KVIK går tilbage til fysiske kataloger

KVIK går tilbage til fysiske kataloger

Kunderne vil gerne have et katalog i hånden, så efter flere år med en digitaliseret udgave har køkken-, bad- og garderobe-producenten valgt igen at trykke fysiske kunde-kataloger. Ifølge trykleverandøren er det en tiltagende tendens

I 2023 hoppede køkken-, bad- og garderobe-producenten KVIK med på vognen og skrottede sit fysiske katalog til fordel for en online-version.

Det skete blandt andet for at reducere omkostninger og miljøbelastningen. Nu skifter virksomheden kurs og går igen tilbage til at trykke fysiske kataloger. Beslutningen kommer efter klare opfordringer fra kunderne.

– Efter at have testet den digitale løsning fik vi en kraftig feedback fra kunderne. De sagde, at de savnede et fysisk katalog, som de kunne sidde med i hænderne hjemme i privaten. Det har vi lyttet til, og derfor går vi nu tilbage til den oprindelige fremgangsmåde, siger Claus Johnsen, der er Category Management Director hos KVIK og uddyber:

– Vi fortryder ikke perioden med de digitale kataloger, og overordnet set har det været en lærerig proces. Vi er overbeviste om, at vi i et fysisk katalog med billedmateriale i topklasse, der gengiver vores produkter langt bedre, kan inspirere kunderne. Og samtidig er mulighederne for at trykke vores katalog med langt mindre miljøbelastning forbedret markant i de seneste år. Så derfor giver det rigtig god mening at lave skiftet netop nu.

Fokus på miljøkrav
Den danske trykleverandør Strandbygaard med hovedsæde i Skjern producerer tryksager til dansk erhvervsliv – herunder til KVIK. Her ser man en klar tendens til at flere kunder – især på high-end-produkter - igen efterspørger fysiske kataloger, der vel og mærke i fremstillingen tager hensyn til miljøet.

– Vi har de seneste par år måtte konstatere, at ordrebeholdningen på de traditionelle trygsager i fysisk form har taget dyk, men det billede er ved at vende nu. KVIK er et godt eksempel på den trend, vi ser blomstre frem, siger Claus Scotwin, der er medejer af Strandbygaard. Han fortæller, at kunderne generelt sætter højere krav til miljøhensyn i deres bestillinger.

– Det tiltaler mange, at få tryksagerne fremstillet hos en producent, der er Svanemærket og ISO 14001-certificerede og som samtidig kan fremstille FSC® certificerede tryksager. Miljøhensyn står altså højt på agendaen, for dem der vælger igen at trykke de fysiske kataloger, og det har i særdeleshed også været et vigtigt element i processen for og med KVIK.

Analog genfødsel
At vende tilbage til printede kataloger tapper ind i en tendens, der lige er begyndt at skyde frem, forklarer trendforsker og livsstilsekspert Mads Arlien-Søborg:

– De seneste par år har vi set en tydelig tendens i samfundet med, at forbrugerne i højere grad efterspørger ting, der er håndgribelige. Det kan for eksempel være i form af et fysisk produkt som alternativ til en app. De fysiske kataloger giver mulighed for at være fælles om større købsbeslutninger – eksempelvis en rejse, en ny bil eller et køkken, og mange har et nostalgisk ønske om at kunne sidde med noget i hænderne, siger Mads Arlien-Søborg og forklarer videre:

– Jeg ser det som en form for modreaktion mod de seneste 10-15 år, hvor en stor del af vores samfund er blevet digitalt. Folk fra generation Z og fremefter har et stort analogt behov, og derfor ser vi lige nu, at salget af analoge produkter som for eksempel analoge kameraer, rejseguides, notesbøger, kuglepenne, magasiner og bøger stiger voldsomt.

-lipe

 

31/3 2025
  • Fra tryk til hylde

    Fra tryk til hylde

    tryk-og-print ›Udbredelsen i detailhandlen af emballage og etiketter med 2D-koder baseret på GS1 tager fart. Toby Hayhurst, fra Domino Printing Sciences giver sit bud på hvordan emballageproducenter kan imødekomme den stigende kundeefterspørgsel på emballage med de verificerede, kompatible 2D-koder
  • Fremtiden åbner sig for Billes

    Fremtiden åbner sig for Billes

    tryk-og-print ›Billes i Göteborg ruster sig til fremtidens produktion med stor investering i flere af Heidelbergs topmoderne løsninger 
  • Nye HP-løsninger til europæiske trykkerier

    Nye HP-løsninger til europæiske trykkerier

    tryk-og-print ›Ved den første europæiske Dscoop-konference i syv år lancerer HP kommerciel tilgængelighed af HP Indigo 7K+, en ny Value Pack til HP Indigo 15K-kunder og ny workflow-automation under Nonstop Digital Printing-visionen
  • Dobbelt anvendelse fremtidssikrer Heidelberg

    Dobbelt anvendelse fremtidssikrer Heidelberg

    tryk-og-print ›Heidelberger Druckmaschinen, Heidelberg, har udnyttet regnskabsåret 2025/2026 til at fremskynde sin omstilling til en mere bredt funderet teknologivirksomhed, som bruger sin ekspertise på flere områder, bl.a. forsvarsindustrien
  • Ny DesignJet-serie og opdateret PrintOS fra HP

    Ny DesignJet-serie og opdateret PrintOS fra HP

    tryk-og-print ›HP har på årets FESPA lanceret sin nye HP DesignJet Z6 og Z9+ PostScript® Printer Series Plus Edition. Serien er udviklet til mindre og mellemstore virksomheder for at forenkle arbejdsgange i storformat
  • Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    tryk-og-print ›Hybridprinteren til krævende skilt- og displaymiljøer modtog den prestigefyldte EDP Award på FESPA Global Print Expo 2026
  • AddiThy vinder Plastprisen 2026

    AddiThy vinder Plastprisen 2026

    tryk-og-print ›Iværksættervirksomheden udvikler storskala 3D-printløsninger i plast til dansk produktion. Torsdag modtog den Plastindustriens årlige pris
  • Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    tryk-og-print ›Huber Group Print Solutions præsenterer ny teknologi baseret på syntetisk harpiks til offsetblæk. Den skal sikre forbedringer i både præstation og kvalitet