Flamingoanlæg indviet

Flamingoanlæg indviet

Vi sorterer allerede meget af vores affald, og nu skal borgere og erhvervsliv også til at udsortere ren hvid flamingo. Norfors har indviet nye flamingoanlæg på Blokken Genbrugsplads i Birkerød

Tirsdag den 2. november 2021 kunne Norfors sammen med næstformand i Norfors bestyrelse og borgmester Jens Ive samt formand for Miljø- og teknikudvalget i Rudersdal Court Møller indvie endnu et tiltag i den grønne omstilling – et flamingoanlæg på Blokken Genbrugsplads i Birkerød. Her har Norfors installeret en flamingokomprimator med tilhørende materiel såsom container og opbevaringshus

- Udrulning af affaldssortering, som sikrer nyttiggørelse af ressourcerne og gør fjernvarmen grønnere ved udsortering af plast, er en målsætning i Rudersdal. Flamingoanlægget er et af de tiltag, der understøtter denne målsætning, sagde Court Møller ved indvielsen.

Flamingoanlægget sikrer, at den rene hvide flamingo, som hidtil er blevet energiudnyttet, nu kan genanvendes. Det er ikke alene godt for miljøet, det er også  mere økonomisk bæredygtigt.

- Det er en ikke ubetydelig gevinst for klimaet, at vi i dag kan genanvende flamingoen, sagde Jens Ive. Når flamingo genanvendes, reduceres CO2-emmissionerne for det nye materiale med 40% eller mere i forhold til nyfremstillet flamingo. CO2-emmissionerne fra den hidtidige afbrænding reduceres ifølge ESP-branchen, der er en del af brancheorganisationen Plastik-industrien, med 3,3 kilo CO2 for hvert kilo flamingo. Endelig reduceres CO2-emmissionerne også ved transport, da komprimeret flamingo fylder væsentligt mindre end ikke-komprimeret.  

Norfors regner med at kunne generere 82 ton ren hvid flamingo på anlægget det første år.

Ukomprimeret har 82 ton en massefylde på 4100 m3, hvorimod det komprimeret kun fylder 205 m3.

Ren hvid flamingo består af 2% polystyren og 98 % luft. De 2% polystyren kan i den rene form genanvendes – næsten – i det uendelige til ny flamingo. Det kan desuden genanvendes til eksempelvis havestole, bøjler og blomsterbakker. Ren hvid flamingo er tillige en værdifuld fraktion og den genanvendes og afsættes over hele verden til en stadigt stigende salgspris.

Norfors forventer en samlet besparelse på 100.000-150.000 kr. årligt det første år.

Flamingoanlægget bidrager dermed positivt til de fælles ambitioner om en klimavenlig og mere bæredygtig omstilling til et cirkulært samfund, hvor genanvendelse desuden er økonomisk mere bæredygtig.

Borgere og erhvervsliv bedes aflevere ren hvid flamingo direkte på genbrugspladserne.

-hawin

 

 

3/11 2021
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa
  • DS Smith roser emballageforordningen

    DS Smith roser emballageforordningen

    emballage ›EU's PPWR regler, som netop er trådt i kraft, er en grøn mulighed og et nødvendigt skifte for at nedbringe de stigende mængder af emballager, mener producenten