Kandidater til Plastprisen søges

Kandidater til Plastprisen søges

Plastindustrien opfordrer traditionen tro medlemmerne til at indstille kandidater til årets prisuddeling. Plastprisen gives hvert år til en en person, en virksomhed eller et produkt, som gør en ekstraordinær indsats for at bidrage positivt til branchens fremtid

Plastindustrien har åbnet for indstillinger til Plastprisen 2024. Indstillingsvinduet er åbent til og med den 29. marts 2024.

Adm. direktør i Plastindustrien, Thomas Drustrup, håber, at der igen i år vil komme mange, interessante indstillinger til Plastprisen.

– Plastprisens formål er at anerkende og fejre innovationerne inden for plastindustrien, uanset om det drejer sig om virksomheder, enkeltpersoner eller produkter. Det er også en glimrende lejlighed til at dele nogle af de positive historier fra branchen og ære dem, der gør en betydelig forskel. Derfor opfordrer jeg alle til at nominere potentielle kandidater til årets pris.

Plastprisen blev uddelt for første gang i 1987, og årets prismodtager bliver dermed nummer 36 i rækken.

Foruden ære og anerkendelse fra branchen modtager vinderen af Plastprisen 2024 en statuette af kunstneren Markan Christensen og en check på 50.000 kroner.

Plastindustriens medlemmer og en jury kårer vinderen
Traditionen tro bliver Plastprisen uddelt på brancheforeningens årsdag Plastdagen, som i år afholdes den 30. maj 2024 i Industriens Hus i København.

Værdifulde vurderinger
Som tidligere år vil en ekstern jury udvælge op til fem nominerede, der konkurrerer om at modtage prisen.

Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien, siger:

– For tre år siden inviterede vi som noget nyt en ekstern jury til at udvælge de nominerede til Plastprisen. Det viste sig at være meget værdifuldt at få jurymedlemmernes vurderinger af de indstillede, og så har det givet os mulighed for at dele de gode historier fra plastbranchen med endnu flere.

I perioden op til Plastdagen får Plastindustriens medlemmer mulighed for at stemme på de forskellige nominerede.
Man kan indstille sin kandidat ved at udfylde et indstillingsskema og sende det til pd@plast.dk senest den 29. marts 2024.

-lipe

13/2 2024
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa
  • DS Smith roser emballageforordningen

    DS Smith roser emballageforordningen

    emballage ›EU's PPWR regler, som netop er trådt i kraft, er en grøn mulighed og et nødvendigt skifte for at nedbringe de stigende mængder af emballager, mener producenten
  • Dansk pantrekord i juli

    Dansk pantrekord i juli

    emballage ›Hedebølgen kan aflæses direkte ved pantautomaterne. Aldrig før er der pantet så mange flasker og dåser på én måned. I juli 2026 satte danskerne ny rekord ved at pante 247 mio. emballager. Det er en stigning på 10 % i forhold til juli 2025