EU: Omfattende forbud mod engangsemballage fra 2030
Opdateret: Engangsplastik til frugt og grønt, take-away mad og drikkevarer og miniatureflasker til hygiejneartikler på hoteller er blandt de emballager, der helt skal forsvinde om 6 år. En foreløbig aftale kræver generelt mindre emballage fremover. Plastindustrien og Plastic Change støtter, men advarer samtidig mod fejlslagne 'sugerørs-beslutninger'
Af Lisbeth Petersen
EU-aftalen, der som ventet blev indgået mandag mellem Eu-Parlamentet og Europarådet, har til formål at den emballage, der bruges i EU, i fremtiden er mere sikker og bæredygtig.
Det sikres med krav om at:
- al emballage skal kunne genanvendes
- minimere forekomsten af skadelige stoffer
- reducere unødvendig emballage
- øge brugen af genanvendt indhold og
- forbedre indsamling og genanvendelse
Mindre emballage og begrænsning af visse formater
Ifølge aftalen vil visse engangsemballageformater af plast, såsom emballage til uforarbejdet frisk frugt og grønt, emballage til fødevarer og drikkevarer, der fyldes og indtages på caféer og restauranter, individuelle portioner (til f.eks. krydderier, saucer, fløde, sukker), miniatureemballage til toiletartikler og krympefolie til kufferter i lufthavne, blive forbudt fra 1. januar 2030.
Aftalen sætter specifikke mål for reduktion af emballage:
5% inden 2030, 10% inden 2035 og 15% inden 2040
og kræver, at EU-landene især reducerer mængden af plastemballageaffald.
Samtidig vedtog parlamentsmedlemmerne også et forbud mod de meget lette plastikbæreposer under 15 mikron, med medmindre det er nødvendigt af hygiejnemæssige årsager eller som primær emballage til løs mad for at forhindre madspild.
I 2021 generede hver indbygger i EU 188,7 kilo emballageaffald. Det var 10,8 kilo mere per person end året før.
Slut med 'evighedskemikalier'
For at forhindre negative sundhedseffekter sikrede Parlamentet tillige indførelsen af et forbud mod brugen af såkaldte 'evighedskemikalier som per- og polyfluorerede alkylstoffer og PFAS'er i emballage, der er i kontakt med fødevarer.
Desuden er parterne enige om at sætte specifikke mål for genanvendelig emballage til alkoholiske og ikke-alkoholiske drikkevarer (undtagen f.eks. mælk, vin, aromatiseret vin og spiritus) inden 2030 (mindst 10 %). Medlemslandene kan give en femårig undtagelse fra disse krav under visse betingelser.
Slutdistributører af drikkevarer og take-away-mad i foodservice-sektoren vil være forpligtet til at tilbyde forbrugerne muligheden for at medbringe deres egen beholder. De skal også bestræbe sig på at tilbyde 10% af produkterne i et genanvendeligt emballageformat inden 2030.
Genanvendelige emballage og bedre affaldsindsamlinger
Aftalepartnerne blev enige om, at al emballage skal være genanvendelig og opfylde strenge kriterier, der skal defineres gennem sekundær lovgivning. Der er visse undtagelser for letvægtstræ, kork, tekstil, gummi, keramik, porcelæn eller voks.
Andre aftalte foranstaltninger omfatter:
- -minimumsmål for genanvendt indhold for alle plastdele i emballagen;
- minimumsmål for genanvendelse af vægten af genereret emballageaffald og øgede krav til genanvendelighed;
- 90 % af drikkevarebeholdere af plast og metal til engangsbrug (op til tre liter) skal indsamles separat inden 2029 (pant-retursystemer).
Aftalen skal endeligt vedtages i både parlament og råd inden sommer i år, før den kan træde i kraft.
Positivt fokus på genbrug
Brancheforeningen Plastindustrien tager umiddelbart godt imod den foreløbige aftale.
Christina Busk, miljøpolitisk chef, Plastindustrien
- Vi er glade for, at der nu kommer en ensartet lovgivning i hele Europa på det her område. Det er positivt, at der kommer mere fokus på, at det kan betale sig at genbruge nogle emballager, bruge mere genanvendt plast og designe emballagerne til genanvendelse. Det er også noget, som vi har arbejdet for med vores designguide for emballager, siger miljøpolitisk chef Christina Busk.
Hun advarer dog mod, at man blot kommer til at udskifte bestemte materialer med andre engangsmaterialer, som det var tilfældet i 'sugerørssagen'
-Her gik man væk fra sugerør i plast, men alternativet var ikke bedre. Den fejl må vi ikke gentage. Vi skal vælge den emballage og det materiale, der er bedst til det enkelte produkt. Nogle gange er det plast, andre gange er det andre materialer. Og i nogle tilfælde bør man overveje, om man helt kan undvære en emballage. Vi skal ikke gå fra et engangsmateriale til et andet engangsmateriale – det hjælper ikke noget på den globale ressourcedagsorden, understreger Christina Busk.
Malene Høj Mortensen, politisk chef i miljøorganisationen Plastic Change bakker op om den advarsel:
-Det er meget positivt, at EU lægger vægt på genbrug og reduktion af emballage. Problemet er, at flere forbud kun gælder engangsemballage af plastik. Vi har før set, at producenter af engangsemballage blot erstatter plastik med pap og papir, som også ender i skraldespanden. Her fejler loven, siger hun.
