Coca-Cola introducerer flaske lavet af is
Den nye isflaske fra Coca-Cola er omviklet med et rødt elastikbånd, der fungerer som en barriere mod kulden. Efter brug er flasken naturligvis yderst miljøvenlig, idet den forsvinder 100 % i solen
IS-GLAS Coca-Colas nye flaske, der er lavet udelukkende af is, gør et kæmpe hit i Sydamerika. Coca-Cola har derved serveret en kur mod en sommer-nedsmeltning - en ny flaske lavet udelukkende af is.
ABC News rapporterer, at den klassiske amerikanske læskedrik har efterladt de klassiske isterninger i støvet og at den nye kølige flaske går sin sejrsgang i Colombia. Fx har udbydere solgt 265 frosne flasker i timen i gennemsnit til en strand-fest i Colombia.
Den iskolde sodavandsbeholder er formet ligesom den ikoniske glasflaske, med Spencerian skriveskriften indgraveret i is. Flasken er omviklet med et rødt elastikbånd, der fordobler brugsværdien ved at fungere som et armbånd der bærer Coke logoet for at forhindre frosne fingre.
Flasken smelter, når forbrugerne er færdige til nem og miljøvenlig bortskaffelse – selv om kritikere vil kunne indvende, at den øgede iskøling ophæver de miljømæssige fordele.
Produktionsprocessen består af mikro-filtreret vand, der påhældes og fryses i siliciumforme på 13 grader Fahrenheit (-10°C). Den brune læskedrik hældes derefter i de iskolde flasker.
Coca-Colas hjemmeside beskriver den nye flaske som "Fria hasta la ultima gota" eller "Kold til den sidste dråbe."
Det kølige produkt er foreløbig tilgængelig udelukkende i Colombia. Det er ikke bekræftet, hvornår den kunne være tilgængelig i USA.
-jk