igus partner planlægger sit første anlæg til kemisk genindvinding

igus partner planlægger sit første anlæg til kemisk genindvinding

Den britiske virksomhed Mura Technology starter et nyt kapitel i Sachsen med moderne genindvinding af plast, som tidligere blev anset som umuligt at adskille. Det første anlæg i Tyskland med en kapacitet på op til 120.000 tons om året skal bygges i Böhlen

Naturbeskyttelsesorganisationen WWF har opgjort, at 1,6 millioner tons plastaffald til en værdi af 3,8 milliarder euro stadig forbrændes hvert år.

Årsagen er, at ublandet genindvinding hidtil har været stort set umulig, fordi mange produkter, som film fra fødevareemballage, består af flere plastmaterialer, der ikke kan adskilles mekanisk.

Det skal en ny type genindvindingsanlæg lave om på. Mura Technology, en britisk genindvindingsvirksomhed, vil opføre det i samarbejde med den amerikanske kemivirksomhed og plastproducent Dow på Dows lokation i Böhlen i Leipzig området. Det bliver det første anlæg af sin art i Tyskland.

HydroPRS forvandler plast til olie igen
Böhlen anlæggets særlige kendetegn er en ny type kemisk genindvinding kaldet Hydrothermal Plastic Recycling Solution (HydroPRS). HydroPRS forvandler plast til olie med kun vand, varme og tryk, og det tager kun 30 minutter. Olien kan derefter bruges til at producere plastgranulat af høj kvalitet til helt nye plastprodukter. Det gør det endda muligt at genbruge det samme materiale gentagne gange.

-Mura Technologys opfindelse går ud over grænserne for velkendt kemisk genindvinding, HydroPRS teknologi åbner nye muligheder for at gøre plast til en højtydende oliekilde uden et højt forbrug af energi, siger Frank Blase, igus CEO.

igus driver plastens cirkulære økonomi fremad
igus har støttet Mura Technologys genindvindingsinnovation siden den indledende fase, fordi motion plastics specialistens erklærede mål er, at fremme plastens cirkulære økonomi.

Tilbage i 2020 blev igus det første firma i branchen, der investerede omkring fem millioner euro i Mura Technology, en opstartsvirksomhed, for at hjælpe teknologien med at opnå et gennembrud.

Omkring halvandet år senere blev KBR, en førende international leverandør af videnskabelige, teknologiske og tekniske løsninger, også partner. Nu er der også andre partnere, herunder Dow, Chevron Phillips Chemical og LG Chemical. Mura modtog også for nylig en yderligere strategisk investering fra Dow for at videreudvikle yderligere HydroPRS anlæg i USA og Europa. Partnerskabet sigter mod at skabe 600.000 flere tons genindvindingskapacitet inden 2030.

120.000 tons om året
Byggeriet af plastgenindvindingsanlægget i Böhlen skal begynde i 2023, og anlægget forventes at gå i drift i 2025.

Kapaciteten i anlægget vil være omkring 120.000 tons plast om året. Flere fabrikker vil blive bygget rundt om i verden - i Asien, USA og England.

Mura Technology er i øjeblikket ved at etablere det første kommercielle HydroPRS anlæg i Teeside i det nordøstlige England. Det vil gå i drift i første halvdel af 2023 og genindvinde mere end 24.000 tons plast hvert år. Alle anlæg verden over forventes at nå en årlig kapacitet på 100.000.000 tons i 2030.

-lipe

 

23/11 2022
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa
  • DS Smith roser emballageforordningen

    DS Smith roser emballageforordningen

    emballage ›EU's PPWR regler, som netop er trådt i kraft, er en grøn mulighed og et nødvendigt skifte for at nedbringe de stigende mængder af emballager, mener producenten