mellemledere, og ikke havde topledelsens prioritet. Denne hypotese har på glædelig vis vist sig ikke at holde stik.

CSR viste sig på mange punkter fortsat at være et ”fremmedord” hos mange i virksomhederne – selv for dem, der var ansvarlige for elementerne i CSR. Men når snakken faldt på miljø og energi kunne der ivrigt fortælles om forbedringsprojekter og positive resultater. Den sociale ansvarlighed i forhold til loklaområdet bar oftest præg af fx støtte til den lokale sportsforening. Men ved nærmere dialog kom det frem, at størstedelen af medarbejderne var lokale, og at der ligeledes var medarbejdere i arbejdsprøvning, skånejob etc. fra lokalmiljøet.

Der bliver derfor arbejdet mere med CSR, end virksomhederne oftest ved – og det er især tilfældet med mindre virksomheder, hvor man arbejder med det fordi det er det naturlige og ligeledes den profitable måde at arbejde på. De større virksomheder har sværere ved at arbejde væk fra ”aktionærtankegangen” og at det eneste mål er indtjening.

Plads til CSR forbedringer
Topledelsen i danske emballagevirksomheder tager CSR meget seriøst. Men det er primært energi- og materialeforbrug, der arbejdes med. Medarbejderes rettigheder og velbefindende betragtes fortsat som et ikke-strategisk element. Det er fx meget begrænset, hvor mange kræfter der bruges på at sikre CSR og medarbejderrettigheder ned gennem forsyningskæden, og forholdet til lande i den tredje verden ordnes tilsyneladende gennem donationer i ny og næ.

Konklusionen er derfor, at der i den danske emballagebranche arbejdes indenfor de store linjer af CSR og helt oppe på topplan. Men det berører alene de elementer af CSR, der åbenlyst kan øge virksomhedens profit og konkurrenceevne, hvilket i stor udstrækning passer med Friemanns tankegang om optimering af aktionærværdi. Den er dog blevet lidt blødere, idet optimeringen helst ikke må ske på bekostning af andre, og meget gerne må sikres på en bæredygtig måde.

Danmark er allerede forud på CSR området i forhold til mange andre lande, ikke mindst i det tidligere Østeuropa og Asien. Dette er således en konkurrenceparameter, både da det kan forbedre profitabilitet, men ligeledes, da social ansvarlighed i sig selv er blevet en konkurrenceparameter.

Idet vores konkurrerende markeder også er begyndt at arbejde med CSR, må vi løfte baren for at bevare den danske konkurrenceevne. Alt tyder derfor på, at der fortsat ligger store uforløste potentialer i de danske emballagevirksomheder ved at tænke CSR tankegangen helt til ende – tænke i fælles værdiskabelse, både for ejerne og for manden på gulvet.

Af Bjarke Arlø, MBA, medejer af Scandinavian Packaging ApS (red. jk).

’CSR i dansk emballage’
MBA afhandling af Bjarke Arlø, dir. i Scandinavian Packaging.
Den første danske CSR-undersøge af emballageproducenter, bl.a. plastfolie, aluminiumsfolie/bakker, plastbakker, plastikflasker, plastikkapsler og kartonemballage. Gennem spørgeskema og uddybende interview er det søgt afdækket, hvilke CSR områder virksomheden arbejder med, hvem og hvordan det gøres, hvorledes det kommunikeres ud og ikke mindst hvorfor virksomheden gør det. Et fortrolighedskrav gør, at ingen virksomheder kan blive nævnt.

FNs Global Compact, 1999
Er et sæt retningslinjer for virksomheders brug af samfundsansvar. Virksomheder behøver ikke at følge retningslinjerne, men de kan dog vælge formelt at tilslutte sig dem. Hvis en virksomhed har tilsluttet sig Global Compact skal den årligt rapportere, hvordan de 10 principper er blevet implementeret i virksomheden. I Danmark er det lovpligtigt for virksomheden at informere om brugen af CSR. Dette gøres sædvanligvis i årsrapporten eller i en særskilt rapport.