’Branding by Banding’ by Vangby
Interpack 2014 bød på nye hollandske banderoler – bl.a. til øget branding af ’Karen Volf’
EMBALLAGE - Det var en stor succes og der var masser af interesserede danske kunder på standen, fortæller Brian Juhl, Produktchef fra Vangby A/S, der forhandler maskiner og banderole fra Bandall i Holland.Brian Juhl deltog sammen med Bandall på interpack 2014 messen i Düsseldorf for at fremvise ’Branding by Banding’ konceptet til de mange danske besøgende.
- Banderolemaskinerne, der fås som både semi- og fuldautomatiske løsninger, virker med vacuum til fremføring af bånd i stedet for fremføring i en skinne. Det betyder at man kan benytte tyndt materiale til banderolerne, helt ned til 35 my. Banderole kan leveres i papir og plast i op til 8 farvers tryk, fortæller Brian Juhl fra Vangby.
Der er flere fordele ved Banderole pakning, fortalte Brian Juhl: - Ud over muligheden for at fremvise en flot front på produktet, er der god plads til varedeklarationer, opskrifter osv. på undersiden, da banderolen går hele vejen rundt om emnet. Den lukkes med en svejsning på undersiden. Der er også plads til tryk på siden af banderolen, så produkterne fremstår indbydende også fra siden, når de står på hylderne i supermarkederne.
Via en print registrerings fotocelle og et printmærke på banderole, sikres det at Banderolen sidder helt ens hver gang. Dato, batch nummer osv. kan påtrykkes banderolen inline, mens maskinen banderolerer.
Vangby og kageproducenten Bisca har startet et samarbejde omkring et nyt og anderledes måde at pakke og brande virksomheders produkter. Til dette projekt valgte Bisca en papirbanderole med udstansning og seks farvet tryk – dette for at give Karen Volf navnet og pakningen et eksklusivt udtryk.
Denne banderole monteres ved hjælp af en Bandall TXL maskine, med udstanset banderoleløsning og op til otte farvers tryk inklusiv mat lak.
- Bisca havde en stribe ønsker, som løsningen skulle tilgodese, bl.a. skulle løsningen brande ’Karen Volf’ og lukke enheden, der skulle kunne printes deklaration på fire forskellige sprog og andre produktoplysninger og endelig skulle løsningen fungere i en fuld automatiseret produktionslinje med en kapacitet på ca. 1200 enheder i timen, fortæller Brian Juhl.
Vangby A/S har opsat banderole maskine til sampak af emner med transparent plast banderole i fiskeindustrien, til pakning af EPS og plastposer samt mange steder til banderolering af fødevarer med ’Branding by Banding’ konceptet.
Ud over banderolering varetager Vangby A/S salg og service af maskiner til pallepakning og til spiral vikling af lange emner, også med emballager til pallepakning som strækfolie, hætter og PE folier samt med kassefyld og lukning af papkasser. Vangby A/S er fra 1994 og der er ca. 15 mand i Danmark og Sverige med egen serviceafdeling.
-jk