Genopfyldelige beholdere til detailhandlen

Genopfyldelige beholdere til detailhandlen

Berry Global har designet og fremstillet en skræddersyet 14 liters genbrugsbeholder i termoplastisk materiale til en ny opfyldningsemballage til sammenslutningen Refill Coalition. Beholderne er med i pilotprojekt i en Aldibutik i den engelske by, Solihull

Af Lisbeth Petersen

Refill Coalition består af Aldi UK, fødevaregrossisten Ocado Retail og leverandøren af forsyningskæder, CHEP og blev i 2020 dannet af GoUnpackaged, Storbritanniens førende refill-eksperter.

Refill-projektet har skabt en standardiseret fuld supply chain-løsning til at levere genopfyldningsløsninger i stor skala til essentielle fødevarer som gryn og pasta.

Der er også planer om kunne inkludere husholdningsprodukter til rengøring og personlig pleje i den nærmeste fremtid.

Påfyldningssystemet til detailhandlen i butikken indebærer, at produktet fyldes i Berry-beholderen og leveres til butikken, hvor den monteres i den specialdesignede påfyldningsstation.

Når beholderen er tom, returneres den til vask og genopfyldning. Denne løsning giver stordriftsfordele og fjerner genopfyldningen fra de enkelte butikker, hvilket frigør plads i hver enkelt butik.

Fremtidigt hensyn til krav om udvidet producentansvar
Til butikssystemet har Berry skabt en løsning til en meget specifikt opgave:

Beholderens vinklede 'skulderdesign' sikrer, at hele mængden af de enkelte produkter bliver brugt under genopfyldning af forbrugerne.

Et separeret bærehåndtag i genopfyldningsbeholderen forhindrer produkterne i at komme ind og blive fanget inde i håndtaget og letter rengøringen, samtidig med at det giver brugervenlighed i hele distributionskæden.

Designet gør det også muligt at indarbejde en RFID-chip, QR-kode eller lignende enhed til sporing og produktstyring.

HDPE blev valgt som det mest hensigtsmæssige materiale, da det er robust og holdbart nok til at modstå den gentagne vaske- og distributionsproces og dermed levere de mange anvendelser, der kræves til genopfyldningsoperationen. Mens monolagskonstruktionen - som gør det lettere at genbruge beholderen, når den er udtjent - i øjeblikket er i ny HDPE, planlægger Refill Coalition at introducere post-consumer recycled (PCR) i beholderen i fremtiden, hvilket vil understøtte forsyningskædens overholdelse af kravene til udvidet producentansvar.

Berrys tekniske færdigheder har også været afgørende for den vellykkede udvikling af beholderen. Den specielle vinklede halsform har krævet en skæring af formen for at skabe åbningen i beholderen - det er en procedure, der for mere traditionelle former normalt ville blive udført efter støbning af beholderen.

Ud over genopfyldningssystemet i butikken vil Ocado Retail i begyndelsen af 2024 lancere en genopfyldningsløsning til hjemmelevering, som Berry også har udviklet en skræddersyet beholder til det formål.

Mulighed for at spare over en milliard engangsemballager 
Den 3-liters version af beholderen er designet til at passe i de transportkasser, som Ocado Retail bruger. To forskellige størrelser på halsåbningerne, hhv. 60 mm og 80 mm, med låg, der også leveres af Berry, betyder, at der kan være separate beholdere til tørre og flydende produkter.

Genopfyldningsløsninger er et svarene på behovet for at tackle affald fra engangsemballage. Ifølge Refill Coalition ville det fjerne over 1,4 milliarder engangsemballager på et år, hvis hver husstand i Storbritannien genopfyldte bare én genstand om ugen.

-Plastens alsidighed har været afgørende for dette projekts succes, siger Edward Arnold, som har koordineret projektet for Berry sammen med kunden CHEP.

Han fortsætter:

-Vi har været i stand til at vælge en polymer, der er robust nok til at kunne genbruges flere gange, samtidig med at det er en letvægtsløsning, der gør den nem at håndtere og minimerer transportens CO2-udledning. Lige så vigtigt er det, at plast har designfleksibiliteten til at skabe to specifikke og helt forskellige designs til begge genopfyldningssystemer.

-At designe til genbrug er et af nøgleelementerne i Berrys Impact 2025 bæredygtighedsstrategi og forpligtelser. Denne innovative genopfyldningsløsning viser, hvad der kan opnås, når alle dele af forsyningskæden arbejder sammen, og vi er meget stolte over at have samarbejdet med CHEP og resten af Refill Coalition om at føre den ud i livet.

Refill Coalition's løsning er designet som en global standard, der kan bruges af enhver leverandør eller detailhandler. Hvis dette første forsøg bliver en succes, vil Coalition-forhandlerne udrulle genopfyldningsstationer i deres butikker og online.

 

2/11 2023
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa
  • DS Smith roser emballageforordningen

    DS Smith roser emballageforordningen

    emballage ›EU's PPWR regler, som netop er trådt i kraft, er en grøn mulighed og et nødvendigt skifte for at nedbringe de stigende mængder af emballager, mener producenten
  • Dansk pantrekord i juli

    Dansk pantrekord i juli

    emballage ›Hedebølgen kan aflæses direkte ved pantautomaterne. Aldrig før er der pantet så mange flasker og dåser på én måned. I juli 2026 satte danskerne ny rekord ved at pante 247 mio. emballager. Det er en stigning på 10 % i forhold til juli 2025