Corona-krisen: Vi vil vide, hvad vi spiser

Corona-krisen: Vi vil vide, hvad vi spiser

Forbrugerne har øget opmærksomhed på, hvor deres mad kommer fra. Det har fået bl.a Rema 1000 til at anføre sine private label- leverandører på emballagen, og for fødevarevirksomheden Dragsbæk har det øget omsætningen med 20 procent

Af Lisbeth Petersen

Dragsbæks pastafabrik i Skovlund ved Varde - kendt som Pastella - laver frisk pasta til supermarkederne. Under Corona-krisen er de italienske pastamaskiner kommet på overarbejde. Det har været nødvendigt at ansætte flere medarbejdere og indføre treholdsskift. Produktionen er øget med 20 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Virksomheden er en del af Dragsbæk Gruppen, som foruden Pastella omfatter Dragsbæk i Thisted, Naturli' fra Vejen og Ice Bakers fra Thisted.

Og den er et godt eksempel på en udvikling, som har været undervejs, men nu står lysende klart i Corona-tiden: Forbrugerne vil vide, hvad de spiser, og hvor maden kommer fra. Det handler om gennemsigtighed. Resultatet er, at lokale danske fødevarer som Pastella har fået ekstra vind i sejlene.

Derfor hilser Christian Munk - øverste chef for Dragsbæk Gruppen, - et nyt initiativ mere end velkomment. Det handler om, at dagligvarehandlen - hvor bl.a. Rema 1000 og Salling Group allerede har meldt ud - nu vil vil mærke 'private label produkter' ved at skrive producentens navn på emballagen.

 Christian Munk

-Forbrugerne vil have gennemsigtighed med hensyn til, hvad de spiser. Corona har mindet forbrugerne om, hvor sårbare vi er. Derfor bliver lokale og gennemskuelige fødevarer ekstra vigtige i en global verden, hvor det nemt bliver svært at gennemskue, hvad vi egentlig får på tallerkenen, og hvem der står bag. En udvikling, som er naturlig og sund, siger Christian Munk, som har produktionssteder spredt ud over Jylland. Dansk produktion ligger dybt i Dragsbæk Gruppens DNA. Eksempelvis har Dragsbæk i Thisted produceret fødevarer gennem 100 år.

Ja tak til synlighed
Han ser det som en vigtig udvikling, at det bliver synligt for forbrugerne, hvilken producent, der har lavet en private label fødevare. Det vil presse de fødevarer ud af butikkerne, som forbrugerne ikke har tillid til.

-Vi ser det som yderst positivt, at forbrugerne kan se hele vejen fra køledisken og hen til producenten. Dybest set fra jord til bord. Det er et forbrugerønske, som kun vil blive forstærket i fremtiden. Derfor har vi i de senere år selv været i en omstilling. Tidligere fik vi produceret en del af vores produkter hos dygtige underleverandører. Vi ser ind i en fremtid, hvor vi stort set hjemmeproducerer alt. Det er et vigtigt signal til forbrugerne - og et ekstra kvalitetsstempel, siger Christian Munk.

Han ser ikke alene fødevarernes oprindelsesland og gennemsigtighed som vigtigt for de danske forbrugerne. Dansk producerede fødevarer er og bliver et stort kvalitetsstempel på eksportmarkederne. Det oplever Dragsbæk Gruppen, som i dag er på 17 eksportmarkeder.

En trediedel af Rema 1000s sortiment er egne mærker, markeret med et R i en cirkel. Allerede nu kan kunderne aflæse de første leverandørnavne på nogle af produkterne, og der kommer flere til, efterhånden som emballagerne udskiftes.

-lipe

 

27/4 2020
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa