Ny optimeret UV LED-farve fra Resino

Ny optimeret UV LED-farve fra Resino

Resino har lanceret en LED-optimeret version af sin UV-farve, Resucat, til flexotryk. Resucat er kendt for sin fødevaresikkerhed, fremragende vedhæftning på plast og for at efterlade trykket intakt selv efter kogning og sterilisation af emballerede fødevarer

De sidste par år har Resino arbejdet på at udvikle en UV-farve i Resucat-serien til flexotryk. Nu er den her. Farverne i Resucat 210-29-serien er lugtsvage og hærder ved brug af UV LED-lamper på trykmaskinerne. Netop brug af UV LED-lys giver en hurtigere hærdningsrespons. Det betyder, at det bliver nemmere at trykke på plast, at man kan trykke i højere hastighed, og at man dermed kan øge produktiviteten.

- Teknologien med de nye farver og UV LED-lamperne fører endvidere til, at selve trykprocessen bliver mere grøn. LED-teknologien er nemlig mere energibesparende end traditionelle UV-lamper. Når man samtidig trykker hurtigere, er der altså væsentlige energibesparelser ved løsningen, siger marketingchef hos Resino, Niels Nielsen.

En af de andre grønne fordele ved brug af de nye trykfarver og UV LED-lamperne er, at man medvirker til udfasningen af de traditionelle UV kviksølvlamper.

- Brugen af UV LED-lamper hjælper industrien med at omstille sig til en kviksølvfri økonomi, som er budskabet i FN Minamatakonventionen, som blev vedtaget i 2013. Traditionelle UV-lamper indeholder kviksølv, hvorimod UV-LED-lampen er fri for kviksølv. Derudover bidrager UV LED også til at eliminere emission af ozon, som man kender det fra traditionelle lamper. Og så genererer de heller ikke særligt meget varme. På den måde er det muligt at lave tryk på film, krympemuffer og andre mere sarte materialer, siger Niels Nielsen.

Tryk holder til stræk
Resino har flere kunder blandt trykkerier, som leverer trykt emballage til fødevareproducenter.

- Produktion af pølser handler nogen gange om, at man stopper pølsefarsen i emballagen, eller ’pølsesokken’, som den kaldes, og herefter koger den. Herefter bliver den lagt på køl, hvorefter den er klar til salg og altså bliver præsenteret i emballagen. Vi leverer farver til brug ved tryk af pølseskin og emballage til for eksempel Mortadella og også til emballage af dyrefoder. Ved brug af UV LED-farverne får man nu endnu bedre muligheder for at skabe emballager af meget høj kvalitet, hvor tryk holder selv på emballager, der bliver strukket op til 15 % ved fyldeprocesser. Sammen med de energimæssige besparelser og den hurtigere produktion i trykprocessen får vores kunder rigtig gode kort på hånden, i forhold til de opgaver de skal løse.

Farver og lys er helt på bølgelængde
UV LED-farveserien er designet med et råmaterialeudvalg, der gør det muligt at oprethole fødevaresikkerheden og migrationsegenskaberne, som Resinos andre Resucat 210-farveserier er kendt for.

I selve arbejdet med at udvikle farverne har et af de kritiske punkter handlet om at justere farvernes hærdningsaktivitet, så den passer nøjagtigt til lampens udgangsbølgelængde.

- Traditionelle kviksølvlamper spreder intensiteten over et bredt spektrum af bølgelængder, hvorimod UV-output fra LED-lamper er koncentreret omkring et smalt spektrum. Vi har justeret fotoinitiatorerne i farverne, så de absorberer specifikt i samme bølgelængde som LED-lampens maksimale udgangspeak, hvilket giver hurtig tørring, siger Niels Nielsen.

Værdifuldt samarbejde
For at kunne realisere alle fordelene ved UV LED-systemet har samarbejdet mellem lampe- og farveproducenter og trykkerier været helt afgørende.

Resino arbejdede om trykfarveløsningen og brug af UV LED-lamperne med både en engelsk og med en amerikansk producent af UV LED-lamper og har undervejs i forløbet testet systemet hos flere trykkerier.

- Vi er kommet i mål med en samlet løsning, som både omfatter vores Resucat-trykfarve og lamperne fra henholdsvis den ene og den anden producent. Hver især tilbyder vi kunderne en samlet løsning med Resucat UV LED-farven og et af lampeleverandørenes UV LED-lampesystemer. Det er altså en løsning, hvor lamperne snildt kan monteres på trykmaskiner, som tidligere har kørt med traditionelle UV-lamper, siger Niels Nielsen.

Etiketproducenter var ’first movers’
Han fortæller, at det i trykindustrien i første omgang er etiketproducenterne, som har været gode til at omstille sig til løsninger med brug af UV LED-lamper og de UV LED-optimerede farver.

- Det skyldes nok, at der her har været en tendens til i højere grad at trykke på papirbaserede materialer, hvor eksisterende UV LED-farver fungerede fint. I emballagebranchen har man traditionelt trykt på plastbaserede substrater. Her har det dog været sværere at få de eksisterende farver til at hæfte og hærde, da de ikke har været gode nok. Det er blandt andet denne problemstilling, vi har løst i fællesskab med vore samarbejdspartnere blandt UV LED-lampeproducenterne. Og det har altså resulteret i vores nye Resucat UV LED-serie, siger Niels Nielsen.

-hawin

4/10 2022
  • Også troldmænd trykker med Roland DG

    Også troldmænd trykker med Roland DG

    tryk-og-print ›Det engelske trykkeri, Sticker Wizard opstod som lidt af en succeshistorie, under Covid-19-nedlukningen. Roland DG’s trykmaskiner hjalp godt på vej
  • Inkjet-ark-printere klar i andet kvartal

    Inkjet-ark-printere klar i andet kvartal

    tryk-og-print ›Canon har netop meldt ud at man lancerer de to nye nyeste inkjet-arkproduktionsprintere, varioPRESS iV7 og varioPRINT iX1700 i andet kvartal 2026
  • Bedre psykisk arbejdsmiljø giver økonomisk gevinst

    Bedre psykisk arbejdsmiljø giver økonomisk gevinst

    tryk-og-print ›Et forbedret psykisk arbejdsmiljø kan potentielt give samfundet en samlet årlig gevinst på cirka 5,5 milliarder kroner, viser ny forskning
  • Heidelbergs kundeportal viser vej til den digitale fremtid

    Heidelbergs kundeportal viser vej til den digitale fremtid

    tryk-og-print ›Specialiserede apps i Heidelbergs cloudbaserede ”Customer Portal” hjælper kunderne med at effektivisere og styre trykproduktionen. Mere end 3.000 trykkerier bruger allerede systemet
  • Perma Press styrker sin produktion

    Perma Press styrker sin produktion

    tryk-og-print ›Producenten af varmetransfer og varmetryk, Perma Press fortsætter med at styrke sin produktion ved at udskifte sin HP Indigo 5900 med en HP Indigo 7900
  • Bähren styrker sig på etiketfronten

    Bähren styrker sig på etiketfronten

    tryk-og-print ›Bähren Pharma Packaging investerer i sin første MPS Flexo-trykpresse for at udvide sine kapaciteter inden for farmaceutiske etiketter
  • BOBST automatiserer metallisering

    BOBST automatiserer metallisering

    tryk-og-print ›Virksomhedens nye generation af EXPERT-maskiner, K5 styres af AI, sparer på kemien og kan bl.a. påføre ultratynde metalfolier på papir til lettere emballager
  • FESPA 2026 bliver en hel håndfuld arrangementer

    FESPA 2026 bliver en hel håndfuld arrangementer

    tryk-og-print ›Bølgepap og Tekstil får hver sit særområde, når messen i Barcelona i maj næste år samler bl.a. print- og skiltebranchen under sloganet: Globalt mødested for eksperter