Det strømmer ind med ordrer

Det strømmer ind med ordrer

Canon har allerede modtaget de første ordrer på den helt nye inkjet-arkproduktionsprinter varioPRINT iX-serie, som blev lanceret den 1. april 2020. Printeren vil blive installeret hos forskellige kunder rundt om i Europa i de kommende måneder

De grafiske virksomheder, der har investeret, har fremhævet printerens høje kvalitet, produktivitet og omfattende medieudvalg som deres primære begrundelser for at investere i varioPRINT iX-serien.

Den nye produktionsprinter giver dem mulighed for at fremstille en bredere vifte af applikationer og udvide deres produktudbud.

varioPRINT iX-seriens rentabilitet i forhold til 'liquid toner'-maskiner har også været en afgørende faktor i købsprocessen. Nogle af Canons kunder overvejer allerede at anskaffe flere enheder.

Overgang til inkjet

Hos Canon fremhæver man at mange kunder, der skifter over til digitalt inkjet-produktionsprint, har bemærket, at der ikke er nogen anden løsning på markedet, der opnår en så høj kvalitet med en enkel enhed ved høje produktionsvolumener på mellem 1 og 10 millioner A4-sider om måneden.

For en online-printvirksomhed, der ønskede at flytte produktionen af enheder fra andre fabrikanter til varioPRINT iX3200 på et af sine europæiske anlæg, var kvalitet en af de vigtigste faktorer, og virksomheden blev imponeret over de offset-lignende standarder, som varioPRINT iX3200 kunne fremstille.

En sydafrikansk kommerciel printvirksomhed lavede sin første investering i en højkvalitets-arkproduktionsprinter med varioPRINT iX3200 og forventer, at printerens evne til at producere små oplag på en effektiv måde vil forbedre produktionstiderne og reducere mediespild betydeligt. Med henblik på produktivitet spillede varioPRINT iX3200's brugervenlighed og fleksibilitet også en vigtig rolle.

En printvirksomhed med base i Storbritannien har allerede oplevet fordelene ved Canons inkjet-løsninger, med en produktionslinje, der omfatter en ColorStream 3900-baneprinter og en VarioPrint i300-arkproduktionsprinter.

Virksomheden producerer mange forskellige applikationer, herunder bøger, tidsskrifter og kunde-mailings, og vil med tilføjelsen af varioPRINT iX2100 øge produktionsvolumenerne for at kunne imødekomme kundernes stigende efterspørgsel efter flere forskellige og blandede applikationer.

Første installation fører til flere vækstmuligheder

Den grafiskeprint virksomhed Kampert-Nauta, som har sin base i Oss i Holland, er den allerførste kunde, der installerer en varioPRINT iX3200. Virksomheden fremstiller en bred vifte af applikationer og har en stor kundebase i både Holland og Belgien, herunder store print-webshops og detailkæder.

Kampert-Nauta har store ambitioner om at udvide sin online-forretning i hele Europa, og med den nye printer ønsker de at konsolidere den digitale produktion og flytte applikationer som brochurer, foldere, reklamer og lykønskningskort over til den nye inkjet-platform.

Og for denne del af forretningen betyder investeringen mere end teknologiske fordele. Virksomheden fremhæver, at relationen med Canon var en medvirkende faktor i beslutningsprocessen, eftersom Canons team tog sig tid til at forstå forretningen og tilbød rådgivning og træning for at støtte Kampert-Nautas vækst.

Richard Kampert, administrerende direktør, kommenterer:

- Vi var solgt med det samme, da vi så, hvilke muligheder varioPRINT iX-serien kunne tilbyde os. Printeren leverer høj kvalitet på kraftige medier, uden at det har nogen indvirkning på produktiviteten. Vi vil gerne fremstille små oplag, uden at vi behøver videresende højere omkostninger til vores kunder. Med varioPRINT iX3200 kan vi håndtere mindre og mere alsidige job på en rentabel måde. Vi glæder os til at gøre indtryk på vores kunder med printerens højkvalitets-output.

Hos Canon Danmark kommenterer Hans Dalmeijer, Product Marketing Manager, udviklingen på markedet.

- Vi er meget glade for at se, at varioPRINT iX-serien allerede er blevet taget meget godt imod på det kommercielle printmarked siden dens lancering for næsten to måneder siden. Hos Canon er det vores prioritet at kunne levere løsninger, der udvikler sig i takt med efterspørgslen på markedet, og vi vil tilbyde vores kunder den allerhøjeste imagekvalitet, produktivitet og driftssikkerhed, samtidig med at de ikke behøver gå på kompromis med rentabiliteten og medievalg. Ud fra den kunde-feedback, vi har fået indtil i dag, forventer vi, at flere kunder vil få øjnene op for, hvad denne printer kan gøre for deres virksomhed, og hvilke vækstmuligheder den kan skabe. På dette marked er digitale inkjet-løsninger både nutidens og fremtidens teknologi.

 

-hawin

12/6 2020
  • Fra tryk til hylde

    Fra tryk til hylde

    tryk-og-print ›Udbredelsen i detailhandlen af emballage og etiketter med 2D-koder baseret på GS1 tager fart. Toby Hayhurst, fra Domino Printing Sciences giver sit bud på hvordan emballageproducenter kan imødekomme den stigende kundeefterspørgsel på emballage med de verificerede, kompatible 2D-koder
  • Fremtiden åbner sig for Billes

    Fremtiden åbner sig for Billes

    tryk-og-print ›Billes i Göteborg ruster sig til fremtidens produktion med stor investering i flere af Heidelbergs topmoderne løsninger 
  • Nye HP-løsninger til europæiske trykkerier

    Nye HP-løsninger til europæiske trykkerier

    tryk-og-print ›Ved den første europæiske Dscoop-konference i syv år lancerer HP kommerciel tilgængelighed af HP Indigo 7K+, en ny Value Pack til HP Indigo 15K-kunder og ny workflow-automation under Nonstop Digital Printing-visionen
  • Dobbelt anvendelse fremtidssikrer Heidelberg

    Dobbelt anvendelse fremtidssikrer Heidelberg

    tryk-og-print ›Heidelberger Druckmaschinen, Heidelberg, har udnyttet regnskabsåret 2025/2026 til at fremskynde sin omstilling til en mere bredt funderet teknologivirksomhed, som bruger sin ekspertise på flere områder, bl.a. forsvarsindustrien
  • Ny DesignJet-serie og opdateret PrintOS fra HP

    Ny DesignJet-serie og opdateret PrintOS fra HP

    tryk-og-print ›HP har på årets FESPA lanceret sin nye HP DesignJet Z6 og Z9+ PostScript® Printer Series Plus Edition. Serien er udviklet til mindre og mellemstore virksomheder for at forenkle arbejdsgange i storformat
  • Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    tryk-og-print ›Hybridprinteren til krævende skilt- og displaymiljøer modtog den prestigefyldte EDP Award på FESPA Global Print Expo 2026
  • AddiThy vinder Plastprisen 2026

    AddiThy vinder Plastprisen 2026

    tryk-og-print ›Iværksættervirksomheden udvikler storskala 3D-printløsninger i plast til dansk produktion. Torsdag modtog den Plastindustriens årlige pris
  • Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    tryk-og-print ›Huber Group Print Solutions præsenterer ny teknologi baseret på syntetisk harpiks til offsetblæk. Den skal sikre forbedringer i både præstation og kvalitet