Millionstøtte skal sikre iværksættere bedre adgang til patenter

Millionstøtte skal sikre iværksættere bedre adgang til patenter

Med millionbeløb fra Novo Nordisk Fonden til patentstøtteordning får iværksættere og virksomheder nu bedre afsæt til at søge patenter. Det kommer særligt life science og green tech virksomheder til gavn, når nye teknologier skal på markedet

Novo Nordisk Fonden har bevilliget fem millioner kroner i 2023 til Erhvervsministeriets patentvoucherordning, der giver små virksomheder økonomisk tilskud til udgifter relateret til patentansøgninger.

Beløbet skal bidrage til, at flere iværksættere og små virksomheder kan få patenteret innovativ teknologi, så de sikrer sig eneret til egne innovationer og idéer, der ofte er ressourcetungt at udvikle. Med ordningen kan virksomheder få op til 75.000 kroner i støtte.

-Danmark skal være det bedste land for iværksætteri og konkurrencedygtigt erhvervsliv. Og det kræver bl.a., at danske virksomheder får mest muligt ud af deres innovative idéer gennem patenter. Man skal simpelthen have retten til ens egne ideer. Derfor er det rigtig godt, at vi med Novo Nordisk Fondens støtte kan sikre, at endnu flere danske virksomheder og iværksættere får beskyttet deres retmæssige idéer. Det giver nemlig virksomhederne en vigtig konkurrencefordel på både det nationale og internationale marked, siger erhvervsminister Morten Bødskov.

Grøn omstilling kræver nye og flere markeder
-I Danmark lever vi af innovation og gode idéer, men vi oplever et globalt pres på vores konkurrenceevne. Derfor er vi glade for at investere mere i innovationen i Danmark og i virksomheders fremtidige muligheder for at udbrede deres teknologi - navnlig inden for life science og green tech til gavn for patienter og for klimaet, siger Mads Krogsgaard Thomsen, CEO i Novo Nordisk Fonden.

Sune Stampe Sørensen, direktør i Patent og Varemærkestyrelsen supplerer:

-Vi lever i en tid, hvor den ene krise tager den anden, og derfor er det mere vigtigt end nogensinde, at virksomheder får det meste ud af deres idéer. Der skal sættes turbo på den grønne omstilling, og det kræver ikke bare ny teknologi, men også at den, teknologi vi har, bliver udbredt til nye og flere markeder udenfor Danmarks grænser. Her spiller patenter en vigtig rolle for, at det lykkes, og derfor er det afgørende, at små virksomheder får bedre muligheder for at patentere.

Hidtil har patentvoucherordningen været yderst populær og efterspørgslen været så stor, at den er blevet tømt meget hurtigt, efter der er åbnet for ansøgning. Det er særligt mikrovirksomheder og virksomheder inden for områderne life science og green tech, der gør brug af ordningen.

Patentvoucherordningen bliver uddelt to gange årligt. Den åbner igen for nye ansøgninger 17. april og 9. oktober 2023. Det er Erhvervshus Nordjylland, der administrerer ordningen.

-lipe

15/3 2023
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa
  • DS Smith roser emballageforordningen

    DS Smith roser emballageforordningen

    emballage ›EU's PPWR regler, som netop er trådt i kraft, er en grøn mulighed og et nødvendigt skifte for at nedbringe de stigende mængder af emballager, mener producenten