CO2-neutral og AI-drevet bølgepapproduktion

CO2-neutral og AI-drevet bølgepapproduktion

Virksomheden Petersons kommende produktionsanlæg i Norge viser med et cirkulært energisystem og maskiner, styret med kunstig intelligens vejen til fremtidens emballageproduktion

Peterson, der er en af de førende aktører i den skandinaviske emballageindustri og bl.a. har produktion i Randers, har nu offentliggjort flere detaljer om sit nye produktionsanlæg i Halden i Norge.

Ved at inkorporere Industri 4.0-principper såsom AI-læring, en høj grad af avanceret automatisering og CO2-neutral drift, bliver det en af de mest teknologisk avancerede emballagefabrikker i verden.

Lukket, cirkulært energisystem 
Det nye anlæg i Halden, som overtager de nuværende aktiviteter i det nærliggende Sarpsborg-anlæg, er designet til at være fuldstændigt CO2-neutralt takket være brug af biogas til produktion af damp og opvarmning.

Biogassen skal drive kedlen, der genererer damp til bølgepapmaskinen. Eftersom flere lastbiler sandsynligvis vil køre på biogas i fremtiden; vil de desuden også kunne tanke brændstof på biogasanlægget ved siden af.

Da biogas frembringes ved nedbrydning af organisk affald, er det også en fuldstændig CO2-neutral energikilde. Derudover vil et innovativt varmegenvindingssystem på bølgepapmaskinen medføre endnu større energieffektivitet. Det gør det muligt at opvarme bygningen med eventuel restvarme. Brugen af organisk affald til produktion af strøm samt varmegenvinding er et fremragende eksempel på, hvordan et lukket, cirkulært system forbedrer energiudnyttelsen og mindsker miljøpåvirkningen.

- Hele fabrikkens konstruktion stemmer perfekt overens med vores bestræbelser på at sikre fuldt cirkulære emballageløsninger, der produceres med 100 % fornyelige råmaterialer, siger Dan Johannessen, Petersons administrerende direktør.

Verdens første installation af AI-drevet bølgepapmaskine
Ud over fabrikkens høje energieffektivitetsniveau vil anlægget også være udstyret med nyt, avanceret maskinel.

Det bliver den første produktionsenhed i verden med Mitsubishi Heavy Industries' bølgepapmaskine af 'næste generation', der er udstyret med banebrydende kunstig intelligens.

Bølgepapmaskinen bruger maskinlæring til at analysere sensordata. Dermed implementeres en model til hurtig og præcis registrering af maskinens indstillinger for at forbedre kvaliteten og bølgepapmaskinens produktivitet, hvilket betyder mindre arbejde for operatørerne. Desuden kan der opdages tegn på maskinsvigt forud for faktiske nedbrud, hvilket medvirker til at reducere nedetid på fabrikken.

- Hos MHI har vi arbejdet med at udvikle brugen af kunstig intelligens (AI) i vores japanske laboratorium for at sikre, at vores bølgepapmaskiner kan levere høj produktivitet og kvalitet. Vi mener, at denne bølgepapmaskine sammen med brugen af kunstig intelligens kan være den første af en ny generation bølgepapmaskiner, der muliggør en ny måde at producere bølgepap på, siger Giovanni Bettini, salgschef hos Mitsubishi Heavy Industries Europe.

Konverteringen af pappet sker også i henhold til de nyeste teknologier. En særligt imponerende og nyttig funktion er forvarmning af pappet før trykning. Dermed kan farven bedre trænge ind, hvilket vil medføre forbedret trykkvalitet samt lavere energiforbrug.

- Halden-produktionsanlægget vil være uden sidestykke i Norden og resten af verden. Alt er topmoderne og konstrueret med de mest up to date teknologier. Placeringen - ved E6 - er helt perfekt og giver os mulighed for at forblive i Østfold tæt på det nuværende Peterson-anlæg. Vi er meget begejstrede for dette nye og spændende kapitel i Petersons lange historie, fortæller Dan Johannessen.

Yderligere ansættelser og uddannelse
Som følge af den omfattende automatisering får den nye fabrik ca. 130 ansatte i alt. Det var heldigvis muligt at undgå en stor afskedigelsesrunde, blandt andet fordi en del af Sarpsborgs nuværende ansatte har valgt at gå på pension. Det forventes dog, at der vil være behov for ansættelse af personer med specifikke profiler.

Peterson har også investeret betydeligt i uddannelse. For at forberede de ansatte på de nye, moderne maskiner har de vigtigste operatører været på kurser i VPK-virksomhederne i Holland, Sverige og England for at erhverve sig den nødvendige praktiske viden.

Planen er, at de første kasser ruller ud til kunderne fra Halden i januar 2020. Den officielle indvielse af anlægget er planlagt til maj 2020.

Om Peterson
Peterson er en uafhængig skandinavisk virksomhed, der ejes af VPK Packaging Group og Klingele Group - to familieejede emballageproducenter, som både deler en langsigtet forretningsvision og mange års erfaring med produktion af bæredygtig emballage. Peterson har over 600 ansatte i Skandinavien og en samlet omsætning på 160 mio. euro. Virksomheden har produktionsanlæg i Sarpsborg og Sykkylven i Norge, Norrköping og Bäckefors i Sverige og Randers i Danmark. Petersons produkter omfatter emballage af bølgepap samt displayløsninger og emballeringsmaskiner. De vigtigste markeder er forbrugsvarer, føde- og drikkevarer, industri og e-handel.

-lipe

 

18/11 2019
  • DS Smith lukker produktion i Vejle

    DS Smith lukker produktion i Vejle

    emballage ›Bølgepapfabrikken er en af i alt 30 anlæg i verden, emballagekoncernen nedlægger. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, lige som der bliver investeret i modernisering af papirproduktionen
  • Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    emballage ›Australsk, nyudviklet vinflaskedesign tilgodeser både flere forbrugeres behov, effektiviten hos tapperierne og pladsudnyttelsen hos forhandlere
  • Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    emballage ›Nye EU-regler, producentansvar, bæredygtighed og teknologisk udvikling er med til at forandre emballagebranchen. På Emballagedagen 2026 samles eksperter, myndigheder og virksomheder for at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der tegner branchens fremtid. Det er d. 5. november
  • Boom i ny type pantautomater

    Boom i ny type pantautomater

    emballage ›De nye pantautomater med sluse er blevet populære blandt forbrugerne og gør det både hurtigere og nemmere at aflevere store mængder pant. Nu lanceres et landsdækkende pantkort, der viser vej til automaterne
  • Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    emballage ›I et Gate 21-projekt vil en række samarbejdspartnere undersøge, hvordan forbruget af engangs medicinbægre, mademballage, bleer, handsker og meget andet kan reduceres i den kommunale pleje- og sundhedssektor
  • Invitation til beslutningerne bag emballagen

    Invitation til beslutningerne bag emballagen

    emballage ›Inboxing kalder Metsä Board og Kathryn Kellogg deres nye initiativ, der inviterer bl.a. mærkevareejere, designere, emballageeksperter til at udforske alle de valg, der ligger bag, før en færdig emballage når ud til forbrugerne
  • Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    emballage ›UPM Specialty Materials, Siegwerk og Uteco har udviklet en papirbaseret løsning til sekundær emballage
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer