Infarm skyder yderligere i vejret i GreveInfarms vertikalt dyrkede salater og krydderurter sælges i 68 Irma butikker i Københavnsområdet.

Infarm skyder yderligere i vejret i Greve

Den hastigt voksende 'urban farming' virksomhed etablerer et nyt vertikalt dyrkningscenter med 3800 m2 dyrkningsareal i moduler i 10 meters højde. Når de er fuldt udstyret kan de producere mere end 11 millioner planter om året

Den globale virksomhed har underskrevet en kontrakt om et nyt, 6508 m2 stort dyrkningscenter i Greve, med mere end 3800 m2 dyrkningsareal i Infarms cloud-forbundne farm moduler.

Når de er fuldt udstyret, er modulerne,som hver optager 25 m2 grundareal og 10 meter i højden, samlet i stand til at producere mere end 11 millioner planter pr. år. Dyrkningscentret er under opførelse, og den første høst er planlagt til slutningen af året.
Fra det nye dyrkningscenter vil Infarm levere sine urter og salater til detailhandel i hele Danmark.

I dag fås Infarms afgrøder i 68 Irma butikker i Københavnsområdet. 
Med en samlet produktportefølje på mere end 75 varianter, som er udvalgt for deres gode smag, leverer Infarm innovation og
ekstraordinære, men samtidig velkendte afgrøder til de danske forbrugere – dyrket lokalt i Danmark hele året rundt.

Hvert enkelt af Infarms dyrkningscentre kan spare op til 10 millioner liter vand pr. år og nedsætter derved vandforbruget med 95 % i forhold til konventionelle landbrugsmetoder. Herudover kræver Infarms dyrkningsmetode 95 % mindre dyrkningsareal og 90 % mindre transport.
I Danmark har Infarm et certifikat for vedvarende energi til vores elforbrug med en oprindelsesgaranti baseret på 100% vindkraft.

Kapaciteten skal øges med flere produkter
Daniel Kats, Executive Vice President of Sales i Infarm, siger:
-Dette nye dyrkningscenter vil øge vores kapacitet til at levere friske, bæredygtige Infarm produkter til alle typer danske detailkæder i hele landet. Det giver os også mulighed for at accelerere introduktionen af nye urter, salater og endda svampe til danske forbrugere alt imens vi samler indsigt, der gør at vi kan betjene en større del af Skandinavien i fremtiden.

Therese Scherer, Country Director Nordics i Infarm, supplerer:

-Danmark er et meget vigtigt marked for Infarm. Efterspørgslen på lokalt dyrkede friske og bæredygtige afgrøder er høj. Med vores nye dyrkningscenter øger vi vores lokale produktion i Danmark – med stabil produktion året rundt.

Infarm vil fortsat drive sit eksisterende dyrkningscenter og begynder snart at ansætte personale.

-Vi udvider det lokale team til omkring 50 personer på mellemlangt og langt sigt og åbner for at finde
medarbejdere til de første stillinger inden for de næste par uger, tilføjer Scherer.

Globalt netværk med central hjerne
Med et team på mere end 1000 ansatte, partnerskaber med 30 af verdens største detailkæder og aktiviteter i mere end 10 lande og 25 byer, herunder London, Paris, Berlin, København, Toronto, Vancouver, Seattle og Tokyo, er Infarm et af de globalt mest udbredte urbane vertikale landbrugsfirmaer, der eksisterer i dag.

Det nye dyrkningscenter bliver en del af dette voksende globale netværk af vertikale farme, som alle er forbundet til en central ’hjerne’, der konstant indsamler data til forbedring af høstudbytte, smag og næringsindhold, samtidig med at brugen af naturens ressourcer reduceres.

Infarm blev stiftet i Berlin i 2013 af Osnat Michaeli og brødrene Erez og Guy Galonska. De var passionerede omkring selvforsyning og bedre kost og dyrkede derfor deres egen mad, som gav dem mulighed for at nyde alle de forskellige smage og næringsstoffer uden de kemiske pesticider og de mange transportkilometer.

-lipe

20/8 2021
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa
  • DS Smith roser emballageforordningen

    DS Smith roser emballageforordningen

    emballage ›EU's PPWR regler, som netop er trådt i kraft, er en grøn mulighed og et nødvendigt skifte for at nedbringe de stigende mængder af emballager, mener producenten