Første plast-genindvindingsanlæg af sin art åbner i Storbritannien

Første plast-genindvindingsanlæg af sin art åbner i Storbritannien

Producenten af motionplastprodukter til industrien, igus er partner i verdens første HydroPRS™ anlæg som er ved at blive sat i drift. I stedet for afbrænding af plastikaffald - omdanner anlægget det til olie igen ved hjælp af tryk, varme og vand på kun 30 minutter

Den britiske virksomhed Mura Technology er nu ved at tage verdens første anlæg i brug - med støtte fra investoren igus, som kalder anlægget:

-Et stort skridt i retning af en miljøvenlig og ressourcebesparende genindvindingsøkonomi for plast.

Anlægget, som ligger på Wilton Internationals industriområde i Teesside bruger superkritisk vand (vand ved høj temperatur og højt tryk) til at omdanne produkter som film, gryder eller kar fremstillet af blandet plast i flere lag, der tidligere blev betragtet som uadskillelige, til genanvendte kulbrinter, der svarer til jomfruelige råmaterialer.

Dette kan derefter bruges til fremstilling af ny plast og andre produkter. Anlæggets kapacitet er på 20.000 tons om året - med planer om at øge den til over tre gange den oprindelige størrelse. Hidtil har blandet plast kun kunnet adskilles efter type i mekanisk genindvinding med stor indsats og er derfor normalt endt i forbrænding.

Ny type omdannelse sparer 80 procent CO2 udledning
I sit pressemateriale skriver igus:

-Fordelene ved den nye genindvindingsproces er indlysende: Ved at omdanne plastaffald til jomfruelige erstatningsråvarer går råolie ikke tabt som et værdifuldt fossilt råmateriale.

-Samtidig har uafhængige livscyklusanalyser fra WMG ved University of Warwick vist, at CO2 udledningen er 80 procent lavere end ved forbrænding. Sammenlignet med fossile oliebaserede råmaterialer producerer HydroPRS™ produkter med et tilsvarende eller lavere potentiale for global opvarmning og sparer op til cirka 5 tønder olie for hvert ton plastaffald, der behandles.

Den banebrydende teknologi betyder, at det samme materiale kan genanvendes et ubegrænset antal gange. Det betyder, at HydroPRS™ har potentialet til at reducere engangsplast betydeligt og permanent øge genanvendeligheden af materialer i plastindustrien.

-Denne teknologi er en ægte game changer inden for genindvinding af plast. Vi er stolte af at ledsage Mura på denne rejse som den første partner", siger igus' CEO Frank Blase. Han havde læst om HydroPRS™ i 2019 og var overbevist om dens fremtidige levedygtighed. Igus har indtil videre investeret 5 mio. Euro for at støtte Mura fra opstartsfasen til kommercialisering af teknologien.

igus vil omdanne plast til en cirkulær økonomi
Som plastproducerende virksomhed føler igus sig også ansvarlig for løbende at optimere miljøbalancen for sine materialer. At støtte HydroPRS™-teknologien er blot en af mange byggesten i denne proces.

Virksomheden bruger 99 procent af plastaffaldet fra produktionen til nyt granulat til sprøjtestøbemaskinerne. I 2019 lancerede igus også "chainge" - en digital genbrugsplatform til kasserede energikæder og andre komponenter fremstillet af teknisk plast. I 2022 blev den første energikæde fremstillet af 100 procent genbrugsmaterialer skabt.

-lipe

2/2 2024
  • Avanceret osteproduktion tager form

    Avanceret osteproduktion tager form

    maskiner ›Tetra Pak og Heler Foods bygger et avanceret osteproduktionsanlæg i Storbritannien med en kapacitet på 38.000 ton ost om året
  • Chokoladeudstyr på italienske hænder

    Chokoladeudstyr på italienske hænder

    maskiner ›Aasted- og Hedstrøm-familierne der ejer leverandøren og producenten af procesløsninger og udstyr til konfektureindustrien, Aasted har indgået aftale om at sælge virksomheden til den italienske industrikoncern, PiovanGroup 
  • Udnytter hele havrekernen

    Udnytter hele havrekernen

    maskiner ›Tetra Paks nye proceslinje til havredrikke er udviklet til at udnytte ressourcerne bedre gennem øget effektivitet og mindre produktionsspild 
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    maskiner ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Tre veje til stærkere dansk produktion

    Tre veje til stærkere dansk produktion

    maskiner ›En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026
  • Inspicér - beskyt - comply

    Inspicér - beskyt - comply

    maskiner ›Mettler-Toledo lancerer X56 DXD+ Dual Energy Photon-Counting-røntgensystem med AI-funktioner til detektering af kontaminanter, der er svære at finde
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer
  •  DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    maskiner ›Fagkonkurrencen udgør en reel forskel for unge menneskers syn på uddannelse. Det viser en ny evaluering fra Epinion foretaget under den seneste afholdelse, som samlede 50000 besøgende i Hjørring