Fjern momsen: Fysiske bøger i fokus i ny rapport

Fjern momsen: Fysiske bøger i fokus i ny rapport

En række centrale anbefalinger skal styrke læselysten hos børn og unge – blandt andet gennem flere bogkøb til skolebiblioteker og en fjernelse af momsen på trykte bøger. Grakom glæder sig over, at det trykte medie spiller en hovedrolle i arbejdsgruppens anbefalinger

Af Pia Osbæck 
Redaktør Grakom

Kulturministeriets arbejdsgruppe er kommet med 30 anbefalinger til, hvordan især børn og unges læselyst og læsefærdigheder kan styrkes samt hvordan man får en bedre indtjening i bogbranchen - og især fysiske bøger spiller en markant rolle.

Den første anbefaling er fjernelse af momsen på styksalget af fysiske og digitale bøger. Udvalget vurderer, at en sådan ændring vil koste op mod 270 mio. kr. årligt.

En anden anbefaling er, at det offentlige skal købe flere fysiske bøger, både til skolebiblioteker, folkebiblioteker, daginstitutioner, skolefritidsordninger og ungdomsuddannelser, hvor bogsamlingerne ifølge arbejdsgruppen trænger til en opdatering.

De foreslår, at man bruger 163 mio. kr. det første år på at forny bogsamlingerne og derefter 90 mio. kr. årligt til vedligeholdelse. 

Hos Grakom glæder adm. direktør, Carina Christensen, sig over, at anbefalingerne i høj grad retter sig mod at støtte læsning i fysiske bøger:

- Vi er rigtig glade for, at de fysiske bøger fylder så meget i udvalgets anbefalinger. Det understreger, at man er ved at få øjnene op for, at der skal gøres en målrettet indsats for at styrke især børn og unges læselyst og gøre den næste generation mere læsestærk.

"Der er i den grad brug for en langsigtet indsats"
Arbejdsgruppen foreslår også, at alle skoleelever i løbet af deres skoletid skal møde en forfatter eller illustrator via Statens Kunstfonden pulje ”Levende litteraturmøder for børn og unge” med det formål især at engagere de børn, der ikke vokser op i hjem med bøger. 

- Det trykte medie fungerer som et anker i en ellers flydende digital hverdag, fordi det giver mulighed for fordybelse og en dybdegående forståelse, som er svær at finde i den konstante informationsstrøm online.

- Derfor håber vi i Grakom, at politikerne tager anbefalingerne til sig og finder pengene. Der er i den grad brug for en langsigtet indsats, der både styrker læseevnen og skaber læselyst, siger Carina Christensen.

Baggrunden for arbejdsgruppens rapport er et ønske om at finde svar på de udfordringer, som bogbranchen står i. Streamingtjenester har ændret forretningsmodellerne og forbrugeradfærden, samtidig med, at børn og unges læsefærdigheder og læselyst er faldende.

 

Se anbefalingerne fra Arbejdsgruppen for litteratur HER

4/6 2025
  • Fra tryk til hylde

    Fra tryk til hylde

    tryk-og-print ›Udbredelsen i detailhandlen af emballage og etiketter med 2D-koder baseret på GS1 tager fart. Toby Hayhurst, fra Domino Printing Sciences giver sit bud på hvordan emballageproducenter kan imødekomme den stigende kundeefterspørgsel på emballage med de verificerede, kompatible 2D-koder
  • Fremtiden åbner sig for Billes

    Fremtiden åbner sig for Billes

    tryk-og-print ›Billes i Göteborg ruster sig til fremtidens produktion med stor investering i flere af Heidelbergs topmoderne løsninger 
  • Nye HP-løsninger til europæiske trykkerier

    Nye HP-løsninger til europæiske trykkerier

    tryk-og-print ›Ved den første europæiske Dscoop-konference i syv år lancerer HP kommerciel tilgængelighed af HP Indigo 7K+, en ny Value Pack til HP Indigo 15K-kunder og ny workflow-automation under Nonstop Digital Printing-visionen
  • Dobbelt anvendelse fremtidssikrer Heidelberg

    Dobbelt anvendelse fremtidssikrer Heidelberg

    tryk-og-print ›Heidelberger Druckmaschinen, Heidelberg, har udnyttet regnskabsåret 2025/2026 til at fremskynde sin omstilling til en mere bredt funderet teknologivirksomhed, som bruger sin ekspertise på flere områder, bl.a. forsvarsindustrien
  • Ny DesignJet-serie og opdateret PrintOS fra HP

    Ny DesignJet-serie og opdateret PrintOS fra HP

    tryk-og-print ›HP har på årets FESPA lanceret sin nye HP DesignJet Z6 og Z9+ PostScript® Printer Series Plus Edition. Serien er udviklet til mindre og mellemstore virksomheder for at forenkle arbejdsgange i storformat
  • Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    tryk-og-print ›Hybridprinteren til krævende skilt- og displaymiljøer modtog den prestigefyldte EDP Award på FESPA Global Print Expo 2026
  • AddiThy vinder Plastprisen 2026

    AddiThy vinder Plastprisen 2026

    tryk-og-print ›Iværksættervirksomheden udvikler storskala 3D-printløsninger i plast til dansk produktion. Torsdag modtog den Plastindustriens årlige pris
  • Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    tryk-og-print ›Huber Group Print Solutions præsenterer ny teknologi baseret på syntetisk harpiks til offsetblæk. Den skal sikre forbedringer i både præstation og kvalitet