Nu bliver det lettere at donere overskudsmadFødevareminister Jacob Jensen (V). (Foto: Steen Brogaard)

Nu bliver det lettere at donere overskudsmad

Fødevareminister Jacob Jensen (V) har taget initiativ til at luge ud i regler, der spænder ben for donation af fødevarer. En ændret fortolkning af reglerne for donation af overskudsmad skal skabe mere enkle rammer for fødevarevirksomheder i Danmark og styrke kampen mod madspild

I dag er detailbutikker underlagt en såkaldt ”1/3-regel”, som betyder, at de kun i begrænset omfang må levere animalske fødevarer til fødevarevirksomheder, som velgørende organisationer. Hvis leveringen overstiger en tredjedel af omsætningen, betragtes butikken som en engrosvirksomhed og mødes af skrappere krav.

Fødevareminister Jacob Jensen (V) har taget initiativ til at gennemgå en række af de regler, der spænder ben for donation af fødevarer, og som konsekvens heraf bliver det nu betydeligt lettere for supermarkeder og detailbutikker at donere overskudsmad.

Fødevarestyrelsen ændrer fortolkningen af 1/3-reglen, så donation af overskudsmad fremover undtages fra reglen. 

Med ændringen kan detailbutikker fra dags dato donere overskudsmad til fødevarevirksomheder uden at skulle overholde og dokumentere de normale grænser for mængde, værdi og afstand i 1/3-reglen. 

Det sker som en del af ministerens målrettede indsats for at luge ud i reglerne og nedbringe Danmarks madspild.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) siger:

- Alt for meget mad, der kunne have gjort gavn for borgere, går i dag til spilde. I en tid, hvor mange danskere mærker de stigende fødevarepriser, er det særlig vigtigt, vi sørger for, at mere mad kommer ud til dem, der trænger. Her må unødigt bøvlede regler ikke spænde ben for den sunde fornuft. 

- Derfor er jeg glad for, at vi med den ændrede fortolkning af 1/3-reglen gør det lettere for virksomheder at donere overskudsmad, men uden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden. 

- Regelforenkling er for mig en mærkesag, og jeg ser frem til fortsætte det store arbejde for at rydde unødige barrierer af vejen og dermed gøre det lettere at drive fødevarevirksomhed i Danmark.

-hawin

Fakta:
Den ændrede fortolkning af 1/3-regel træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Den nye fortolkning medfører, at fødevaredonationer undtages fra 1/3-reglen. Supermarkeder og detailbutikker skal dermed ikke længere dokumentere overholdelse af mængde- og afstandsgrænser ved donation af overskudsfødevarer til donationsorganisationer. Andre regler gælder dog fortsat, bl.a. regler om sporbarhed.

Erhvervet og interesseorganisationer har fremhævet, at fortolkningen af den såkaldte 1/3-regel udgør en barriere for fødevaredonation, som en del af en arbejdsgruppe nedsat ifm. Danmarks madspildsstrategi.


8/12 2025
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa
  • DS Smith roser emballageforordningen

    DS Smith roser emballageforordningen

    emballage ›EU's PPWR regler, som netop er trådt i kraft, er en grøn mulighed og et nødvendigt skifte for at nedbringe de stigende mængder af emballager, mener producenten
  • Dansk pantrekord i juli

    Dansk pantrekord i juli

    emballage ›Hedebølgen kan aflæses direkte ved pantautomaterne. Aldrig før er der pantet så mange flasker og dåser på én måned. I juli 2026 satte danskerne ny rekord ved at pante 247 mio. emballager. Det er en stigning på 10 % i forhold til juli 2025
  • Nye PFAS regler i EU skærper fødevareproducenters ansvar

    Nye PFAS regler i EU skærper fødevareproducenters ansvar

    emballage ›Ansvaret for at overholde PFAS-grænseværdier flyttes fra emballageleverandører til fødevareproducenter: Dermed bliver det endnu mere vigtigt at vælge leverandører, som man har tillid til, lyder det fra emballageleverandøren Nemco