- Den digitale udvikling i labelbranchen fortsætter uformindsket

- Den digitale udvikling i labelbranchen fortsætter uformindsket

Uanset, hvad der sker med den samlede økonomi som helhed, vil labelsektoren, især inden for digitale etiketter og emballage, forblive robust og fortsat spille en vigtig rolle i vores hverdag. Det skriver Konica Minoltas chef for professionelt print, Edoardo Cotichini i sine 'Forudsigelser for 2021'

Enhver krise, såsom Covid-19, vil fremskynde tendenser, der allerede var i gang som f.eks. stigende fokus på automatisering, onlineprintindkøb og webshops samt naturligvis den uundgåelige overgang fra analog til digital teknologi.

Det mener Edoardo Cotichini, som har samlet indtryk, fakta og statistikker fra labelbranchen i en 'Indsigt' fra Konica Minolta.
Her henviser han bl.a. til 'Western Europe Digital Label and Packaging Printer-prognose, 2020-2024 fra IDC, som gør det klart, at brandejere vil spille en afgørende rolle i en verden i forandring fra analog til digital print på etiketter. Tonerbaserede enheder vil fortsat dominere volumen inden for forsendelser, lyder konklusionen, og prognosens råd lyder endvidere,

-Digital print gør det muligt for brands og producenter at reagere hurtigt på kundernes krav. Den gør det også muligt for brands at forbedre produktionen og forsyningskæden, reducere lageromkostninger og spild og sikre hurtigere time-to-market.

Trykkerier vil i stigende grad vælge digitaltryk
Rapporten viser, at som leverandør erobrede Konica Minolta i 2019 en markedsandel på 19,1 % i Vesteuropa for digitale etiket- og emballageprintere. Og denne vækst vil fortsætte:

Ttrykkerier inden for etiketter og emballage vil blive tvunget til at udvide digitale servicetilbud, da traditionelle offset-/flexografi-mængder langsomt forsvinder over tid, viser rapporten.

Til konklusionerne uddyber Konica Minolta-chefen:

- Det afspejler også vores egne erfaringer, da et stigende antal traditionelle etikettrykkerier beder om råd i forbindelse med overgangen til digital print. Og vi er fortsat fortrøstningsfulde på vej ind i 2021, fordi digital print er den eneste teknologi, der kan levere mindre til mellemstore job med en hurtig ekspeditionstid.

Samme IDC-rapport afspejler også den forventede afmatning i salgsaktiviteterne som følge af faktorer såsom udskydelsen af drupa i 2020 og konsekvensen af Covid-19. Selv om de digitale etiket- og emballageforsendelser i det forløbne år i Vesteuropa er faldet med næsten en tredjedel til lidt over 200 enheder, forventes markedet stadig at sælge omkring 450 enheder om året i 2024 – ikke langt under de forventede niveauer før pandemien.

Vi ser stadig stigende efterspørgsel efter komplette produktionsprocesser fra start til slut såvel som et behov for produktionsenheder, som kræver færre og mindre kvalificerede operatører.

Når vi ser fremad vil etiketter fortsat udgøre grundlaget for forsyningskæderne og være et vigtigt redskab til at formidle information. Sundheds-, lægemiddel- samt føde- og drikkevaresektorerne er blandt de sektorer, der fortsat vil være vækstområder for digital etiketprint i fremtiden.

Digital etiketteknologi vil fortsætte væksten
Digital etiketteknologi vil fortsætte ekspansionen på det traditionelle flexografi-område. Fra erfaringsudvekslinger med kunder står det klart, at trykkerier inden for etiketter og emballage bliver nødt til at udvide udbuddet af digitaltrykprodukter, fordi traditionel offset-/flexografitryk gradvist forsvinder.

Under den første nedlukning i foråret 2020 viste vores egen forskning, at sidemængderne i form af lineære meter trykt på Konica Minolta AccurioLabel-trykpresser i hele Europa steg til 150 % i marts 2020 – mens nedlukningsperioden var på sit højeste – sammenlignet med den foregående måned.

