Ny designguide for cirkulær emballage på trapperneArbejdsgruppen bag revisionen af designguiden mødtes til arbejdsdag hos etiketproducenten Seglmærke ved Odense i november 2022

Ny designguide for cirkulær emballage på trapperne

Efter en omfattende arbejdsproces på tværs af industri, kommuner og ngo’er så den eksisterende 60-siders version af designguiden dagens lys i 2019. Siden har guiden været en rettesnor og fælles måleenhed for, hvornår noget kan kaldes cirkulær emballage på tværs af interesser. Nu er en ny, opdateret version på vej

-Det har været helt afgørende, at designguiden bliver bakket op af både produktionsvirksomheder, ngo’er og kommuner. Det giver modellerne og definitionerne, som vi alle sammen nu bruger, en tyngde og en troværdighed, man ikke ville kunne få, hvis kun én af parterne stod bag, siger miljøpolitisk chef i Plastindustrien Christina Busk.

Foruden en lang række plastproducerende virksomheder har landets største kommune og den største ngo været med i arbejdet med designguiden.

 Miljøpolitisk chef i Plastindustrien, Christina Busk

– Københavns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening har spillet meget vigtige roller i arbejdet. Dels på grund af den store viden om affaldssortering og miljøbeskyttelse, de har bidraget med, dels for den legitimitet og bredde de har tilført guiden, siger Christina Busk.

Sidst i november 2022 mødtes parterne i revisionen af designguiden til en arbejdsdag i Odense, hvor alt fra fleksible folier, piktogrammer og genbrugsmodeller til begrebet cirkularitet og de facto-standarder blev vendt i detaljer. I alt 16 arbejdsgrupper er med til at kvalificere indholdet i guiden.

Ny version ventes i 2023
Parterne mødes igen først i det nye år for at få de endelige rettelser på plads, så den redaktionelle proces kan afsluttes i første kvartal af 2023.

– Den ny designguide skal danne grundlaget for de kommende års arbejde med cirkulær plastemballage, så vi både kan få genereret endnu mere genbrug samt endnu mere genanvendt materiale i endnu højere kvalitet til gavn for både virksomheder, forbrugere, miljø og samfundsøkonomi, siger Christina Busk.

Hun understreger, at jo bredere designguiden er forankret og jo grundigere arbejde, der ligger bag, desto mere uundgåelig bliver guiden for både virksomheder, politiske beslutningstager og miljøorganisationer. Ambition er, at den danske designguide kan inspirere EU-medlemsstaterne til de europæiske retningslinjer for cirkulær emballage eksempelvis gennem European Plastic Pact.

-lipe

10/12 2022
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa
  • DS Smith roser emballageforordningen

    DS Smith roser emballageforordningen

    emballage ›EU's PPWR regler, som netop er trådt i kraft, er en grøn mulighed og et nødvendigt skifte for at nedbringe de stigende mængder af emballager, mener producenten