Med poserne fulde til Scanpack

Med poserne fulde til Scanpack

På 120 m2 stand viser FF Engineering, hvorfor den lille virksomhed pakker, fylder og folder for de helt store

Af Lisbeth Petersen

De er kun ni medarbejdere i alt, fordelt i Galten, Jylland, Borås i Sverige og hovedkvarteret i Lynge, Nordsjælland. Men kunderne bor i hele Norden og Baltikum og tæller giganter som Novo Nordisk, Lundbeck, Arla, Orkla, Danish Crown og Tulip, og det giver lange arbejdsdage og tætpakkede rejsekalendere for ikke mindst direktøren Finn Petersen.

Det er 16 år siden, han, efter en opsplitning af et tidligere firma, etablerede FF Engineering, som har agenturer på emballerings- og produktionsmaskiner til fødevare-, pharma- og kosmetikindustrien.  

- Ja, vi er en lille virksomhed. Men det kan være en fordel for vores kunder, for når de henvender sig til os angående et produkt, de skal bruge, eller en serviceopgave, de skal have løst, kan vi reagere hurtigere, end det ofte er tilfældet i store virksomheder, lyder det fra Finn Petersen og Susanne Jørgensen, som står for salg og service. Det er hende, som holder styr på det meste i Lynge, når direktøren er rejst til Korea, Tyskland, Spanien eller Italien, hvor hovedparten af maskinerne bliver produceret, enten som standardløsninger eller som delelementer til skræddersyede specialmaskiner.

Ståposer, termoform og tablettæller
På Scanpack i Gøteborg vil FF Engineering brede sig over hele 120 kvadratmeter messestand for at præsentere nogle af de løsninger, virksomheden leverer til både fødevare- og medicinalvirksomhederne.

Størst er den spanskproducerede Mespackmaskine, som fylder bl.a. flydende produkter i ståposer.

- Det er en emballage, vi forventer, mange flere virksomheder vil begynde at bruge. Indtil nu er det især de svenske og norske fødevareproducenter, som har taget den til sig, og der er den meget større end i Danmark. Men dels kan vi levere pakkemaskinerne med meget høj kapacitet, dels er den emballage, man bruger til ståposerne, mere miljøvenlig, og som affald fylder den kun halvdelen af, hvad en traditionel papkartonemballage gør. Derfor ser vi stadig flere bruge den til eksempelvis babymad, smoothies, kaffe og meget mere, fortæller Finn Petersen.

Colimatic Thera pakkemaskinen vil i Gøteborg demonstrere, hvorfor den bliver valgt af mange forskellige virksomheder til termopakning af alt fra pålæg til engangssprøjter, og fra Korea og producenten Countec kommer en tablettæller, som især anvendes i produktion og på laboratorier.

Desuden vil man på standen kunne se bl.a. falsemaskiner til foldning af brochurer og indlægssedler, lige som der vil blive løftet lidt af sløret for den de-folieringsmaskine, der indgår i en opskæring-/ og rivelinje, som FF Engineering er i gang med at specialdesigne for Arla.

Besøg FF Engineering på stand B07:60

 

 

 

18/10 2018
  • Avanceret osteproduktion tager form

    Avanceret osteproduktion tager form

    maskiner ›Tetra Pak og Heler Foods bygger et avanceret osteproduktionsanlæg i Storbritannien med en kapacitet på 38.000 ton ost om året
  • Chokoladeudstyr på italienske hænder

    Chokoladeudstyr på italienske hænder

    maskiner ›Aasted- og Hedstrøm-familierne der ejer leverandøren og producenten af procesløsninger og udstyr til konfektureindustrien, Aasted har indgået aftale om at sælge virksomheden til den italienske industrikoncern, PiovanGroup 
  • Udnytter hele havrekernen

    Udnytter hele havrekernen

    maskiner ›Tetra Paks nye proceslinje til havredrikke er udviklet til at udnytte ressourcerne bedre gennem øget effektivitet og mindre produktionsspild 
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    maskiner ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Tre veje til stærkere dansk produktion

    Tre veje til stærkere dansk produktion

    maskiner ›En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026
  • Inspicér - beskyt - comply

    Inspicér - beskyt - comply

    maskiner ›Mettler-Toledo lancerer X56 DXD+ Dual Energy Photon-Counting-røntgensystem med AI-funktioner til detektering af kontaminanter, der er svære at finde
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer
  •  DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    maskiner ›Fagkonkurrencen udgør en reel forskel for unge menneskers syn på uddannelse. Det viser en ny evaluering fra Epinion foretaget under den seneste afholdelse, som samlede 50000 besøgende i Hjørring