Modnet af solen, pakket med omhu,  nydt med fornøjelse

Modnet af solen, pakket med omhu, nydt med fornøjelse

I 2022 besluttede frugtavlerkonsortiet, Melinda, at styrke sin markedsposition. Man ville sætte fokus på ernæringsrigtige måltider ved at promovere æbler som sund morgenmad og det sunde mellemmåltid. Samtidig ville man med en iøjnefaldende emballage med genkendelige illustrationer gøre både børn og forældre opmærksomme på Melinda æblerne. En skånsom og effektiv pakkeproces var dog også nødvendig. Schur havde løsningen

I den smukke Val di Non i den italienske Trentino region dyrker 16 kooperativer æbler af højeste kvalitet i  det frodige klima.

Årligt bliver det til imponerende 400.000 tons æbler, som produceres af flere end 4.000 frugtavlere, under Melinda konsortiet.

Alle æbler sælges under Melinda navnet, som er sammenslutningens brand og italiensk markedsleder.

I 2022 besluttede Melinda at styrke sin markedsposition. Man ville sætte fokus på ernæringsrigtige måltider ved at promovere æbler som sund morgenmad og det sunde mellemmåltid.

Samtidig ville man med en iøjnefaldende emballage med genkendelige illustrationer gøre både børn og forældre opmærksomme på Melinda æblerne. Endelig indgik Melinda et samarbejde med tv-kanalen Nickelodeon; med det resultat, at hver pose Melinda æbler indeholder et gratis PAW PATROL samlekort.

At pakke æbler er ikke uden udfordringer
Uden prima produkter bliver ingen markedsleder. Men pakkeprocessen er ikke uden udfordringer, da æbler nemt får stødmærker.

Brune stødmærker er ikke attraktive, og  de sætter gang i forrådnelse. Resultatet er, at æbler med synlige stødmærker bliver liggende på supermarkedshylden eller kasseret hjemme hos forbrugeren.

En mere varsom pakkeproces, automatisk ilægning af et samlekort, højere pakkekapacitet og ikke mindst en mere iøjnefaldende emballage. Ja, alt dette krævede en opgraderet pakkeproces. Og ved en præsentation af SchurStar Konceptet så Melinda ledelsen hurtigt de mange muligheder, som løsningen tilbyder.

Især havde Melinda fokus på den skånsomme håndtering og den lave produktfaldhøjde, som SchurStar Pakkemaskinen tilbyder. Den specialkonstruerede understøtningsenhed fanger forsigtigt æblerne og sørger for, at de fyldes varsomt i poserne.

Ikke flere stødmærker i pakkeprocessen
- Da vi først havde fastlagt den nye strategi, stod det klart, at vi havde behov for en mere struktureret pakkeproces, siger Paolo Gerevini, General Manager for Consorzio Melinda. 

- Og efter at have set SchurStar Maskinen i funktion på Fruit Logistica messen, var vi overbeviste. Den nænsomme håndtering af vores æbler i pakkeprocessen sikrer, at vores æbler ikke får stødmærker.

Paolo Gerevini fortsætter:

- Vi havde brug for en emballage, som effektivt kunne hæve Melinda over andre brands. Blandt de mange muligheder besluttede vi os for en ståpose med zipper og praktisk bærehåndtag. Med en zipper holder forbrugeren æblerne friske; holdbarheden øges, spildet reduceres. Og at undgå madspild er helt i tråd med vores ønske om at understøtte sund ernæring.

- Derudover har vi indledt et samarbejde med Nickelodeon. Det betyder, at hver pose nu indeholder et samlekort. PAW PATROL universet er ekstremt populært hos børnene. Med de iøjnefaldende PAW PATROL illustrationer på posen vil Melindas produkter være en eye-catcher påi supermarkedshylden. Vi er overbeviste om, at de nye aktiviteter vil styrke vores markedsposition.

-hawin

31/7 2023
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa
  • DS Smith roser emballageforordningen

    DS Smith roser emballageforordningen

    emballage ›EU's PPWR regler, som netop er trådt i kraft, er en grøn mulighed og et nødvendigt skifte for at nedbringe de stigende mængder af emballager, mener producenten
  • Dansk pantrekord i juli

    Dansk pantrekord i juli

    emballage ›Hedebølgen kan aflæses direkte ved pantautomaterne. Aldrig før er der pantet så mange flasker og dåser på én måned. I juli 2026 satte danskerne ny rekord ved at pante 247 mio. emballager. Det er en stigning på 10 % i forhold til juli 2025