Cradle to Cradle certificeret: KLS PurePrint går efter guldet

Cradle to Cradle certificeret: KLS PurePrint går efter guldet

I 2015 blev trykkerivirksomheden KLS PurePrint Cradle to Cradle certificeret og blev dermed det kun andet trykkeri i verden til at modtage den ambitiøse certificering. I første omgang blev KLS PurePrint registreret på Bronze-niveau, men allerede i 2016 blev virksomhedens niveau hævet til Sølv. Nu er det lykkedes KLS PurePrint at udmærke sig på Guld-niveau på området materialesundhed, hvilket resulterer i at certificeringen hæves til Guld

Med en vision om at blive verdens grønneste trykkeri, begyndte KLS PurePrint at undersøge mulighederne for at producere biologisk nedbrydelige tryksager og emballager – helt fri for skadelige kemikalier og tungmetaller i både produkt og produktionsprocessen.

Efter flere års udvikling, lykkedes det virksomheden, i samarbejde med konsulentvirksomheden Vugge til Vugge, at blive Cradle to Cradle certificeret, en af verdens strengeste miljøcertificeringer, som det første trykkeri i Nordeuropa og det kun andet i verden. 

Nu er det lykkedes virksomheden at opnå Guld på området materialesundhed, hvilket resulterer i at virksomheden er i Guld-niveau på områderne materialesundhed, materialegenbrug, håndtering af vand- og jordressourcer og social retfærdighed og Platin i ren luft og klimabeskyttelse, for bl.a. brug af 100 % vedvarende energi i egen produktion. Derfor hæves virksomheden Cradle to Cradle certificering til Guld.

- Det er en kæmpe præstation at opnå Guld i materialesundhed. Det er det højeste niveau, som man kan opnå med de ingredienser, som indgår i ens produkt, og vi er derfor i mål med disse mere end 20 forskellige råvarer fra trykfarven til papir, karton, hæftetråd, lim og lakker, udtaler Kasper Larsen, kommerciel direktør i KLS PurePrint. 

Fra Guld til Platin-niveau er det procesmaterialerne, som skal kortlægges. Det er i KLS PurePrints tilfælde fugtevandstilsætning, sprit og afvasker. 

Bronze og Sølv-niveauerne skal ses som stadier, som virksomheder er på, indtil de når i mål i forhold til materialeingredienser. Hos KLS PurePrint opnåede man tilbage i 2015 Bronze og året efter Sølv.

Hårdt og kontinuerligt arbejde har været dagligdag hos KLS PurePrint, som siden 2016 har formået at bibeholde sølv-certificeringen og samtidig arbejdet intenst for at kortlægge alle materialeingredienser og få udfaset eller erstattet de ingredienser, der ikke levede op til guld-kravene.

Et arbejde der er udført i tæt samarbejde med KLS PurePrints leverandører. Dette er nu lykkedes og virksomheden er utrolig glad og stolt over at se at arbejdet bærer frugt med den nye guldcertificering. 

Partnerskab på tværs af landegrænser
At omstille sin produktion fra traditionelle tryksager og emballage til Cradle to Cradle certificerede er et ambitiøst projekt og for KLS PurePrint har et samarbejde med to andre Cradle to Cradle Guld-certificerede trykkerier, det østrigske, gugler*, verdens første Cradle to Cradle certificeret trykkeri, og det schweiziske, Vögeli AG, været en stor hjælp.

Samarbejdet har gjort det muligt for trykkerierne at dele udviklingsomkostningerne og koordinere udviklingsaktiviteter. 

- Samarbejdet med de to trykkerier betyder, at vi som SMV har mulighed for at favne mere, end hvad vi kan alene, vurderer Kasper Larsen.

Derudover har de tre Cradle to Cradle-trykkerier startet det internationale fællesskab Print the Change, med det formål at få så mange trykkerier i Europa til at samarbejde om en mere bæredygtig dagsorden. 

Som et led i arbejdet hen imod at blive certificeret, blev der udarbejdet en komplet kortlægning over, hvad der indgik i virksomhedens materialer.

- Vi skulle fire led bagud fra vores samarbejdspartnere, før vi fik det fulde indblik. Vi havde leverandører, som ikke havde nogen idé om, at der var skadelige stoffer i deres produkter, men hvor det lykkedes at fjerne kemikalierne inden for kort tid. Derved blev det er en gevinst for både dem og os – og det der gør, at vores kunder er der i dag, fordi det viser stor troværdighed, at vi er helhjertede omkring alle aspekter af bæredygtighed, konstaterer Kasper Larsen. 

