Genbrug hitter på ønskelisterne

Genbrug hitter på ønskelisterne

Knap halvdelen af danskerne handler genbrug for at mindske overforbrug og 69 procent vil gerne modtage genbrugsgaver. Nu kan genbrugsgaverne også byttes på lige vilkår med nye med en grønnere jul for øje

En aflagt bluse, en gammel globus eller måske et mågestel. Det lyder måske ikke som de typiske gaveidéer, men ikke desto mindre kan de sagtens figurere blandt årets juleønsker.

Ifølge DBA’s rapport – Genbrugsindekset 2021 – vil hele 69 procent af danskerne nemlig gerne modtage genbrugsgaver, hvilket er 23 procent flere end i 2017. At tendensen peger i retning af mere genbrug, hænger ifølge trendforsker og livsstilsekspert Mads Arlien-Søborg frem for alt sammen med hensyn til klimaet.

– Vores forbrug af genbrug har faktisk været støt stigende siden midten af 00’erne og fik så et boost, da finanskrisen ramte. Fra den ene dag til den anden indstillede vi forbruget, og vi begyndte at tænke meget over, hvordan vi brugte vores penge. Dengang var incitamentet i høj grad økonomisk, men nu er det omtanke for miljø og bæredygtighed, der er det altoverskyggende hensyn, siger Mads Arlien-Søborg.

Bæredygtighed over økonomi

Ifølge Genbrugsindekset handler 43 procent af danskerne i dag brugt for at mindske overforbrug, hvilket kun var tilfældet for 18 procent i 2017.

Camilla Kongshøft er distriktsleder i secondhand-luksusbutikken Reshoppit, hvor de primære varegrupper er tøj, sko, accessories og boliginteriør, og hun nikker genkendende til udviklingen og forventer, at tilvalget af brugte varer bliver ekstra tydeligt, når årets julegaver skal købes.

– I Danmark har vi et rigtig stort tøjforbrug, og folk har for alvor fået øjnene op for, at modeindustrien hører til blandt de største klimasyndere. At købe secondhand er blevet en kæmpe trend, og når man for eksempel kan købe brugt tøj i ordentlig kvalitet, så er der virkelig mange, som foretrækker det. Folk har i langt højere grad fået en holdning til miljøet, og det er langt vigtigere for de fleste, end de penge, der kan spares, siger Camilla Kongshøft.

Nu kan genbrugsgaven byttes
Mens hver anden dansker kunne finde på at give brugt ting som gave, viser Genbrugsindekset også, at 69 procent hellere vil give en genbrugsgave, hvis der er skrevet på ønskesedlen, at gaven gerne må være brugt. Både hos Reshoppit og hos genbrugsbutikken Guld & Rod har man nu valgt at imødekomme den stigende efterspørgsel på genbrugsgaver ved at lade kunderne bytte eventuelle fejlkøb.

– Tidligere har det været lidt ilde set at give en julegave, man havde købt i en genbrugsbutik. Dels fordi, det måske var anset som lidt nærigt og ikke lige så fint som noget nyt, og dels på grund af det praktiske i, at man normalt ikke kan bytte noget, der er købt i en genbrugsbutik. Det er blevet helt acceptabelt, og nu har man også mulighed for at bytte julegaven – det tror vi, mange vil tage godt imod, siger Jesper Petersen, der er direktør hos Guld & Rod.

– Der er uden tvivl kommet en ny accept af at købe genbrug og gå i genbrugstøj. Og hver gang en ny generation melder sig ind i forbrugskulturen, ligger den bæredygtige tilgang mere naturligt hos forbrugeren. Det er superpositivt, og det er en tendens, vi kommer til at se endnu mere til fremadrettet, siger Mads Arlien-Søborg.

9/12 2021
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa
  • DS Smith roser emballageforordningen

    DS Smith roser emballageforordningen

    emballage ›EU's PPWR regler, som netop er trådt i kraft, er en grøn mulighed og et nødvendigt skifte for at nedbringe de stigende mængder af emballager, mener producenten