Emballage kan modvirke madspild
Fødevareemballage og minimering af madspild går unægteligt hånd i hånd – selv FAO medgiver nu emballagens store betydning
Af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad
MILJØ Fødevareemballage, noget som ellers normalt får meget kritik af både miljøorganisationer og klimapolitikere, fik en positiv modtagelse på FAO kongressen SAVE FOOD, som blev afholdt i Düsseldorf i forbindelse med Interpack 2011
Stop Spild Af Mad i ny FN rapport
Bevægelsen har meget at fejre for tiden. Senest er Stop Spild Af Mad nævnt i FN’s nye rapport om madspild ’Global Food Losses and Food Waste’ og er medunderskriver på FAO’s erklæring om madspild. Det ser ud til den internationale erklæring om madspild, som vi sidste år bidrog til i EU-Parlamentet i Bruxelles, har båret frugt. FN har fået fokus på madspild - og Stop Spild Af Mad fik taletid på FAO’s kongres SAVE FOOD. Men der er ingen tid til at fejre, da nye FAO-tal sender os hurtigt i arbejdstøjet.
Madspild er et alvorligt problem
Den nye FAO-rapport afslører at 1/3 af verdens fødevarer ryger årligt i skraldespanden – svarende til 1,3 mia. ton. Det er mad nok til at brødføde 3 mia. mennesker – i en verden, hvor næsten 1 mia. mennesker sulter. I 2050 runder Jordens befolkning 9 mia. mennesker og til den tid skal verdens fødevareproduktion øges med 70% for at efterkomme behovet. Reduktion af madspild og udnyttelse af den producerede mad er derfor blandt de centrale fremtidsforudsætninger.
I udviklingslandene som for eks. Bangladesh sker tab af fødevarer tit på grund af dårlig infrastruktur og mangel på kapacitet til at behandle og opbevare friske landbrugsprodukter. FAO-rapporten sætter fokus på at udviklingslandene bør hjælpes med investeringer i infrastruktur, transport, fødevareindustrien samt emballageindustrien.
Fødevareemballage mindsker madspild
Julian Carroll, Adm. Direktør hos EUROPEN, har påpeget under FAO-kongressen at emballage er en af de centrale hjælpemidler til at mindske madspild. Forestil for et øjeblik en verden uden fødevareemballage. Forestil hvor hurtigt vil maden blive fordærvet uden emballagens beskyttende skal. Emballage betyder mindre madspild. Skadedyr kan ikke nå til korn eller bønner, når de sælges i forseglede plastikposer.
Bagværk holder sig frisk i dage eller endog uger. Derfor understreg Julian Carroll at udviklingslandene bør hjælpes at udvikle deres emballageinfrastruktur, som kan på længere sigt være med til at generere større mængder tilgængelig mad til befolkningen, som i dag går tabt.
Men fødevareemballage vænner desværre også forbrugerne til at smide mad ud. Mange fødevarer, som stadig er iført emballage, bliver smidt ud, da mange forbrugere ikke kan skelne mellem ”sidste anvendelsesdato” og ”mindst holdbar til”. Der er hjælp at hente, da nye typer intelligent emballage er ved at blive udviklet i Skotland – bl.a. emballage, som skifter farve og derved afslører fødevarens tilstand.
Emballageoptimering og emballageminimering
Naturligvis skal vi have det i baghovedet, at SAVE FOOD kongressen var medarrangeret af Interpack, hvilket var med til at sætte emballage i et måske mere positivt lys, end normalt. Men det er tankevækkende, at bedre fødevareemballage-infrastruktur kan på længere sigt medvirke til mindre madspild hos udviklingslandene. Og set i lyset af FAO’s nye tal, bør emballageindustrien måske rette fokus mod udviklingslandene.
Udfordringen er både at tænke i emballageoptimering – såsom udvikling af emballage, hvor man kan få al maden ud, samt emballageminimering – så man ikke producerer mere emballage, end det er nødvendigt, ad hensyn til klimaet. Der er derfor mange hensyn at tage og det ser ud til at fødevareemballageindustrien står overfor mange nye udfordringer.
(red. jk)
Foto: Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad (th.) under paneldebat på FAO-kongressen, under Interpack 2011 messen i maj (foto: Messe Düsseldorf/Tillmann).