-Teknologien skal slippes løs i hele værdikædenDemonstration af slagterirobot på Teknologisk Institut.

-Teknologien skal slippes løs i hele værdikæden

Teknologiske løsninger og samarbejde blev fremhævet som middel til at opnå CO2 reduktion i fødevareproduktionen. Det sagde minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn på en konference på Teknologisk Institut torsdag, hvor bl.a. fremtidens råvarer, produkter og emballager blev debatteret og præsenteret

Teknologien skal slippes løs over hele den danske fødevarebranches værdikæde som en vigtig hjælper i bestræbelserne på at opnå målene med den grønne omstilling af dansk landbrug og fødevareproduktion. Det sagde minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn på konferencen Fremtidens fødevareproduktion på Teknologisk Institut i Taastrup i torsdags.

- Vi har i hvert enkelt led brug for original ny viden, og vi skal slippe den teknologiske kreativitet løs. Vi skal både hjælpe forbrugerne til at spise mere klimavenligt med den ene hånd og med den anden hånd hjælpe fødevareerhvervene med at producere mere klimavenligt. Det er en vildt interessant fremtid den danske fødevaresektor går i møde, sagde Rasmus Prehn.

Råvarer, nye produkter og emballage
Til konferencen var samlet en lang række repræsentanter for fødevareerhvervene sammen med forskere som tog et kig ind i fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Deltagerne fik bl.a. ny viden om f.eks. udnyttelse af reststrømme i den eksisterende fødevareproduktion, om nye råvarer til fremstilling af grønne produkter, metoder til optimering af smag og tekstur af nye grønne fødevarer, så de stadig falder i forbrugernes smag, og indlæg om fremtidens grønne emballager og cirkulær økonomi i fødevareproduktionen.

- Fødevareproduktionen udgør 26 procent af verdens CO2-udledning, og her kan udnyttelse af sidestrømme i fødevareproduktionen, nye råvarer som græsprotein, insekter og tang og alger som nye ingredienser være en del af løsningen, sagde centerchef Anne Louise Dannesboe Nielsen i forbindelse med præsentationen Teknologiske Løsninger – fra nye råvarer til grønne produkter.

Ud over indlæg fra eksperter bød konferencen også på rundvisning på Teknologisk Instituts forsknings- og udviklingsfaciliteter indenfor emballage, digitalisering og proceskontrol. Desuden kunne deltagerne selv smage på bud på fremtidens klimavenlige fødevarer som f.eks insektprotein og produkter fra sidestrømme i fiskeindustrien.

Smag er vigtigt
Direktør Lars Hinrichsen, Teknologisk Institut, påpegede overfor deltagerne, at der med kombinationen af krav om reduktion af fødevaresektorens klimabelastning, de globale klimaforandringer og befolkningstilvækst er en risiko for, at der kommer fødevaremangel i fremtiden.

- Hvis vi skal løfte bæredygtigheden, er der ikke nogle quick-fixes. Vi skal have fat i hele værdikæden. Men vi skal også kigge på os selv. Vi behøver ikke spise det, vi kender og godt kan lide, hele tiden. Vi skal også være åbne for nye fødevarekilder. Men på den anden side ligger her et ansvar hos producenterne. Hvis ikke de nye klimavenlige fødevarer smager godt, som kommer forbrugerne ikke til at købe dem igen, sagde Lars Hinrichsen.

-lipe

5/11 2021
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa
  • DS Smith roser emballageforordningen

    DS Smith roser emballageforordningen

    emballage ›EU's PPWR regler, som netop er trådt i kraft, er en grøn mulighed og et nødvendigt skifte for at nedbringe de stigende mængder af emballager, mener producenten