Ny standard er et vigtigt skridt imod madspild

Ny standard er et vigtigt skridt imod madspild

Nestlés nordiske chef, Michiel Kernkamp, peger på, at portionsstørrelser bør reduceres for at undgå madspild. Det er Nestlé Portion Guidance et stærkt redskab til

6. juni blev en banebrydende, global standard imod madspild lanceret i København under 3GF-topmødet (Global Green Growth Forum).
Nestlé, der er verdens største fødevarevirksomhed, har i de seneste tre år været et aktiv medlem af styregruppen under World Resource Institute (WRI), som har udviklet standarden som et redskab, der kan bruges af alle led i fødevare-værdikæden imod madspild fra jord til bord.

Nestlé er meget begejstret for den nye Food Loss and Waste Accounting and Reporting Standard og mener, at den kan få vidtrækkende betydning:

- Vi ser klart denne standard som et vigtigt og ikke mindst globalt skridt imod madspild. Standarden er enestående, fordi den sætter klare mål og er fuldt transparent. Men måske vigtigst af alt, så er den enestående som et redskab, hvor man kan måle sine fremskridt. Det, som man kan måle, kan man også gøre noget ved.

- Selv om vi i Nestlé er langt fremme i kampen imod madspild, kan vi bestemt bruge redskabet til at forbedre os i hele vores værdikæde, siger Michiel Kernkamp, Nestlé Nordic Market Head (nordisk chef for Nestlé).

Som den førende virksomhed inden for ernæring, sundhed og velvære har Nestlé forpligtet sig til at spille en endnu større rolle fremover i kampen imod madspild.

Nestlés indsats vil ikke alene have en indlysende positiv effekt på virksomheden selv, fordi Nestlé har brug for gode råvarer til sin produktion, men også en positiv effekt på udviklingen af verdens landdistrikter, bevarelsen af verdens vandressourcer og fødevaresikkerheden.

Dette vil ske i tråd med Nestlés CSR-program, som hedder Creating Shared Value (CSV).

Information til forbrugerne om de rette portionsstørrelser er et af Nestlés initiativer til at forbedre folkesundheden i verden og på samme tid reducere madspild. Initiativet hedder Nestlé Portion Guidance og er et frivilligt initiativ, som er skabt for at forene internationale ernæringsråd og den information, som findes på Nestlés produkter i forretningerne.

- I mange år har forbrugerne ikke fået et tilstrækkeligt overblik over, hvilken mængde af et givent produkt, som er rigtigt at spise for den enkelte. Det er vi nødt til at ændre. Nestlé har forpligtet sig til at informere om de rette portionsstørrelser, hvad enten det drejer sig om et stykke chokolade eller en portion fuldkorns-morgenmad. Der er selvfølgelig fordele ved at tilberede og spise den rette mængde – både i forhold til madspild og i forhold til sundhed, siger Michiel Kernkamp.

Også i produktionen har Nestlé opnået mange forbedringer. Siden 2005 har Nestlés 436 fabrikker i verden reduceret spildet med 62 % (waste for disposal), og ved udgangen af 2015 har 105 fabrikker (det er 22% af Nestlés samlede antal) slet ikke haft spild. Nestlé har inden 2020 forpligtet sig til, at alle fabrikker skal være zero waste for disposal.

- Med brug af den nye FLW Accounting and Reporting Standard vil vi nu yderligere optimere vores indsats imod madspild. Under vores koncernchef Paul Bulckes lederskab blev Champions 12.3-koalitionen lanceret tidligere i år sammen med WRI, og vi vil sammen yderligere udbrede standarden, hvor vi kan. Det bliver bl.a. i Consumer Goods Forum, der repræsenterer flere end 400 af verdens største forhandlere og producenter fra mere end 70 lande, siger Michiel Kernkamp.

-hawin

9/6 2016
  • Gigtforening nominerer låg til emballagepris

    Gigtforening nominerer låg til emballagepris

    emballage ›Det todelte Orbit-låg, som er let at åbne, er af det svenske Reumatikerförbundet meldt ind i konkurrencen til en Packnorth Award, som afsløres sidst i september
  • Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    Plastpaller afløser metalbure og bølgepapkasser

    emballage ›Siden løsningen blev introduceret i Instabox’ danske drift, er Instabee Groups genanvendelige paller i hård plast blevet en vigtig del af logistikkoncernens netværk
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2