Digital tendens vil fortsætte med uformindsket styrke
Det er et marked, der vil fortsætte med at vokse bæredygtigt; især efterhånden som forbrugeradfærden fortsætter med at udvikle sig. Et eksempel er udviklingen inden for fødevarehandelen, som går fra regionale producenter til mikrobryggerier. Tendensen vil fortsætte med uformindsket styrke, hvor etiketter vil spille en stadig større rolle.

Som global teknologileverandør med en lokal servicestruktur ser vi stadig betydelige muligheder i de kommende år for digitaltryk med vores tonerteknologi. Vi kom ind på etiketmarkedet for knap fire år siden, men vi har allerede opnået næsten en femtedel af printerforsendelserne i værdi på det digitale etiketmarked for etiketter og emballage.

Den aktuelle covid-19-situation har skabt hidtil usete udfordringer, men der er håb om en tilbagevenden til en 'new normal med vaccinerne, der nu kan skimtes i horisonten. Som altid vil vi sikre, at vores forsyninger og tjenester til vores kunder forbliver konstante og sikre i 2021 og fremover.

Opbygning af en online tilstedeværelse
Vi vil fortsætte med at hjælpe med at udforme idéer til vores kunder i samarbejde med dem – ‘uanset kommunikationskanal‘ og om det foregår ansigt til ansigt eller virtuelt. Selvom vi anerkender fordelene ved at mødes ansigt til ansigt, fortsætter vi i den aktuelle situation med at opbygge vores onlinetilstedeværelse, fx med flere produkter i vores virtuelle showroom , hvor kunderne interaktivt kan gå på opdagelse.

Med langt over 500 installationer af vores AccurioLabel-maskine over hele verden er vores forpligtelse fortsat at levere den bedst mulige service til alle vores kunder. Vi vil aldrig gå på kompromis, og sundhed og sikkerhed er altid vores førsteprioritet.

-lipe

18/1 2021
  • Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    Hæder til Agfas Jeti Bronco H3300 HS

    tryk-og-print ›Hybridprinteren til krævende skilt- og displaymiljøer modtog den prestigefyldte EDP Award på FESPA Global Print Expo 2026
  • AddiThy vinder Plastprisen 2026

    AddiThy vinder Plastprisen 2026

    tryk-og-print ›Iværksættervirksomheden udvikler storskala 3D-printløsninger i plast til dansk produktion. Torsdag modtog den Plastindustriens årlige pris
  • Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    Avanceret resinteknologi til offsetblæk

    tryk-og-print ›Huber Group Print Solutions præsenterer ny teknologi baseret på syntetisk harpiks til offsetblæk. Den skal sikre forbedringer i både præstation og kvalitet
  • Canon ruller storformat-teknologier ud på Fespa

    Canon ruller storformat-teknologier ud på Fespa

    tryk-og-print ›Canon demonstrerer printets 'Power to Move' ved at fremvise virksomhedens nyeste storformat-teknologier på Fespa Global Print Expo 2026
  • Tryk på fusionen – med HP Indigo

    Tryk på fusionen – med HP Indigo

    tryk-og-print ›Efter fusionen med Eskils investerer Stema i en HP Indigo 120K for at styrke produktionen af kommercielt tryk
  • Stærke kontraster på ny Bourbon-serie

    Stærke kontraster på ny Bourbon-serie

    tryk-og-print ›Til Ridedel Glas har Mondi designet genanvendelig sekundær emballage af brunt papir med hvidt digitaltryk med teknologi, der giver forbedret sporbarhed
  • Direkte print sparer 17,6 ton papir om året

    Direkte print sparer 17,6 ton papir om året

    tryk-og-print ›Tekst og grafik på Coops mest populære æggebakke, Änglamark 10 stk., bliver nu printet direkte på pappet i stedet for at blive trykt på et påklistret mærkat
  • Flere bud på fremtidens metalemballager

    Flere bud på fremtidens metalemballager

    tryk-og-print ›På messen METPACK vil Sun Chemical præsentere en portefølje af materialer og tjenester, der kan understøtte balancen mellem bl.a. branding, effektivitet og miljøhensyn