Plastindustrien sætter fokus på dansk plastgenanvendelse

Plastindustrien sætter fokus på dansk plastgenanvendelse

Plastgenanvendelse bliver i stigende grad en central del af danske plastvirksomheders forretning og dagligdag. Nu udgiver Plastindustrien et katalog med en stribe konkrete fortællinger om plastgenanvendelse i praksis

’Plastgenanvendelse i praksis – eksempler fra danske plastvirksomheder’ er titlen på et nyt katalog, som brancheforeningen Plastindustrien netop har udgivet.

Det indeholder en række konkrete fortællinger om, hvordan danske plastvirksomheder i praksis arbejder med genanvendelse af plast og brug af genanvendt plast i nye produkter som fx møbler, fødevareemballager og byggematerialer.

Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien, fortæller:

– Flere og flere virksomheder beskæftiger sig med genanvendelse af plastaffald fra både industrien og husholdningerne. Det er et tydeligt tegn på, at danske plastvirksomheder tager ansvar for at mindske ressourceforbruget og i praksis viser, at øget genanvendelse er vejen frem. Udviklingen går rigtig stærkt i øjeblikket, og det giver kataloget et unikt indblik i.

Hun fortsætter:

– Samtidig indeholder kataloget en række bud på, hvordan man fra politisk side kan sætte mere skub i plastgenanvendelsen. Helt aktuelt opfordrer vi Folketinget til at vedtage et ambitiøst producentansvar for emballage, hvor der er fokus på at fremme mere genanvendeligt design og brug af genanvendt materiale.

Plastaffald får nyt liv
Et af eksemplerne fra kataloget omhandler Dansk Affaldsminimering i Langå, som oparbejder beskidt emballageplast fra danske husholdninger til en brugbar råvare.

Virksomheden modtager bl.a. plastaffald fra kommunale affaldsselskaber, hvorefter det bliver renset, sorteret og omdannet til plastgranulat, der bliver brugt til at fremstille designerstole, krukker og knagerækker.

Et andet eksempel er BEWI Denmark som producerer genanvendelige måltidskasser til firmaet RetNemt i materialet EPS (bedre kendt som flamingo).

Når måltidskasserne har været ude hos RetNemt’s kunder, bliver de hentet tilbage, vasket og varmebehandlet, så de kan blive genbrugt så mange gange som muligt.

Når det ikke længere er muligt at genbruge måltidskasserne, bliver de komprimeret, ekstruderet og omsmeltet til en råvare, der kan bruges i fx emballage eller isolering, hvilket giver en klimamæssig CO2-gevinst.

-hawin

 

Se kataloget her

15/12 2021
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa
  • DS Smith roser emballageforordningen

    DS Smith roser emballageforordningen

    emballage ›EU's PPWR regler, som netop er trådt i kraft, er en grøn mulighed og et nødvendigt skifte for at nedbringe de stigende mængder af emballager, mener producenten