Schur skaber opmærksomhed i Australien

Schur skaber opmærksomhed i Australien

Virksomheden Ocean Blue har valgt den stående Star Box Bag til sine luksus ørredretter for at få størst mulig eksponering i frostboksen

Supermarkedets hylder bugner af produkter, som slås om forbrugerens opmærksomhed.
Derfor var størst mulig eksponering målsætningen, da en af Australiens førende udbydere af seafood skulle vælge emballage til sine eksklusive Ocean Blue Trout Portions.

Resultatet blev et iøjnefaldende design, som i streg og farver signalerer friskhed, renhed og højeste kvalitet og skal applere til sundhedsbevidste forbrugere.

Stadig flere frostvarer eksponeres stående i skabsfrysere, og derfor var Schur Star Box Bag en oplagt  emballageløsning. Emballagen står stabilt på hylden, og markedsfører på fem sider effektivt produktet ved Point of Sale, idet den har plads til kommunikation af produktprofil, produktinformation og opskrifter. Dermed er den udviklet til at give den bedst mulige påvirkning af forbrugeren i det vigtige øjeblik, hvor købsbeslutningen tages.
 
Mærkeloyalitet kræver  kvalitet
Førstegangskøbet har ikke den store værdi, hvis det ikke følges op af genkøb, og det kræver, at produktkvaliteten er i top i hele produktets levetid.

Derfor skal emballagen bevare både smag og kvalitet, Box Bag'en er fremstillet af  en laminatkombination, som bevarer fiskens værdifulde næringsindhold og beskytter produktet forsvarligt mod påvirkning udefra, mod ilt, vand, smagspåvirkning og punktering. Schur Star Lock zipperen bevarer produktkvaliteten til allersidste bid, også efter emballagen er brudt, og medvirker ikke mindst til reduktion af madspild.

Blandt Australiens førende mærker
Ocean Blue er et af Australiens førende seafoodproducenter, som markedsfører sig med produkter af høj kvalitet, store smagsoplever og iøjnefaldende emballagedesigns
Mærket omfatter en lang række produkter og formår år efter år at holde fast i sin position, ved, løbende at have fokus på de mange elementer, som bidrager til genkøb og dermed opbygger kundeloyalitet.

SchurStar konceptet er en helhedsløsning, som tilbyder producenten optimal fleksibilitet og et bredtudvalg af emballagekonstruktioner og muligheder i pakkeprocessen.

Det består af pakkemaskine og præfabrikerede, sammenhængende SchurStar poser, som sikrer en smidig og effektiv pakkeproces. Emballagen skræddersys, så den optimeres til produktet, opfylder producentens krav til pakkeprocessen og endelig tilbyder den i dag så vigtige forbruger-convenience.

I selve pakkeprocessen sker skift mellem produktvarianter, posestørrelser eller –konstruktioner på få minutter, og systemet integreres nemt i en eksisterende proces. Systemet kan kombineres med forskelligt procesudstyr - f.eks  til produktbehandling, til vejning og mærkning.

-lipe

30/4 2018
  • BrochurerDOWNLOAD
  • Olitec

    Olitec

    Plastemballage til alle formål - og til hele Europa.
  • Nova-Pack

    Nova-Pack

    Komplette emballageløsninger
  • Bong

    Bong

    Læs mere om vores konvolut- og Propac emballagesortiment
  • Vangby

    Vangby

    Totalleverandør i Palle- og Kartonpakning.
  • Primoreels

    Primoreels

    Fremtidens emballage løsninger.
  • RPC Superfos

    RPC Superfos

    SuperLock er plastemballage, der op til tredobler holdbarheden for fødevarer
  • Grathwol

    Grathwol

    Din emballagepartner
  • HSA Systems

    HSA Systems

    A Unique Imprint