hi-messe med fokus på 3D, automatisering og bæredygtighed

hi-messe med fokus på 3D, automatisering og bæredygtighed

Nye teknologier med grønne bagtanker, madkonkurrence med smagsprøver, nye og gamle prisuddelinger og Rock’n Roll ledelse vil fylde hallerne i Herning til hi Tech & Industry Scandinavia den 1. – 3. oktober

Af Lisbeth Petersen

Omkring 700 udstillere fra ind- og udland står klar i MCH til årets hi Tech & Industry Scandinavia de første tre dage i oktober. Messen er igennem årene blevet samlingspunkt for hele industrien, der mødes til tre intense dage, hvor netværk, inspiration og viden er i højsædet, og i år kan de besøgende se frem til et rekordstort event- og aktivitetsprogram.

Udstillerne er fordelt på fire delmesser inden for Automation & Robotter, Intern Logistik, Underleverandører og Værktøj, Svejsning & Produktionsudstyr.

Som noget helt nyt er hi Tech & Industry Scandinavia gået sammen med Center For Industri (CFI) om at etablere et event med fokus på 3D TECH. Her samles alt inden for 3D-teknologien og dens produktgrupper, og besøgende kan se frem til at få et unikt indblik i teknologiens nye produktionsmæssige muligheder.

Automatiserede laksepakkere og tomatplukkere

Dansk Robot Netværk – DIRA - er vært for et alsidigt program på messens første dag, tirsdag den 1. oktober.

Et af dagens højdepunkter er uddelingen af Automatiseringsprisen, hvor tre automationsprojekter er nomineret til prisen, bl.a. den norske virksomhed Hav Line, der er nomineret for sin nye fabrik i Hirtshals, hvor et nyt, stort og højt automatiseret anlæg sorterer og pakker laks, inden den transporteres til kunder i Europa.

På andendagen arrangerer innovationsnetværket RoboCluster et AutomationsBoost, hvor repræsentanter fra de danske virksomheder Egatec i Odense og AmiNIC fra Middelfart præsenterer to konkrete løsninger inden for automation. Egatec har udviklet en prototype af en tomatplukkerobot, der på længere sigt skal blive et alternativ til manuel plukning. 

Løsningen fra AmiNIC henvender sig også til fødevarebranchen: En nyudviklet sensormetode, som på få sekunder kan måle friskheden for kød og fisk og fremskrive den præcise holdbarhedsdato

Bæredygtighed får sin egen pris

Der bliver gode muligheder for selv at smage friske fødevarer, når producenter af alt fra kød og kolonial til øl og kager stiller op i Herning. Her bedømmer professionelle fagfolk kvaliteten af alle deltagende fødevarekategorier, men arrangørerne lover, der også vil være masser af smagsprøver til gæsterne i de tre messedage.

Ingeniørforeningen IDA vil bruge det meste af sin plads i hal F på sit initiativ, Technomania, som er målrettet startup virksomheder inden for fremtidsteknologi, ledelse, Industri 4.0 og bæredygtighed.

Og bæredygtighed fylder stadigt mere på messen, som i år for første gang uddeler hi Sustainable Development Award, som vil blive uddelt på åbningsdagen den 1. oktober.

Priser og Rock’n Roll Business

Den nye pris tager afsæt i FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, og den er samtidig en hædring af de udstillere, som gør en særlig indsats for at integrere bæredygtighed i deres virksomheder og på den måde gør en forskel for den bæredygtige udvikling i industrien.

De fem nominerede til prisen er:

R&D Engineering for udviklingen af et græsprotein, som på sigt kan bidrage til, at efterspørgslen på soja falder.

Bio-Circle Surface Technology for udviklingen af en rensevæske indeholdende intelligente mikroorganismer, som kan erstatte farlige opløsningsmidler.

Chr. Hansen for udviklingen af bakterier, der kan forlænge holdbarheden i yoghurt og dermed mindske madspild.

Innospexion for udviklingen af en røntgenbaseret sorteringsteknologi til affald.

Visblue for udviklingen af batteriteknologi, der gør det muligt at lagre overskudsenergi udvundet fra sol og vind.

Og blandt de mange oplægsholdere og gæstetalere på hi-messen er  D-A-D-forsangeren Jesper Binzer, som sammen med erhvervspsykolog og fremtidsforsker Thomas Geuken taler om Rock’n Roll ledelse på Svejsebranchens stand i Herning.

23/9 2019
  • Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    tryk-og-print ›Hybridprinteren til krævende skilt- og displaymiljøer modtog den prestigefyldte EDP Award på FESPA Global Print Expo 2026
  • AddiThy vinder Plastprisen 2026

    AddiThy vinder Plastprisen 2026

    tryk-og-print ›Iværksættervirksomheden udvikler storskala 3D-printløsninger i plast til dansk produktion. Torsdag modtog den Plastindustriens årlige pris
  • Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    tryk-og-print ›Huber Group Print Solutions præsenterer ny teknologi baseret på syntetisk harpiks til offsetblæk. Den skal sikre forbedringer i både præstation og kvalitet
  • Canon ruller storformat-teknologier ud på Fespa

    Canon ruller storformat-teknologier ud på Fespa

    tryk-og-print ›Canon demonstrerer printets 'Power to Move' ved at fremvise virksomhedens nyeste storformat-teknologier på Fespa Global Print Expo 2026
  • Tryk på fusionen – med HP Indigo

    Tryk på fusionen – med HP Indigo

    tryk-og-print ›Efter fusionen med Eskils investerer Stema i en HP Indigo 120K for at styrke produktionen af kommercielt tryk
  • Stærke kontraster på ny Bourbon-serie

    Stærke kontraster på ny Bourbon-serie

    tryk-og-print ›Til Ridedel Glas har Mondi designet genanvendelig sekundær emballage af brunt papir med hvidt digitaltryk med teknologi, der giver forbedret sporbarhed
  • Direkte print sparer 17,6 ton papir om året

    Direkte print sparer 17,6 ton papir om året

    tryk-og-print ›Tekst og grafik på Coops mest populære æggebakke, Änglamark 10 stk., bliver nu printet direkte på pappet i stedet for at blive trykt på et påklistret mærkat
  • Flere bud på fremtidens metalemballager

    Flere bud på fremtidens metalemballager

    tryk-og-print ›På messen METPACK vil Sun Chemical præsentere en portefølje af materialer og tjenester, der kan understøtte balancen mellem bl.a. branding, effektivitet og miljøhensyn