Grundlægger af PKI Supply får ny rolle i Dana LimKarl Brynningsen drosler ned, men slipper ikke helt opgaverne hos Dana Lim.

Grundlægger af PKI Supply får ny rolle i Dana Lim

Karl Brynningsen, som de seneste to år har været en del af industriafdelingen i Dana Lim, har ved årsskiftet valgt at drosle ned. Det betyder, at han stopper i sin nuværende stilling, men fortsætter i limvirksomheden med at yde support til eksporten til Polen og Ukraine

I en alder af 71 år har Karl Brynningsen valgt at drosle ned. Fremover vil han kun arbejde én dag om ugen i Dana Lim, som han for to år siden solgte industrilimvirksomheden PKI Supply til. En virksomhed, han selv var med til at grundlægge i 1995.

De seneste to år har Karl Brynningsen været en del af Dana Lims industriafdeling, men begyndelsen på det nye år betyder også begyndelsen på en ny tilværelse for Karl Brynningsen. Han har igennem sit liv haft flere jobtitler, men hvor limbranchen og interessen for mennesker har været limen, der binder det hele sammen.

- Karl har været en uvurderlig hjælp for os de seneste to år, hvor han har ydet en kæmpe indsats i forbindelse med overdragelsen og integrationen af et større industri-setup i Dana Lim. Det havde ikke kunnet lade sig gøre uden Karl og hans knowhow fra et helt liv i limbranchen, siger Lars Christensen, adm. direktør i Dana Lim, og fortsætter:

- Selvom det havde været en velfortjent pension for Karl, så glæder det mig, at han fortsat vil bidrage med sin store viden og support i forhold til vores forretning i Polen og Ukraine. Især med tanke på situationen i Ukraine lige nu, er det vigtigt for Dana Lim, at Karl har valgt at fortsætte, da han har en tæt tilknytning til vores samarbejdspartnere og kolleger i Ukraine.

Karl Brynningsen var med til at stifte datterselskaber i Polen og Ukraine for PKI Supply i henholdsvis 2011 og 2018. Derfor vil han frem over fokusere på at supportere og udvikle forretningen i netop Polen og Ukraine.

- I min alder ville det nok være naturligt at gå på pension, men jeg føler stadigvæk at jeg har meget at bidrage med. Derfor er jeg glad for, at jeg fortsat kan komme på kontoret i Køge, og sammen med dygtige kolleger fortsætte med at udvikle vores stærke setup i Polen og Ukraine, som kun er vokset og blevet styrket de seneste år, siger Karl Brynningsen.

Fremover vil Troels Mølgaard, nuværende industrichef, overtage for Karl Brynningsen. De seneste to år har Troels Mølgaard og Karl Brynningsen haft et tæt samarbejde, men fremover vil Troels Mølgaard stå i spidsen for Dana Lims industriafdeling, som i dag består af 18 konsulenter i Danmark, Sverige, Litauen, Polen og Ukraine.

-hawin

11/1 2023
  • Fra tryk til hylde

    Fra tryk til hylde

    tryk-og-print ›Udbredelsen i detailhandlen af emballage og etiketter med 2D-koder baseret på GS1 tager fart. Toby Hayhurst, fra Domino Printing Sciences giver sit bud på hvordan emballageproducenter kan imødekomme den stigende kundeefterspørgsel på emballage med de verificerede, kompatible 2D-koder
  • Fremtiden åbner sig for Billes

    Fremtiden åbner sig for Billes

    tryk-og-print ›Billes i Göteborg ruster sig til fremtidens produktion med stor investering i flere af Heidelbergs topmoderne løsninger 
  • Nye HP-løsninger til europæiske trykkerier

    Nye HP-løsninger til europæiske trykkerier

    tryk-og-print ›Ved den første europæiske Dscoop-konference i syv år lancerer HP kommerciel tilgængelighed af HP Indigo 7K+, en ny Value Pack til HP Indigo 15K-kunder og ny workflow-automation under Nonstop Digital Printing-visionen
  • Dobbelt anvendelse fremtidssikrer Heidelberg

    Dobbelt anvendelse fremtidssikrer Heidelberg

    tryk-og-print ›Heidelberger Druckmaschinen, Heidelberg, har udnyttet regnskabsåret 2025/2026 til at fremskynde sin omstilling til en mere bredt funderet teknologivirksomhed, som bruger sin ekspertise på flere områder, bl.a. forsvarsindustrien
  • Ny DesignJet-serie og opdateret PrintOS fra HP

    Ny DesignJet-serie og opdateret PrintOS fra HP

    tryk-og-print ›HP har på årets FESPA lanceret sin nye HP DesignJet Z6 og Z9+ PostScript® Printer Series Plus Edition. Serien er udviklet til mindre og mellemstore virksomheder for at forenkle arbejdsgange i storformat
  • Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    tryk-og-print ›Hybridprinteren til krævende skilt- og displaymiljøer modtog den prestigefyldte EDP Award på FESPA Global Print Expo 2026
  • AddiThy vinder Plastprisen 2026

    AddiThy vinder Plastprisen 2026

    tryk-og-print ›Iværksættervirksomheden udvikler storskala 3D-printløsninger i plast til dansk produktion. Torsdag modtog den Plastindustriens årlige pris
  • Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    tryk-og-print ›Huber Group Print Solutions præsenterer ny teknologi baseret på syntetisk harpiks til offsetblæk. Den skal sikre forbedringer i både præstation og kvalitet