Ærlige produkter er vigtigere end antallet af gram plastik 

Ærlige produkter er vigtigere end antallet af gram plastik 

- Vi skal sælge nogle kvalitetsvarer, som kan holde sig tilpas længe, så vi undgår madspild og samtidigt se lækre ud på hylderne. Og det er vigtigere for os, end om vi har sparet et enkelt gram på plastikbakken, for det er ikke her, slaget skal slås

Sådan siger Emil Andersen, som er medstifter af og direktør i Planteslagterne. I år var han også en af oplægsholderne, da brancheforeningen Grakom holdt sin årlige Emballagedag i september.

Den fire år gamle virksomhed, Planteslagterne hviler på tre grundlæggende holdninger om en mere bæredygtig verden, sundhed via gennemskuelige fødevarer, og dét at gøre grøntsager ’fucking cool’ igen. Og i dag bliver de plantebaserede, økologiske produkter Dild-dellen, Dunsen, Falafler, og Svampe-og Rødbedebøffen solgt i både flere fysiske Irma og Kvickly-supermarkeder og i de store onlinebutikker nemlig.com, føtex og Aarstiderne. 

Farver, food-appeal og let afkodeligt sprog 
Ved etableringen af Planteslagterne forsøgte de tre grundlæggere at få designet emballagen ud fra et totalkoncept om virksomheden og dens værdier og udtryk på alt fra indpakning til sociale medier. Men da resultatet blev lidt for brunt-i-brunt, skiftede de strategi: 

- Vi besluttede os for, at nu skulle den have én over nakken med flotte farver, über-meget foodappeal og et ’kategori-sprog’, hvor kunderne let kan afkode, hvad det er for et segment, vi tilhører, fortæller Emil Andersen. 

 Emil Andersen var også en af oplægsholderne til Grakoms Emballagedag i september. Foto: Bent Nygaard

Sammen med designbureauet Bun Studio har Planteslagterne derfor skabt en emballageserie med både fængende farver og udførlig kommunikation om ingredienser, materialer, CO2-aftryk og virksomhedens vision. 

- Alle taler om bæredygtighed – også på emballageområdet – og det er selvfølgelig også vigtigt at have fokus på. Men for os er det vigtigste vores produkter, som ER naturlige, økologiske og bæredygtige råvarer uden kemi. Jo flere vi sælger af dem, desto mere er vi med til at bidrage til bæredygtighed, pointerer Emil Andersen og uddyber: 

- Emballage i naturen er ikke et stort problem i Danmark, som det er mange andre steder i verden, og man skal ikke begynde at give plastikken skylden for klimaproblemet, for det er ikke rigtigt. Og selv om vi selvfølgelig også går meget op i emballagematerialer og miljø, er det først og fremmest produkternes autenticitet og ærlighed, som formidler vores arbejde med bæredygtighed, og derfor er de også vigtigere, end om der lige er blevet brugt et gram mere eller mindre plastik til bakken. 

Dialog med producenterne er velkommen 
Når det gælder et tættere samarbejde med emballageproducenterne, er Planteslagterne udfordret af, at deres produkter bliver pakket på flere forskellige, eksterne produktionslinjer med flere typer af fyldesystemer. 

- Derfor er vi lige et skridt væk fra den proces, og vi har vel heller ikke selv rakt nok ud til dem, som fremstiller emballagerne. Men det vil være dejligt med en øget dialog mellem producenterne og de kreative kræfter om, hvordan vi i fremtiden bliver bedre til at forene design med bæredygtighed. Og helt konkret har vi en frost-emballage, hvor vi synes, der er for meget indpakning, så her vil vi gerne have en god idé til en emballage med mindre materiale, siger Emil Andersen. 

29/11 2022
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa
  • DS Smith roser emballageforordningen

    DS Smith roser emballageforordningen

    emballage ›EU's PPWR regler, som netop er trådt i kraft, er en grøn mulighed og et nødvendigt skifte for at nedbringe de stigende mængder af emballager, mener producenten