Vandflaske vil gavne planeten og alle verdens børn
Danske AYA&IDA, der producerer miljøvenlige og genanvendelige drikkeflasker, termokopper mm., lancerer nu en ny drikkeflaske i samarbejde med verdens største børneorganisation UNICEF. Danske forbrugere kan nu købe drikkedunken, produceret i førsteklasses fødevaregodkendt rustfrit stål, der ikke blot er produceret med øje for vores planet - den bidrager også til arbejdet for verdens mest udsatte børn
Den familieejede virksomhed AYA&IDA er allerede kendt af mange for sin kompromisløse og ansvarsbevidste tilgang til produktion og design af drikkeflasker, to-go-kopper, madkasser og diverse tilbehør. Alle AYA&IDAs produkter er langtidsholdbare og har til formål at inspirere forbrugerne til at træffe sundere og mere bæredygtige valg, uden at give afkald på æstetikken.
Det samme gør sig gældende for den nye vinterhvide vandflaske, der bærer et AYA&IDA x UNICEF-print på den ene side. Allerede i dag, donerer AYA&IDA Foundation, gennem UNICEF, 100 liter rent vand til børn i nød, hver gang der sælges et produkt. Men særligt for denne nye vandflaske er, at AYA&IDA også donerer hele overskuddet til UNICEF det er således en yderligere donation fra AYA&IDA til FN's børneorganisation.
-Hele tankegangen bag AYA&IDA er netop at tænke på vores næste, mens vi gør en forskel for de mennesker, der ikke har samme muligheder, som vi har i Danmark. Vi har siden 2018 støttet UNICEFs arbejde for at give rent vand til udsatte børn. Det har været et ekstra hårdt år for verdens børn i år, så denne jul besluttede vi os for at gøre endnu mere med denne eksklusive vandflaske for UNICEF, fortæller Mette Antonsen, grundlægger af AYA&IDA.
Knap 24 millioner liter vand doneret
Behovet for rent vand er fortsat meget aktuelt og er desværre ikke blevet mindre efter et år med massiv tørke på bl.a. Afrikas Horn som konsekvens af verdens klimaforandringer. På verdensplan har 2,2 milliarder mennesker ikke adgang til rent drikkevand. Det koster menneskeliv - især børns liv. UNICEF skønner, at 700 børn under fem år hver dag mister livet på grund af sygdomme forårsaget af beskidt vand. AYA&IDA har sammen med sine kunder allerede doneret 23.975.000 liter vand gennem UNICEF.
Om AYA&IDA x UNICEF vandflasken, 500 ml:
- Holder drikkevarer kolde i 24 timer og varme i 12 timer
- Fremstillet i førsteklasses fødevaregodkendt rustfrit stål 18/8
- Med denne vandflaske er indholdet ikke i kontakt med plastik, så man skal aldrig bekymre sig om BPA, kemi eller hormonforstyrrende stoffer
- Flasken er laboratoriecertificeret til at opfylde eller overgå LFGB (food contact grade testing) og produceret til at holde for livet
- I forhold til en plastikflaske er stålflasken ifølge producenten 900 gange bedre for miljøet
- Flasken er fremstillet med powder-coating, hvilket betyder, at flasken er mere ru i overfladen og mere hårdfør
-lipe