EPS-branchen ser optimistisk på fremtiden

EPS-branchen ser optimistisk på fremtiden

Den 11. marts afholdt EPS-branchen årsmøde. Mødet var præget af optimisme, da branchen kunne konstatere, at den var kommet godt igennem Corona med en omsætningsstigning på ca. 6%

Det var en særdeles tilfreds EPS-branche, der loggede på til årsmødet torsdag d. 11 marts 2021. For selvom det ikke var muligt at mødes fysisk, så kunne branchen fejre, at den var kommet endog meget positivt igennem 2020. Der blev faktisk igen slået omsætningsrekord med en vækst på ca. 6%.

Rekorden er baseret på data fra Danmarks Statistik samt udviklingen inden for de forskellig forretningsområder.

På emballagesiden er der ingen tvivl, om at branchen har konstateret, at danskerne i 2020 i stigende grad er skiftet til online måltidskasser og e-handel på grund af Corona-nedlukningen af fysiske butikker.

- Vores medlemmer har i den grad kunnet mærke større efterspørgsler på emballageløsninger til onlinehandlen, f.eks. inden for måltidskasser, fortæller Chresten Heide-Anderson, der er projektleder i EPS-branchen – en del af Plastindustrien. Han fortsætter:

- Samtidig oplever vi også af måltidskasseproducenterne i stigende grad tager kasserne retur – og i flere tilfælde genbruger kasserne flere gange, inden vi får dem retur til genanvendelse. Selvom det betyder mindre salg, så er det positivt, at vores løsninger i den grad viser sit værd i den cirkulære økonomi. Det vil uden tvivl betyde langt mere for os i fremtiden.

Desværre opgøres genanvendelse af EPS som materiale ikke i officielle danske statistikker, så EPS-branchen kan ikke sige, hvor stor omsætningsstigningen havde været, hvis man kunne tage højde for den øgede genanvendelse.

EPS-branchen kan ikke sige noget entydigt om genanvendelsesgraden, men når først EPS er indsamlet og sorteret, så er genanvendelsen nem og enkel. Derfor vurderer branchen, at den samlede genanvendelsesgrad for EPS-emballage i Danmark er tæt på 60%.

Kunderne vender tilbage på grund af høj grad af genanvendelse

En del af forklaringen på den stigende vækst er også at tidligere kunder så småt begynder at vende tilbage til EPS. I en periode oplevede branchen, at kunderne fravalgte EPS, fordi man troede, at det ikke kunne genanvendes.

EPS-branchens årsmøde blev afholdt digitalt torsdag d. 11 marts 2021.

- Intet kunne være mere forkert. EPS er nemt at genanvende – og vi har set en kraftig stigning inden for genanvendelse af EPS de sidste par år, fortæller Chresten Heide-Anderson, som fortsætter:

- Det er heldigvis ved at gå op for kunderne. Tæt på 50% af danskerne kan i dag aflevere EPS til genanvendelse på genbrugspladserne, og for store produktområder som fiskekasser og måltidskasser er genanvendelse af EPS-emballage sat i system.

Det er branchens oplevelse, at kunderne er fuldt ud klar over de tekniske fordele ved EPS, men at myten om den manglende genanvendelse har været drivende kraft for at kunder skiftede væk fra EPS.

- De sidste par år har vi kunnet fastholde kunder, der kom til os med bekymring om manglende genanvendelse. Det skete, når kunderne var udsat for negative angreb på vores materiale. Der har vi så bl.a. kunne påvise nemme genanvendelsesløsninger og så har vi Miljøministeriets ord for, at der miljømæssigt ikke er bedre materialer end EPS for en lang række anvendelser, forklarer Chresten Heide-Anderson, og han fortsætter

- Det nye er så, at kunder vender tilbage, nu hvor de ser, at det er nemt at genanvende EPS. Det er fedt.

Den nye bestyrelse

På årets generalforsamling var der genvalg til bestyrelsen, som består af Henrik Vasylyeva, formand for EPS-branchen og adm. direktør i Sundolitt; Karl-Erik Olesen, næstformand og adm. Direktør i BEWi Danmark; og Jan-Erik Engebretsen, bestyrelsesmedlem og salgsdirektør Byg-Norden i Jackon.

-hawin

15/3 2021
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa