Den sidste hvile i en nøddeskal

Den sidste hvile i en nøddeskal

Den danske start-up, Nuterials har udviklet en 3D-printet urne af bionedbrydelige valnøddeskaller. Projektet har bl.a. fået støtte fra MADE-netværket

Den er hård, ujævn og knaser let, hvis man træder på den.

Valnøddeskaller forbinder man normalt ikke med avanceret produktion, men lige her så Nuterials et potentiale.

Den københavnske startup har udviklet et fuldt biobaseret kompositmateriale til sprøjtestøbning og 3D-print, fremstillet af upcyclet affald fra valnøddeskaller og et biologisk nedbrydeligt bindemiddel. De skaber dermed et miljøvenligt alternativ til plastik.

Vejen fra affaldsprodukt til færdigt 3D-printet produkt er dog lang – især for en startup, der både skal dokumentere materialets egenskaber, modne teknologien og finde et marked, der tør prøve noget nyt. Derfor søgte Nuterials hjælp demonstrationsprojekt i produktionsklyngen, MADE (Manufacturing Academy of Denmark), og det gav pote:

-Vi har med stor succes udviklet og testet vores valnøddeskalbaserede materiale. Projektet har betydet, at vi med hjælp fra vores samarbejdspartner, nu kan 3D-printe urner af valnøddeskaller, og vi har allerede de første betalende kunder. Nu drømmer vi om at opskalere og introducere helt andre produkttyper – det er kun fantasien, der sætter en begrænsning," lyder det begejstret fra Maren Bohl, medejer og CTO i Nuterials ApS.

Nuterials leverer materialet, og deres samarbejdspartner, virksomheden Lili Productions ApS, har designet urnen. Det er også dem, der fremstiller urnen via 3D-print.


Afgørende matchmaking

Forud for projektet blev Nuterials en del af MADE's iværksætterprogram Future Manufacturers, hvor startuppen fik hjælp til at gå fra prototype til produktion:

-Jeg og virksomhedens anden medstifter havde meget at lære. Vi stiftede Nuterials i 2024 og kom begge lige fra universitetet. Vi havde brug for netværk til at hjælpe os videre med vores materiale og i sidste ende få det på markedet, forklarer Maren Bohl, der danner parløb med CEO og medstifter Carla Guennewig.

Gennem netværket i Future Manufacturers kom Nuterials i kontakt med Teknologisk Institut, og det var afsættet for MADE Demonstrationsprojektet, der varede ca. seks måneder.

Her viste forskellige tests at materialet nedbrydes hurtigere i takt med at procentdelen af valnøddeskaller stiger. Og nedbrydningen i jorden sker uden at skade planter som f.eks. hvede, der vokser i jorden.

Med både materiale og fremstillingsmetode på plads kunne Nuterials lancere deres materiale til 3D-print og sprøjtestøbning af bl.a. urner i september 2025. Startuppen har i 2025 solgt ca. 200 kg. af materialet til test af forskellige produkter.

Med det 3D-printede produkt på markedet håber Nuterials at indgå samarbejde med flere produktionspartnere, så de kan opskalere deres produktion af urner i stor skala.

-lipe




22/1 2026
  • Ny bestyrelsesformand i Vana

    Ny bestyrelsesformand i Vana

    emballage ›Vana fik ny bestyrelsesformand tirsdag 2. juni 2026, da Kristian Hundebøll overtog formandsposten efter Karin Klitgaard
  • ''Skæve'' grøntsager hitter

    ''Skæve'' grøntsager hitter

    emballage ›Selvom agurketiden så småt er på vej i de medierne, er der intet kedeligt over danskernes appetit på at bekæmpe madspild. En ny undersøgelse viser stor folkelig opbakning til de skæve, ukurante og uperfekte grøntsager og frugt
  • Designet til genanvendelse

    Designet til genanvendelse

    emballage ›Målrettet rådgivning og smarte gebyrstrukturer har fået flere drikkevareproducenter til at designe deres flasker og dåser, så de lettere kan genanvendes. Andelen af dåser og flasker, der genanvendes til nye igen, er da også steget yderligere
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer
  • Storproducent drosler ned på papirproduktion

    Storproducent drosler ned på papirproduktion

    emballage ›Stora Enso tager konsekvensen af en faldende efterspørgsel på pair i hele Europa, og vil nu i stedet øge konkurreevnen på flufmasse af træfiberprodukter
  • Succesfuld model mod madspild bliver standard

    Succesfuld model mod madspild bliver standard

    emballage ›På bare et år er mængden af overskudsmad distribueret gennem samarbejdet mellem FødevareBanken og Salling Group næsten fordoblet. Nu skal resten af detailhandlen inddrages, mener de
  • Arla går Down Under på hytteost

    Arla går Down Under på hytteost

    emballage ›Arla Foods styrker tilstedeværelse i Australien med opkøb af hytteostproducenten Brancourts og planlægger samtidig udvidelse af den lokale produktionskapacitet
  • Gråsten styrker genanvendelse

    Gråsten styrker genanvendelse

    emballage ›Med skiftet fra papir- til plastetiketter på Gråstenprodukter bliver det muligt at genanvende 524 tons plast fra den samlede emballage