Trykfarver til direkte fødevarekontakt – sikkerhed i top

Trykfarver til direkte fødevarekontakt – sikkerhed i top

Resino Trykfarver har gennem flere år forsynet kunderne med sikre trykfarver til direkte fødevarekontakt. Gennem to løsninger er Resino nu klar til at imødekomme alle krav inden for fødevareemballage. Samtidig er der en stigende interesse i at skifte plastemballage ud med papir-/kartonemballage, som Resino aktivt integrerer i produktudviklingen

Resino opererer i et nicheområde med særlige krav til trykfarvens egenskaber på det færdige produkt. Derfor udføres udviklingen af nye produkter ofte i tæt samarbejde med kunderne. Farverne fra Resino bruges til forskellige formål, og derfor skal alle løsninger skræddersyes til den specifikke kunde.

Med god grund er fødevareemballage et af de mest regulerede områder for trykfarve- og emballageproducenter. Emballage kan komme i kontakt med de fødevarer, der indtages dagligt. 

Derfor stræber Resino efter at tilbyde de højeste kvalitets- og sikkerhedsstandarder. For emballage, hvor trykket kan komme i kontakt med fødevarer, anvender man derfor kun råvarer, der er godkendt i USA, EU og mange andre lande.

Lovgivningen for fødevareemballage ændrer sig konstant, og Resino er i stand til at levere produkter, der løbende opfylder eller overgår kravene.

Nogle kunder bruger Resinos trykfarve til et informativt formål, og andre bruger det til et dekorativt formål, men de skal alle overholde de samme høje sikkerhedsstandarder.

For at sikre troværdigheden af sine oplysninger samarbejder Resino også med tredjepartsinstitutter, der validerer data for altid at sikre, at lovgivningsmæssige standarder overholdes.

Resino bestræber sig altid på at være opdateret med den nyeste teknologiske udvikling, og markedets mange krav kan opfyldes med to løsninger.

1. løsning: Farver til spiseligt tryk

Resino udvikler løbende farver, der giver kunden mulighed for at printe direkte på fødevarer. Den spiselige trykfarve er 100 % sikker og let at bruge, og dermed kan Resino være i spidsen på dette specifikke område. 

Development Manager, Poul Erik Stenfelt, siger:

- Der er forskellige typer farvestoffer, som er tilladte i fødevarer. Vores fokuspunkt i udviklingsprocessen har været at sikre et udvalg af farvestoffer, der kan give korrekt farvetone og ydeevne inden for det begrænsede indhold. Det vigtige er, at forbrugerne kan spise fødevarer med vores farver uden nogen helbredsrisiko.

Resinos vandbaserede Revalux 164 muliggør at printe direkte på fødevarer. Dette er, ifølge Resino, de ultimative lakker og trykfarver, der findes på markedet, og som kan bruges direkte på fødevarer uden sikkerheds- og sundhedsrisici.

Revalux 164-serien kan tilpasses til anvendelse både manuelt (eksempelvis med stempel) men også ved flexotryk, dybtryk og inkjet-print.

De forskellige teknikker giver Resinos kunder mulighed for at printe på alt fra farmaceutiske produkter til de fødevarer, vi køber i supermarkedet.

 2. løsning: Farver til direkte fødevarekontakt

Resino tilbyder farver, der er egnede til print på materialer med direkte fødevarekontakt.

Resinos Revalux 156-3-serie er vandbaserede trykfarver og lakker, der er specielt udviklet til karton/papir samt de fleste emballagefilm. Reflex 146-01 og Restine 185-01-serien er de specialdesignede solventbaserede trykfarver til print på fleksibel emballage.

Alle disse farver har fremragende trykegenskaber og indeholder kun ingredienser, der er egnede til direkte kontakt med fødevarer.

Det gør det muligt at bruge trykfarve på eksempelvis indersiden af grøntsagsemballage og på paptallerkener/-kopper, papir-sugerør og mange andre materialer beregnet til direkte fødevarekontakt.

Disse farver kan yderlige bruges til tryk på emballagefilm beregnet til direkte fødevarekontakt såvel som på medicinske artikler.

Et skift fra plastikemballage til karton-/papiremballage

Som følge af de globale miljøudfordringer og EU’s nye lovgivning (Single-Use Plastic Directive) vil engangsservice af plastik blive skiftet ud med engangsservice af papir/karton.

Dermed er der et stort behov for en lak, der kan erstatte plastbelægningen på engangsservice af pap/papir, idet plastik har beskyttelsesfunktioner, som ikke findes i papir- og kartonemballage.

Resino har i tæt samarbejde med deres kunder arbejdet på at finde løsninger, og som resultat har trykfarvevirksomheden udviklet lakker, der er baserede på akrylbindemidler samt naturlige materialer, som kan erstatte plastbelægningen.

Med det øgede fokus på at reducere plastforbruget er der også et stort behov på markedet for at reducere eller fjerne plastbelagt fødevareemballage, og mange virksomheder ønsker at skifte fra plastik til papir og karton.

Derfor støtter Resino kunderne i at finde en alternativ løsning, der kan påtage sig plastiks beskyttelsesfunktion.

16/9 2021
  • Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    tryk-og-print ›Hybridprinteren til krævende skilt- og displaymiljøer modtog den prestigefyldte EDP Award på FESPA Global Print Expo 2026
  • AddiThy vinder Plastprisen 2026

    AddiThy vinder Plastprisen 2026

    tryk-og-print ›Iværksættervirksomheden udvikler storskala 3D-printløsninger i plast til dansk produktion. Torsdag modtog den Plastindustriens årlige pris
  • Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    tryk-og-print ›Huber Group Print Solutions præsenterer ny teknologi baseret på syntetisk harpiks til offsetblæk. Den skal sikre forbedringer i både præstation og kvalitet
  • Canon ruller storformat-teknologier ud på Fespa

    Canon ruller storformat-teknologier ud på Fespa

    tryk-og-print ›Canon demonstrerer printets 'Power to Move' ved at fremvise virksomhedens nyeste storformat-teknologier på Fespa Global Print Expo 2026
  • Tryk på fusionen – med HP Indigo

    Tryk på fusionen – med HP Indigo

    tryk-og-print ›Efter fusionen med Eskils investerer Stema i en HP Indigo 120K for at styrke produktionen af kommercielt tryk
  • Stærke kontraster på ny Bourbon-serie

    Stærke kontraster på ny Bourbon-serie

    tryk-og-print ›Til Ridedel Glas har Mondi designet genanvendelig sekundær emballage af brunt papir med hvidt digitaltryk med teknologi, der giver forbedret sporbarhed
  • Direkte print sparer 17,6 ton papir om året

    Direkte print sparer 17,6 ton papir om året

    tryk-og-print ›Tekst og grafik på Coops mest populære æggebakke, Änglamark 10 stk., bliver nu printet direkte på pappet i stedet for at blive trykt på et påklistret mærkat
  • Flere bud på fremtidens metalemballager

    Flere bud på fremtidens metalemballager

    tryk-og-print ›På messen METPACK vil Sun Chemical præsentere en portefølje af materialer og tjenester, der kan understøtte balancen mellem bl.a. branding, effektivitet og miljøhensyn