For det arbejde opnåede KLS PurePrint en Cradle to Cradle-certificering og i 2015 fremstillede virksomheden det første Cradle to Cradle-produkt, som bl.a. betyder, at papir, trykfarve, lak, lim, karton og hjælpematerialer er CO2-neutrale og bionedbrydelige.

For KLS PurePrint har det været afgørende med en certificering som denne, for at kunne dokumentere den ihærdige indsats overfor miljøet. 

- Ved at dokumentere vores indsats gennem en Cradle to Cradle certificering, viser vi vores kunder, at der er handling bag ordene og at vi kontinuerligt arbejder for at forbedre vores virksomhed, uddyber Kasper Larsen.

-hawin

 

Fakta om Cradle to Cradle

Cradle to Cradle tager højde for hele produktets livscyklus og stiller krav om kontinuerlig forbedring af produkter og processer. For at opnå certificeringen skal virksomheder leve op til strenge krav om bæredygtighed på fem områder. Disse er: 

  • Materialesundhed
  • Materialegenbrug
  • Ren luft og klimabeskyttelse
  • Forvaltning af vand- og jordressourcer
  • Social retfærdighed 

Bedømmelsesskalaen har fem niveauer – Basic, Bronze, Sølv, Guld og Platin og det samlede certificeringsniveau fastsættes efter det laveste niveau, der er opnået i en af de fem kategorier. På alle fem områder skal virksomheden udarbejde et roadmap som beskriver, hvordan der opnås det ultimative Platin-niveau. Hvert andet år gennemgås og godkendes udviklingen af den certificerende myndighed.

Læs også om virksomheden Vugge til vugge HER

7/6 2023
  • Wintipak investerer i Boardmaster fra Heidelberg

    Wintipak investerer i Boardmaster fra Heidelberg

    tryk-og-print ›Wintipak er leverandør af aseptiske emballagemateriale-løsninger til flydende fødevarer. Nu styrker virksomheden sine teknologiske kompetencer gennem en betydelig investering i udstyr fra Heidelberg
  • To Red Dot Awards til Canon

    To Red Dot Awards til Canon

    tryk-og-print ›To af Canon Groups grafiske produktionsprintere, varioPRINT iX1700 inkjet produktionsprinter og Colorado XL storformat hybridprinter har begge modtaget den prestigefyldte Red Dot Design Award: Product Design 2026
  • Siepmann Printing investerer i hybridtrykproduktion

    Siepmann Printing investerer i hybridtrykproduktion

    tryk-og-print ›Det hamborgbaserede trykkeri, Siepmann Printing sætter kurs mod fremtiden ved at integrere offset- og digitaltryk i ét samlet arbejdsforløb med Heidelbergs Prinect
  • Fra tryk til hylde

    Fra tryk til hylde

    tryk-og-print ›Udbredelsen i detailhandlen af emballage og etiketter med 2D-koder baseret på GS1 tager fart. Toby Hayhurst, fra Domino Printing Sciences giver sit bud på hvordan emballageproducenter kan imødekomme den stigende kundeefterspørgsel på emballage med de verificerede, kompatible 2D-koder
  • Fremtiden åbner sig for Billes

    Fremtiden åbner sig for Billes

    tryk-og-print ›Billes i Göteborg ruster sig til fremtidens produktion med stor investering i flere af Heidelbergs topmoderne løsninger 
  • Nye HP-løsninger til europæiske trykkerier

    Nye HP-løsninger til europæiske trykkerier

    tryk-og-print ›Ved den første europæiske Dscoop-konference i syv år lancerer HP kommerciel tilgængelighed af HP Indigo 7K+, en ny Value Pack til HP Indigo 15K-kunder og ny workflow-automation under Nonstop Digital Printing-visionen
  • Dobbelt anvendelse fremtidssikrer Heidelberg

    Dobbelt anvendelse fremtidssikrer Heidelberg

    tryk-og-print ›Heidelberger Druckmaschinen, Heidelberg, har udnyttet regnskabsåret 2025/2026 til at fremskynde sin omstilling til en mere bredt funderet teknologivirksomhed, som bruger sin ekspertise på flere områder, bl.a. forsvarsindustrien
  • Ny DesignJet-serie og opdateret PrintOS fra HP

    Ny DesignJet-serie og opdateret PrintOS fra HP

    tryk-og-print ›HP har på årets FESPA lanceret sin nye HP DesignJet Z6 og Z9+ PostScript® Printer Series Plus Edition. Serien er udviklet til mindre og mellemstore virksomheder for at forenkle arbejdsgange i storformat