Først i Norden med den nye HP Indigo 6K+Fra venstre: Kalle Järnfors, produktionschef, Dennis Artursson, administrerende direktør, og Jonas Alkstrand, operatør hos Boxes & Labels. (Foto: Boxes & Labels)

Først i Norden med den nye HP Indigo 6K+

Emballageproducenten, Boxes & Labels investerer i Nordens første HP Indigo 6K+ digital press, og tager dermed skridtet mod en endnu mere effektiv og fleksibel etiketproduktion

HP Indigo 6K+ er udstyret med den nyeste teknologi inden for AI-drevet automatisering, forbedret billedstabilitet og en fremtidssikret platform.

Det skriver Visutech, der er forhandler af HP Indigos trykmaskiner i Norden, i en pressemeddelelse.

Heri hedder det endvidere, at Boxes & Labels med investeringen øger produktiviteten og forbereder sig på at imødekomme den stigende efterspørgsel på små oplag, produktvariationer og variable data – samtidig med at man opretholder den høje kvalitet, som virksomheden er kendt for.

- Vi har altid stræbt efter at være på forkant og tilbyde vores kunder de bedste løsninger på markedet.

- HP Indigo 6K+ øger ikke kun vores produktivitet, men giver os også mulighed for at påtage os nye og mere komplekse opgaver – uden at gå på kompromis med kvaliteten, siger Kalle Järnfors, produktionschef hos Boxes & Labels.

Den nye trykpresse kan håndtere en bred vifte af materialer og applikationer – fra selvklæbende etiketter til krympefilm, IML, wraparounds og fleksibel emballage.

Med op til syv farvestationer og HP's omfattende portefølje af specialfarver – herunder Silver ElectroInk og usynlige sikkerhedsfarver – er Boxes & Labels godt rustet til at imødekomme de stigende krav til både design og funktion.

- Boxes & Labels er en pioner inden for at kombinere håndværk med den nyeste teknologi. Deres investering i HP Indigo 6K+ er et klart fokus på fremtiden, og vi er stolte af at være en del af deres fortsatte udvikling, siger Max Liljegren, salgschef, Labels & Packaging hos Visutech.

-hawin

26/8 2025
  • Fra tryk til hylde

    Fra tryk til hylde

    tryk-og-print ›Udbredelsen i detailhandlen af emballage og etiketter med 2D-koder baseret på GS1 tager fart. Toby Hayhurst, fra Domino Printing Sciences giver sit bud på hvordan emballageproducenter kan imødekomme den stigende kundeefterspørgsel på emballage med de verificerede, kompatible 2D-koder
  • Fremtiden åbner sig for Billes

    Fremtiden åbner sig for Billes

    tryk-og-print ›Billes i Göteborg ruster sig til fremtidens produktion med stor investering i flere af Heidelbergs topmoderne løsninger 
  • Nye HP-løsninger til europæiske trykkerier

    Nye HP-løsninger til europæiske trykkerier

    tryk-og-print ›Ved den første europæiske Dscoop-konference i syv år lancerer HP kommerciel tilgængelighed af HP Indigo 7K+, en ny Value Pack til HP Indigo 15K-kunder og ny workflow-automation under Nonstop Digital Printing-visionen
  • Dobbelt anvendelse fremtidssikrer Heidelberg

    Dobbelt anvendelse fremtidssikrer Heidelberg

    tryk-og-print ›Heidelberger Druckmaschinen, Heidelberg, har udnyttet regnskabsåret 2025/2026 til at fremskynde sin omstilling til en mere bredt funderet teknologivirksomhed, som bruger sin ekspertise på flere områder, bl.a. forsvarsindustrien
  • Ny DesignJet-serie og opdateret PrintOS fra HP

    Ny DesignJet-serie og opdateret PrintOS fra HP

    tryk-og-print ›HP har på årets FESPA lanceret sin nye HP DesignJet Z6 og Z9+ PostScript® Printer Series Plus Edition. Serien er udviklet til mindre og mellemstore virksomheder for at forenkle arbejdsgange i storformat
  • Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    tryk-og-print ›Hybridprinteren til krævende skilt- og displaymiljøer modtog den prestigefyldte EDP Award på FESPA Global Print Expo 2026
  • AddiThy vinder Plastprisen 2026

    AddiThy vinder Plastprisen 2026

    tryk-og-print ›Iværksættervirksomheden udvikler storskala 3D-printløsninger i plast til dansk produktion. Torsdag modtog den Plastindustriens årlige pris
  • Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    tryk-og-print ›Huber Group Print Solutions præsenterer ny teknologi baseret på syntetisk harpiks til offsetblæk. Den skal sikre forbedringer i både præstation og kvalitet