Forandring fryder
Verdens største producent af pallemagasiner til håndtering af tomme paller, PALOMAT har besluttet at ændre deres markedsføringsstrategi og indfører nu mottoet ”Make work flow”.
Det nye motto er indsat i et mere stilrent og professionelt look, udført af reklamebureauet Dafolo Marketing A/S i Ålborg.
Resultatet blev samtidig en ny og mere brugervenlig hjemmeside. Area Manager, Majbritt Svane tilføjer: ”Vi behøvede et værktøj til vore forhandlere, som kunne understøtte dem i en salgssituation. Med den nye hjemmeside har forhandlerne mulighed for at downloade al relevant materiale fra hjemmesiden og de kan samtidig benytte den som opslagsværk, når de skal orientere om produktprogrammet på kundebesøg. Det har været en utrolig lærerig proces og med den nye stil med orden i centrum og pay offet ”Make work flow” har vi allerede modtaget en utrolig positiv respons fra markedet”.
Palomat er en del af virksomheden Bila A/S, Mors.