Dansk Flexo Forum ryster emballageposen
Formand for Dansk Flexo Forum og Service & Development Manager i Polyprint, Klaus Kromann håber det bliver en rigtig spændende dag, når Dansk Flexo Forum og SweFlex byder på emballagekonference i Hels

Dansk Flexo Forum ryster emballageposen

Der er emballage på programmet når Dansk Flexo Forum sammen med SweFlex afholder eventen, Packaging as the future Environmentalist’ den 30. marts i Helsingør. Det handler om fremtidens udfordringer for emballageindustrien, hvor både miljøet og madspild for alvor er kommet i fokus

-Siden vi planlagde vores konference, har der været stor opmærksomhed på netop fødevareemballager. Senest har der været en stor artikel i Coop Danmarks magasin, Samvirke. Under overskriften ’Emballage er agurkens bedste ven’, diskuterer artiklen emballagens forskellige funktioner. Altså blandt andet med henblik på at emballage er med til at forlænge fødevarernes levetid og dermed er med til at reducere madspild.

-Artiklen fremhæver, at emballagen kun udgør en lille del i det samlede miljøregnskab, når det handler om dens samspil med fødevarer. En langt større del af miljøbelastningen kommer fra produktion og dyrkning af råvarerne, samt transport og køling. Ja, konklusionen i artiklen er, at mindre end en procent af den samlede miljøbelastning skyldes emballagen, og det er da ret interessant.

Sådan siger Klaus Kromann, formand for bestyrelsen i Dansk Flexo Forum, og kommer ind på, at emballagen holder madvarer frisk.

- Ja, det handler selvfølgelig om at bruge den helt rigtige emballage. Og når det gælder det samlede miljøregnskab, kan brugen af meget emballage ofte være bedre end brugen af løsninger, hvor der er sparet meget på den.  

Strandet hval fuld af plast

Emballage er på det seneste også blevet et stort tema på grund af de mængder plast, der flyder rundt i havene.

- Senest er der fundet en død hval på Norges vestkyst med maven fyldt med plastemballage. Fundet af den døde hval og mavens indhold har fyldt meget i alle medier. Men det er jo ikke emballagens skyld, at hvalen har spist det. Som emballageproducenter har vi et stort ansvar sammen med vores kunder for at lave de bedst mulige løsninger i alle kædens led. Og ud over løsninger til både fremstilling og pakning hører også gode og nye tiltag til bortskaffelse med, fortæller Klaus Kromann.

Udfordringer og problemstillinger til debat

Han nævner, at der i øjeblikket også er stort fokus på biologisk nedbrydelige emballager.

- Der er mange nye tiltag på vej. Her er der eksempelvis tale om forskellige former for bioplastemballage med glimrende egenskaber, der både beskytter fødevarerne, holder dem friske og samtidigt er biologisk nedbrydelige, så de ikke skader miljøet. Der er med andre ord rigtigt mange forskellige interessante pointer, udfordringer og problemstillinger i emballageindustrien lige nu. På konferencen, som også har undertitlen ’How do we meet the future requirements’, kommer der rigtigt mange indlæg, som belyser temaet. Vi håber i hvert fald, at konferencen giver mange ny indfaldsvinkler til diskussionen om emballage, siger Klaus Kromann.

Tid og sted

Hele konferencen bliver afholdt på engelsk, da flere af indlægsholderne er udenlandske. Klaus Kromann håber da også på, at der kommer rigtigt mange deltagere, og at der også kommer mange, som ikke nødvendigvis er en del af emballagebranchen.

Absolute Flexo Future 2017 præsenterer ‘Packaging as the future Environmentalist’ – ‘How do we meet the Future Requirements?’ torsdag den 30. marts 2017 klokken 9.00 på Strand- og Badehotel Marienlyst i Helsingør.

-hawin

 

 

24/3 2017
  • Plastic Change: Nordisk rapport undervurderer plastikforurening

    Plastic Change: Nordisk rapport undervurderer plastikforurening

    andet ›For nylig blev en ny nordisk rapport om verdens plastikforurening præsenteret i forbindelse med FN´s 78. generalforsamling i New York, men rapporten mangler de nødvendige løsninger, mener miljøorganisationen
  • Forbrugere interesseret i CO2-neutral hjemmelevering

    Forbrugere interesseret i CO2-neutral hjemmelevering

    andet ›Descartes Systems Group har udgivet sin nye globale forbrugerrapport. Blandt de norske respondenter er 57 procent interesserede i CO2-neutral hjemmelevering, mens kun 17 procent mener, at det er vigtigt, at leveringerne sker med elkøretøjer
  • Nu kan du pante tæt på genbrugspladsen i Næstved

    Nu kan du pante tæt på genbrugspladsen i Næstved

    andet ›Dansk Retursystem åbner og tester en pantstation ved siden af AffaldPlus’ genbrugsplads i Næstved
  • Affald fra showroom bliver genanvendt

    Affald fra showroom bliver genanvendt

    andet ›Körber Supply Chain i Arden lancerer et nyt initiativ med fokus på genanvendelse af store mængder affald fra deres showroom, der ellers ville være blevet destrueret. I samarbejde med den landsdækkende miljøvirksomhed, Marius Pedersen, vil Körber nu tackle denne udfordring
  • Pop-up emballagemesse stiller skarpt på forbrugerindflydelse

    Pop-up emballagemesse stiller skarpt på forbrugerindflydelse

    andet ›Torsdag den 14. september inviterer Scanpack Pop-up 2023 til engdagssmesse i Göteborg under overskriften: Forbrugernes påvirkning/indflydelse på udviklingen af emballage. Dagen byder på oplæg og debatter om bl.a. hvordan forbrugerne agerer i købsøjeblikket, hvilken rolle, emballagen spiller og hvordan producenter kan opnå kundeloyalitet samtidigt med øgede miljø- og bæredygtighedskrav
  • Skæve, frasorterede grøntsager opgraderes til plantebøffer

    Skæve, frasorterede grøntsager opgraderes til plantebøffer

    andet ›Med lige knap 15 mio. kr. i tilsagn og en gammel, asiatisk fermenteringsteknik vil GUDP-projektet SOLID-PRO give frasorterede grøntsager en ny chance for at blive et eftertragtet og klimavenligt måltid
  • Michael Bayer Thomsen bliver ny formand for klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder

    Michael Bayer Thomsen bliver ny formand for klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder

    andet ›Den nye formand, som er udpeget af regeringen, bliver medlem af Grønt Erhvervsforum, som på vegne af sektoren leverer input og rådgivning til regeringen om den grønne omstilling. Michael Bayer Thomsen, bestyrelsesformand i Letbek og næstformand i Plastindustrien overtager fra CEO i Danfoss, Kim Fausing
  • Lukket plastkredsløb til genanvendelse af plastemballage går på vingerne

    Lukket plastkredsløb til genanvendelse af plastemballage går på vingerne

    andet ›Emirates introducerer i denne måned et nyt tiltag for at håndtere luftfartsselskabets millioner af plastbakker, skåle, emballage til snacks og madvarer m.m. ombord. Fremover vil de mange typer af plastik blive håndteret lokalt og genanvendt til nye skåle, bakker og flasker i stedet for at blive kasseret