CombiRound fra Promens vinder Scanstar pris
Et nyt miljøvenligt bæger koncept fra Promens Stilling A/S vinder skandinavisk anerkendelse
KARTON & PLAST Promens Stilling A/S, som producerer emballage til fødevareindustrien, er stolte over, at kunne tilføje endnu en miljøvenlig emballage CombiRound til deres produktportefølje.Der er stor fokus på miljøet hos mange fødevareproducenter og i samfundet generelt og Promens Stilling A/S ser det derfor som en vigtig faktor, at den emballage, som virksomheden tilbyder deres kunder, er med til at understøtte kundernes miljøstrategi.
CombiRound er udviklet i samarbejde med Promens Food & Beverage Packaging, som er én af fem divisioner i Promens koncernen. Baggrunden for CombiRound er, at der har manglet et rundt bæger til fødevarer på markedet, som ligesom Promens Stilling´s andet miljøvenlige produkt CombiPac, har et minimalt indhold af plast. Faktisk er der en plastreduktion på op til 50%, når CombiRound sammenlignes med andre lignende emballager på markedet. En rapport udarbejdet af et uafhængigt konsulentfirma understøtter ligeledes CombiRound’s miljøvenlige profil. Rapporten viser blandt andet en CO2 besparelse på over 30%.
Det unikke ved CombiRound er kombinationen af karton og plast. Den inderste del af bægret er således plast, der beskytter fødevaren og den kan tillige nemt adskilles fra den ydre nedbrydelige karton andel. Den ydre del af karton på bægeret gør, at der er en rigtig flot trykkvalitet, så det produkt der fyldes i bægeret fremstår på bedst mulig måde, når det står på hylden i supermarkedet.
På netop afholdt Scanpack messe i Göteborg blev CombiRound introduceret og her modtog Promens Food & Beverage Packaging en Scanstar pris for CombiRound. Jury’ens begrundelse for denne pris var følgende:
”CombiRound kombinerer egenskaberne af karton og plast, så bægeret let kan adskilles. Denne løsning er en ny måde at termoforme plast og karton til et rundt bæger og som tilvejebringer en ny mulighed for at mindske brugen af fossile baseret materialer med op til 50%”.
CombiRound findes i standard størrelser som Ø75 og Ø95 og er egnet til fødevarer såsom yoghurt, småkager, snacks og meget andet.
Promens Stilling A/S blev etableret i 1979 og fremstår i dag som en solid og veletableret virksomhed. Virksomheden er dedikeret til produktion af fødevareemballage. Promens Stilling A/S producerer bægre og låg, hovedsageligt til mejeriindustrien, primært ved hjælp af den unikke kombinationsproces, hvor plast og karton kombineres. Denne teknologi medfører en meget miljøvenlig emballage. Sammenlignet med andre bægerteknologier på markedet er der op til 60% mindre plast i bægre fra Promens. Det primære markedsområde er Europa. Promens Stilling A/S er certificeret i henhold til ISO 9001, BRC og FSC og beskæftiger godt 90 medarbejdere.
Promens Stilling A/S er en del af plastkoncernen Promens, som er blandt verdens førende producenter af plastprodukter til fx fødevarer, kosmetik, lægemidler samt komponenter til køretøjer. Promens driver 41 fabrikker i 19 lande.
-jk
Foto: Scanstar 2012 prisen uddeles til Promens Stilling for deres nyeste kop CombiRound under netop overstået Scanpack 2012 messe i Gøteborg.