Ny designguide skal fremme genbrug og genanvendelse

Ny designguide skal fremme genbrug og genanvendelse

Brancheforeningen Plastindustrien har i regi af Netværk for cirkulær plastemballage lanceret nydesignguide. Den skal sikre, at endnu mere plastemballage til private forbrugere bliver genbrugt og genanvendt og ikke ender som værdiløst affald

Danskerne sorterer affald som aldrig før, og vi bliver bedre og bedre til det, viser officielle tal. Men alt for meget plastemballage, som kunne udgøre en vigtig ressource, ender som værdiløst restaffald.

Derfor har Plastindustrien igen opdateret sin Designguide på en række områder.

Ambitionen er at få plasten væk fra naturen, ud fra forbrændingsanlæggene og ind i et cirkulært kredsløb, siger miljøpolitisk chef i Plastindustrien, Christina Busk.

 Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien

– Vi skal designe emballageløsninger som fra start er tiltænkt genbrug og genanvendelse, så det bliver nemmere for forbrugerne at passe på klodens ressourcer. Vi ønsker at bevare plastmaterialerne i et cirkulært kredsløb, så dem der skal fylde noget i emballagerne i langt højere grad vælger genbrugsløsninger eller har mulighed for at få genanvendt materiale i en endnu bedre, og renere kvalitet til nye emballager. Det kan være med til at minimere mængden af den virgine plast, vi som samfund bruger til emballage.

Resultat af tværgående samarbejde
Designguiden for genbrug og genanvendelse af plastemballager er resultatet af et arbejde på tværs af flere led i værdikæden – fra emballageproducent, påfylder og indsamler til genanvendelsesvirksomheder og andre interessenter. Den er udviklet af en arbejdsgruppe nedsat under Netværk for cirkulær plastemballage, der drives af brancheforeningen Plastindustrien.

Arbejdsgruppen har bestået af repræsentanter fra en række plastvirksomheder, detailhandlen, Københavns Kommune, Ingeniørforeningen IDA og DTU.

Thomas Roland, Vareansvarlighed- & Kvalitetschef, Coop siger:

– Vi skal bruge mindre plast i emballager. Og når vi bruger plast, skal vi gøre det klogere. Derfor er vi i Coop glade for Plastindustriens designguide, som opfordrer virksomheder til at tage hurtigere skridt mod konsekvent brug af plastemballager, der kan recirkuleres. I Coop arbejder vi i samme retning, og vi bringer derfor guidens anbefalinger videre i værdikæden til vores leverandører. Vi skal ensrette sammensætningen af emballagematerialer, og plast skal bruges dér, hvor det kan reducere madspildet og passe bedst muligt på produkterne.

Designguiden, som kan downloades her, er den opdaterede og 3. version af guiden, der udkom i 2015 og 2019.

Fakta om den nye designguide
Afsnittet om genbrug er udvidet markant. Det er blandt andet udvidet med helt nye designkriterier og anbefalinger ligesom det indeholder nye cases fra Ellen McArthur Foundation.

Affaldshierakiet er udbygget med nye elementer om genbrug og differentiering i genanvendelsen, som går længere end lovgivningen.

Nyeste data om sortering af plastaffaldet fra Københavns Kommune er tilføjet. Bl.a. data om fordelingen af plasttyper og typer af emballage og plastprodukter i husstandsindsamlet plast.

Der er som vejledning udarbejdet et beslutningstræ om brugen af emballage.

Guiden er gennemskrevet med fokus på materialekvalitet i fødevarekontaktmateriale (food), kosmetikprodukter (near-food) og non-food produkter. Afsnittet med near-food (kosmetik) er opdateret, så det stemmer overens med den relevante lovgivning.

Der er foretaget en faglig justering af samtlige skemaer om materialerne PP, PE, PET og fleksible folier i forhold til den seneste teknologiske og innovative udvikling – fortsat med udgangspunkt i høj kvalitet.

Der er tilføjet et afsnit om piktogrammer.

Et overblik over den relevante lovgivning og en tidslinje over forventet, kommende lovgivning, der skal implementeres i EU.

-lipe

8/9 2023
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa
  • DS Smith roser emballageforordningen

    DS Smith roser emballageforordningen

    emballage ›EU's PPWR regler, som netop er trådt i kraft, er en grøn mulighed og et nødvendigt skifte for at nedbringe de stigende mængder af emballager, mener producenten
  • Dansk pantrekord i juli

    Dansk pantrekord i juli

    emballage ›Hedebølgen kan aflæses direkte ved pantautomaterne. Aldrig før er der pantet så mange flasker og dåser på én måned. I juli 2026 satte danskerne ny rekord ved at pante 247 mio. emballager. Det er en stigning på 10 % i forhold til juli 2025